Det er ikke alle steder, krisen kradser.

Med hyppigere og hyppigere mellemrum hører man personer med et humanistisk samfundssyn blive betegnet som hørende til godhedsindustrien. Det er ikke rosende ment. På den europæiske politiske højrefløj er der nemlig opstået en helt ny sprogbrug, hvor ord, som umiddelbart lyder positive, har den stik modsatte betydning. Blandt dem er det blevet en nedsættende betegnelse at være “god”, og er du “rosenkindet”, er det ikke fordi din teint ser sund ud. Det handler om, at du er naiv og godtroende. Set i det lys er det således kun logisk, at Trykke”frihed”sselskabet plæderer for forbud og påbud som fratager hele befolkningsgrupper retten til at klæde sig som de vil, spise hvad de vil og bygge de bedehuse, de ønsker sig, og at Europas “Folkepartier” i virkeligheden kun omfatter en lille minoritet.

I disse ekstremisters optik er det kun “absurde venstrepopulister”, som kan finde på at hjælpe fattige medborgere. Den som ikke er frisk på at sparke til en hjemløs, er en tøsedreng. Og enhver som ytrer den mindste kritik af O, V, eller K, eller Le Pen eller Geert Wilders er en venstre-ekstremistisk stormtrop.

De ser fjender overalt, disse mennesker, og de omtaler ikke bare deres modstandere, men  enhver som ikke er præcis ligeså hvid, ligeså heteroseksuel, ligeså “kristen” og lige så skræmt og provinsiel som de selv som skadelige og undergravende elementer.

Deres agenda er ikke en positiv agenda. Den handler om alt det, de vil forbyde - alle dem, de vil af med. For at fremme den prøver de med slet skjult krigsretorik at stemple visse medborgere som en slags besættelsesmagt, som skal bekæmpes. De gør det med racistisk hate speech, og de gør det med fysiske overgreb, og de gør det dagligt, hundredvis af gange - over hele Europa.

De siger, de gør det i Danmarks navn - eller Schweiz’s eller Englands eller Hollands eller fredens navn, men tag ikke fejl: dette er krigeriske mennesker på udkig efter den næste krig.

De er Hadeindustrien. Vor tids pest over Europa. Og i dag udkom deres årsrapport - forfattet af EU’s agentur for fundamentale rettigheder.

Rapporten taler om en stor succes for Firmaet: diskriminationen i Europa har nu nået chokerende højder. Mindretal forfølges systematisk og i massivt omfang.

Ikke siden sidste krig har så mange hadet så få så intenst.

Jo, krise eller ej: Hadeindustrien lever og stortrives. Og igen-igen ser vi det: i Europa har vi slet ikke brug for truslen fra en ydre stormagt for at gå i krig. Os behøver ingen fjendtligsindet magt invadere. Vi kan selv. Vi er vores egne værste fjender. Sammen rider vi derudad - mod lave horisonter - i kamp til døden - mod vores egen skygge.

Det må siges at være en ekstremt dårlig nyhed for Urban, at avisen nu mister sin støtte fra dagbladspuljen, mens MetroXpress og 24timer beholder deres.

I et elendigt marked hvor oplagstallene rasler ned for alle aviser, varsler dette ikke godt for fremtiden.

I blogger- og læserland ventes der spændt på avis-ledelsens reaktion.

Justitsministeriet har fyret en betjent, som har fået en racismedom for en fremmedfjendsk ytring på sin blog.

Klart! Det siger sig selv, at landet ikke kan være tjent med en ordensmagt som på forhånd tager parti i konflikter eller samfundsmæssige uoverensstemmelser. Og slet ikke betjente, som går rundt med antipatier mod hele befolkningsgrupper - bortset fra de kriminelle naturligvis.

Politiet er og skal være alle danskernes politi og må derfor til enhver tid fremstå upartisk.

Alligevel trænger to overvejelser sig på:

- Hvis nu denne betjent havde udtalt ordene i en offentlig sammenhæng, havde der så (igen) stået en politidirektør klar i kulissen til at bakke sin medarbejder op med en søgt og sygelig (bort)forklaring om, at offentligheden og den samlede presse skam bare ikke er i stand til at høre forskel på bogstavskombinationerne “rk” og “rl”, og at dette blot var endnu et eksempel på ordensmagtens særlige interne sprog, Perle-snak?

- Den anden tanke som melder sig er: ingen, der beskæftiger sig med offentlig forvaltning eller personaleledelse er det mindste i tvivl om rimeligheden af denne fyring. Men hvor er det tankevækkende, at en tilsvarende dom, når den falder over en parlamentariker, i visse kredse ligefrem regnes som et adelsmærke i en grad, så man vælger at gøre hele to forbrydere af slagsen til sine EU-parlamentskandidater.

Det må være hårdt at være Danmarks ny klimaminister.

Næppe har hun sat sig i stolen i sit kontor og knapt er hendes egen regerings gigantiske FN-klima-konference skudt i gang, før hun skal opleve, at et racismedømt medlem af hendes eget støtteparti afholder en sabotage-konference med den stik modsatte dagsorden - og så oven i købet på Christiansborg.

Hvor illoyal kan man være og stadig kalde sig støtteparti? Og hvor sølle, kuet og i lommen kan man være og stadig tillade sig at kalde sig regering?

Statsministeren kæmper i disse dage for at få en succes ud af klimatopmødet i København, men hans bestræbelser virker utroværdige.

For mens Lars Løkke “kæmper”, lyder udmeldingen fra ledende Venstrefolk, at de forbeholder sig ret til at være ligeså store miljøsvin, som de har lyst til - i den personlige friheds navn.

I forgårs dokumenterede en ny rapport, at Danmarks natur er i dyb krise, og at regeringens lovgivning har gavnet landbruget, men skadet vores miljø.

For to uger siden meddelte Venstre, at partiet går ind for mere byggeri helt ude i strandkanten af vores mest unikke naturområder.

Danmark hører til Europas allermest luftforurenede lande.

OECD gav i sin seneste rapport fra januar 2008 Danmark dumpekarakter i miljøspørgsmål og kom med hele 37 anbefalinger til ændringer i dansk lovgivning - ikke mindst set i lyset af, at den danske dødelighed på grund af forurening hører til Europas højeste. Regeringen har intet foretaget sig i den anledning.

Kvaliteten af det danske drikkevand falder. Mere end 1000 grundvandsboringer er blevet lukket i de senere år, og forsyningen til borgerne stoppet på grund af farlige bakterier i vandet. Regeringen gør intet. Landbruget sviner videre.

Danmarks miljø har aldrig været i så ringe tilstand som nu, men Danmarks regering taler med to tunger i miljøspørgsmål.

Venstre er skadelig for dit helbred!

Ikke mindst af den grund er topmødets fiasko på forhånd garanteret.

I Information kan man læse et interessant brev til karikatur-tegneren Kurt Westergaard fra en af hans tidligere kolleger.

Det er trist læsning. Ikke mindst set i lyset af de omkostninger, som Westergaard og Jyllands-Posten har påført det danske samfund.

Helt op til invasionen af Danmark støttede Jyllands-Posten varmt Adolf Hitler.

Jyllands-Posten var gennem årtier uforbeholden i sin opbakning til Syd-Afrikas grufulde apartheid-styre.

Og i disse år siger avisen, at den kæmper for ytringsfriheden, mens dens agenda i virkeligheden - igen- handler om xenofobi og minoritetsforfølgelse.

Vores højtskattede ytringsfrihed fortjener bedre fortalere end Jyllands-Postens redaktører, for dobbeltmoral og fremmedhad har alt for gode kår på Viby Bakke.

Omkostningerne betaler vi alle.  Selv Westergaard.

En flere dage gammel artikel bliver ved med at rumstere i mit baghoved. Og det er ikke en gang artiklens gruopvækkende indhold, som bekymrer mig; det er journalistens tilgang til emnet.

Artiklen handler om, at myndighederne i Uganda har en meget hårdhændet fremfærd mod bøsser. Homoseksualitet er forbudt i landet og enhver som pågribes in flagranti delicti står til flere års fængsel.

Nu skal loven strammes!

Et lokalt parlamentsmedlem har stillet forslag om dødsstraf for homoseksuelle i særligt gravende tilfælde (handler det mon om, hvorvidt der var et kys involveret?), og som et lille ekstra kolorit på forslaget, forestiller han sig, at bøsser som konstateres hiv-smittede skal skydes ned på stedet.

Den slags kan få menneskerettighedsorganisationerne, FN, homo-foreningerne og Ulla Tørnæs op på dupperne. Alle er de rasende; alle udtaler deres kraftige fordømmelse af den perverse stenalder-tankegang, som ligger bag forslaget, men ét sted går bølgerne særligt højt ifølge artiklen, som stammer fra Kristeligt Dagblad: i den anglikanske kirke.

Uganda er nemlig ikke et muslimsk land, styret af mørkemænd og semi-terrorister med hang til bomber, minareter og halal-kød. Uganda er et kristent land, hvor 86% af befolkningen ser sig selv som tilhørende den britiske, anglikanske kirke.

Men Kristeligt Dagblads artikel handler ikke om, hvordan den anglikanske kirke og de britiske biskopper griber ind overfor udviklingen i Uganda. Den handler heller ikke om skismaet mellem dødsstraf og kristendom. Nej, den handler om, at denne her lille ”sag” desværre splitter kirken i to fraktioner: dem som har noget imod at man henretter bøsser på samlebånd i Uganda, og dem som synes det er helt fint og derfor ikke vil kritisere trosfællerne i Afrika. Den sidstnævnte gruppe fører pt i debatten i England – bl.a. fordi biskoppen af Canterbury - kirkens overhoved - er indædt homohader.

Så altså: den store bekymring for den anglikanske kirke er slet ikke, at bøsser myrdes af den ugandiske stat i kirkens navn. Nej, problemet er, at bøsse-drabene desværre deler kirkens gamle mænd i to grupper, som er uenige, om de skal skride ind, og den slags interne konflikter er en damn nuisance, for hvad kan så ikke blive det næste? Te i breve i stedet for rigtig te til kirkemøderne? Eller ligeret for kvinder?

Der er en helt enestående kynisme indbygget i disse overvejelser. Et menneskesyn så afstumpet, at man kun kan kalde det perverst. Trist, at netop den holdning også får lov til at sive igennem helt ned i overskriften i Kristeligt Dagblad.

“Ugandisk homolov er anglikansk problem”

Hvilket forbandet ugudeligt ævl! Overskriften burde snarere lyde: Anglikanere er homoernes problem! Eller sagt i større perspektiv: moralsk er der ikke er en kæft forskel på den som eksekverer dødsstraffen over en homoseksuel person og den kirkens mand eller den journalist som vender det blinde øje til, mens det sker - i Guds navn.

Ordene, som skal siges, kan ikke siges bedre end min blogger-kollega og ven Hatbakken gør det. Klik og læs.

I Schweiz har man i dag ved en folkeafstemning forbudt minareter - også selv om de ikke benyttes til at kalde til bøn.

“Hurra for Schweiz”, udtaler Pia Kjærsgaard, som ønsker at Danmark skal gå i schweizernes fodspor.

Der er ikke er nogen forskel på at bryde minareter  ned og at afbrænde en synagoge. DF’s korstog mod muslimer er i sin retorik og sit eskalerende had præcist som Hitlers - målgruppen er blot en anden.

Med otte minutters mellemrum har Danmarks Radio i dag offentliggjort to nyheder.

Danmark taber økonomisk terræn. En prognose fra EU viser, at vores lille land vil ligge på en skamfuld sidsteplads i hele EU, når det gælder økonomisk vækst i de kommende ti år, og vi må altså se os overhalet af økonomier som Litauens, Rumæniens og Bulgariens.

Den anden nyhed handler om, at selvsamme regering, som har kørt landet så meget økonomisk i sænk nu har et komfortabelt flertal i en meningsmåling fra Gallup.

Har visse danskere et indbygget masochistisk gen? Hvad får danskerne til at blive ved med at bakke op om det folketingsflertal, som smadrer vores velfærd og undergraver vores økonomi og som gør det akkompagneret af det ene grundlovsbrud efter det andet? For en god ordens skyld sørger vi samtidig for at sende racismedømte politikere i EU-parlamentet og fejrer dagligt vores intolerance i medierne ved at sidde fast i de samme diskussioner med de samme minoritetsfjendske vinkler år efter år.

Vi graver grøfter, hvor vi burde bygge broer.

Var det ikke snart på tide at prøve andre løsninger? Om ikke andet så for at redde Danmark fra den berømte afgrund?