Ved udgangen af 2009 konstaterer 25 af landets førende økonomer samstemmende, at regeringen har skadet Danmarks økonomi.

Der er fuld enighed blandt disse eksperter om, at VKO blot lod stå til, mens der var højkonjunktur og nu fremturer i sine fejl ved at lukke øjnene for problemerne her, hvor krisen kradser.

Statsministerens generalieblad vokser og vokser: Lars Løkke kan ikke kan holde styr på sine bilag; Lars Løkke har uberettiget smidt milliarder efter privathospitalerne; Lars Løkke formåede stort set ene mand at bringe Danmark i miskredit ved sin elendige ledelse af klimatopmødet; Lars Løkkes regering bringer Danmark ud i en gæld på en kvart billiard. Og nu Lars Løkke som den ansvarlige for otte års økonomisk vanrøgt af Danmarks økonomi.

I de kommende dage vil vi blive vidner til regeringens reaktion på de 25 økonomers ord. Endnu før ordene er sagt, er enhver med blot den mindste politiske indsigt helt på det rene med det videre forløb:

Også denne alvorlige kritik vil blot blive fejet af bordet af Folketingets mindste flertal med, at der er tale om “politiserende eksperter” og bedrevidende socialistiske abekatte. Igen vil vi se Løkke & Co i et af deres uklædelige forsøg på at lægge låg på al kritik ved at skyde på budbringerne i stedet for at forholde sig til budskabet.

Lad det være et fromt nytårsønske herfra, at 2010 bringer en ende på dette rædselsregime. Vælt VKO - vi har ikke råd til andet.

På niende år er det VKO’s dagsorden, at deres holdninger undertrykkes i medierne og specielt i Danmarks Radio.

Det er derfor næppe noget tilfælde, at man i dag i tre forskellige medier kan læse et ko-ordineret angreb på DR med det formål at fratage Danmarks Radio vitale dele af sit eksistensgrundlag.

I Politiken breder Geoffrey Cain sig over elleve spalter med kronikken “Ånden i DR er skæv“, hvor han ud fra stærkt selektive eksempler prøver at give det indtryk af, at der er en skævvridning i både DR’s kulturelle udbud og i DR’s nyhedsformidling til fordel for det store venstreorienterede komplot, som Cain mener styrer skuden.

Politiken er undtagelsesvis diskret nok til at undlade at fortælle læserne, at Cain er en forfatter, som er aktiv på den ekstreme højrefløj. Bloggeren Shansen har bl.a. afsløret ham som deltager i en demonstration som omfattede adskilllige nynazister.

I Jyllands-Posten er det DF’s mand i DR-bestyrelsen, næstformand og forfatter Ole Hyltoft, som ruller sig ud: under overskriften “De halvstuderede vil tryne folket” kommer han i sin hade-kronik, vendt mod DR frem til, at Helle Thornings og Villy Søvndals succes ene og alene skyldes manipulation og venstreorienteret indoktrinering fra bl.a. DR’s side. Også Hyltoft forestiller sig, at der findes et komplot, et nederdrægtigt netværk af socialister som prøver at snigløbe V, K og især O’s dagsorden. Et tema som DF’s ledelse ved adskillige lejligheder har taget op, som da Pia Kjærsgaard skrev et åbent brev til DR, fordi hun følte sig “forfulgt” under den sidste valgkamp - som hun som bekendt vandt.

Det tredje angreb på DR i dag fra magtens korridorer kommer fra regeringspartiet Venstre, som melder ud, at man ønsker at fratage Danmarks Radios P3 retten til at sende på FM-båndet. Danmarks Radios bestyrelsesformand kalder det et slet skjult forsøg på at ødelægge DR’s radiokanaler, hvilket passer: P3 er landets næstmest aflyttede radiostation. Såfremt den flyttes til DAB-sendenettet, som kun står for otte procent af radiolytningen her i landet, vil det betyde et massivt tab af lyttere. Venstre bruger som begrundelse, at man vil sælge P3’s frekvens til en kommerciel radiostation.

Det er ikke tilfældigt, at disse udmeldinger kommer på samme dag. De er en del af optrapningen af den mediekrig, som føres på niende år af VKO og kun dem. Det tilbagevendende tema er, at disse magtens mennesker forfølges af socialister, overalt hvor de kommer frem, og at det er den røde dagsorden, som primært høres i medierne.

Men passer det?

Mange af argumenterne i mediekrigen virker ved nærmere eftertanke helt absurde: det skrevne presse er jo massivt domineret af aviser, som bekender sig til en borgerlig dagsorden, såvel i provinsen, hvor der slet ikke findes dagblade med en socialdemokratisk holdning længere, som i Hovedstaden, hvor begge formiddagsaviser og Berlingske Tidende samt alle gratisaviserne er borgerlige i deres grundholdning. De eneste tilbageværende aviser, som kan siges at udgøre oppositionens stemme, er Politiken og Information.

For tre år siden blev der lavet en fremragende og grundig nyhedsanalyse, som havde nogle interessante konklusioner:

“Venstre er det parti der er suverænt mest eksponeret efter 2005 valget, hvor partiets politikere optræder i 39,61 % af den samlede dækning i de udvalgte nyhedsmedier. Dette er ca. dobbelt så meget som Socialdemokratiets politikere (20,01 %) der er det næst mest eksponerede. Det andet regeringsparti De konservative (16,68 %) kommer ind på tredjepladsen, mens Dansk Folkeparti (12,08 %) og de Radikale (8,07 %) er at finde på de næste pladser.”

Når det gælder person-eksponering var den tre år gamle undersøgelse ligeså klar:

“Statsminister Anders Fogh er den suverænt mest eksponerede politiker, der optræder i 15,33% af den samlede dækning, hvilket er ca. 3 gange så meget som Helle Thorning (5,32 %) på andenpladsen. Pia Kjærsgaard (2,65 %) indtager tredjepladsen mens Bertel Haarder (2,62%), Frank Jensen (2,52 %) og Lene Espersen (2,50 %) kommer på de efterfølgende pladser. Top 20 listen er klart domineret af VK-ministrene, samt partilederne for de store partier.”

Den tidligere DR-journalist Lone Kühlmann skrev for et par år siden en sarkastisk kommentar til disse uendelig angreb på Danmarks Radio under titlen “Hvordan det være, at alle de venstredrejede tv-medarbejdere bliver borgerlige, når de går ind i politik?” hvor hun spurgte hvordan det mon kan være, at de samme personer, som den ene måned anklages for at være socialistiske stormtropper den næste måned tit ses på opstillingslisten for et af de borgerlige partier, men aldrig for venstrefløjen.

Hendes kommentar holder endnu. Der er ikke tale om berettiget kritik, når VKO går i flæsket på DR og de andre medier. Der er tale om forsøg på kulturelt karaktermord.

Hvis Ole Hyltoft var bestyrelsesmedlem i et privat firma, var han forlængst blevet kylet ud på grund af illoyalitet.

Det allermest usympatiske ved VKO og deres proselytter er det forfølgelsesvanvid, som præger dem i næsten al deres politik.

Det næstmest usympatiske er deres forbandede trang til at dæmonisere alle som er uenige med dem.

Og det tredjemest usympatiske træk er, at man skal høre på deres klynk 24/7, mens de uanfægtet tryner deres dagsorden igennem med det mindst tænkelige flertal på niende år.

Bak op om DR og P3 - før det er for sent.

Med lammende overbevisning fastslår undersøgelse efter undersøgelse, at fattigdomsproblemerne breder sig i den danske befolkning.

I dag er det Rockwool-fonden som fastslår, at de dårligst stillede børnefamilier er håbløst fortabte i kampen for at klare sig. Deres økonomi er - med Frelsens Hærs formulering - i frit fald.

Og mens tiggerne på gaderne bliver flere og flere, og antallet af tvangsudsættelser af børnefamilier bare stiger og stiger, befinder vores asocialminister sig i en tilstand af benægtelse. “Der er slet ikke tale om fattigdom”, udtaler hun - underforstået: “de skaber sig bare.”

Dette usympatiske, uempatiske, ukvalificerede uhyre af en minister og hendes regering har skabt de største sociale skel, som danskerne har set siden krigsårene. Et “upstairs/downstairs” Matador-samfund, hvor det velbjærgede flertal med fast lukkede øjne pure nægter at se den nød, som deres egen velstand tildels bygger på, i øjnene.

Hun kaster skam over sin titel og burde søge sig et andet arbejde. Underligt nok mangler regeringen en minister til varetagelse af det psykosociale arbejde med milliardærer i krise. Måske var det noget?

Det knirker og brager i samarbejdet mellem regeringen og DF.  Med Venstre’s Eyvind Vesselbo’s kronik i Berlingske har krisen nået et foreløbigt højdepunkt. I uhørt grove vendinger kritiserer Vesselbo “Dansk” Folkeparti for magtarrogance og for at føre Danmark ud på et skråplan. Formuleringer som givetvis havde kostet Vesselbo sit mandat, hvis ikke lige det var fordi, at VKO samarbejdet har et flertal på netop et mandat.

Vesselbo siger som han gør, fordi han i lighed med mange andre af Venstres menige folketingsmedlemmer er trætte af at blive trynet af Pia Kjærsgaard. Helt aktuelt skete det for Vesselbo så sent som i sidste uge. Vesselbo meldte ud, at den økonomiske opbakning til klimafantasten Bjørn Lomborg burde ophøre. Vesselbo blev støttet af den konservative klima- og miljøordfører, Per Ørum Jørgensens. Et par dage efter forlangte DF som et af deres vigtigste krav til finanslovsforhandlingerne, at Lomborgs bevillinger skulle fordobles.

Et andet sammenstød skete i forbindelse med DF’s landsmøde i den forgangne week-end. Her gik partiet i frontalangreb på regeringens og statsministerens prestigeprojekt: klimatopmødet i København til december og kampen for at sikre klodens fremtid mod oversvømmelser og global opvarmning. “Det er altsammen hysteri“, sagde Kristian Thulesen Dahl fra talerstolen til forsamlingens store jubel og sendte dermed en gigantisk “Folke”parti-fuckfinger til både statsministeren, Kronprinsen og samtlige klima-eksperter. Her så man DF springe ud som et parti for konspirationsteoretikere. Thulesen Dahl kunne ligeså godt have sagt, at månelandingen var fup, eller at 11. september var et amerikansk komplot - de forsamlede nikkedukker ville have klappet uanset. Alligevel fandt statsministeren sig i den voldsomme ydmygelse - og tav.

Han ved nemlig, at den mindste kritik af DF bliver imødegået med stadigt flere og flere absurde krav på udlændinge- og rets- og EU-området.

DF har netop også taget sig godt betalt - med en milliard kroner og en ugelang forsinkelse og ydmygelse - for at stemme for Lene Espersens erhvervs-redningspakke. Pakken blev barberet grundigt ned af “Dansk” Folkeparti i et slet skjult straffeaktion for De Konservatives uheldige udmeldinger omkring burkaer.

Tirsdag aften fik Eyvind Vesselbos kritik af DF opbakning fra Britta Schall Holberg og enkelte andre, anonyme Venstre-medlemmer af Folketinget.

Det interne opgør i VKO er begyndt. Alvorlig splittelse truer. Både i Venstre og hos De Konservative har mange menige folketingsmedlemmer fået nok af DF at skælve for Pia Kjærsgaard.

Dette er begyndelsen til enden for regeringen. Ironisk nok fældes den ikke i første omgang af vælgerne, men af sit eget støtteparti, som ved tiltagende magtarrogance nu har spændt buen så vidt, at den er ved at knække.

Og i Bruxelles sidder en medvirkende årsag til krisen. Havde statsministeren stadig heddet Anders Fogh, havde alle disse skandaler slet ikke set dagens lys. Desværre for borgerlige vælgere ledes regeringen nu af Lille Lars fra Græsted, som med god grund ikke nyder samme respekt som sin forgænger. Lars Løkke skal blot tage til New York, så bryder helvede løs bag hans ryg. Det vidner om mandens manglende lederevner og en dybt frustreret folketingsgruppe. Og det varsler morgenluft for Helle Thorning.

Tyveri ved højlys dag 1:

Det fik fuldkommen lov til at drukne i ligegyldigt burka-bavl, da regeringen forleden stjal 450 millioner kroner fra nogle af landets dårligst stillede borgere.

Der er tale om feriepenge, som danske lønmodtagere har glemt at hæve og som står i en fond, der har til formål at sende fattige og socialt udsatte børn på sommer- og juleferie. Et smukt og ædelt formål, som en bestyrelse, sammensat af en lang række ledende folk fra arbejdsmarkedet, ser til bliver opfyldt.

Men regeringen har nu valgt at gå hen over hovedet på både bestyrelsen og ikke mindst de mange lønmodtagere og simpelthen konfiskere disse penge for at bruge dem på at betale til flere praktikpladser.

Den dybereliggende, politiske bevæggrund til røveriet handler såvidt vides primært om, at ikke vil risikere den pinlighed, at statsministerens teenage-søn pludselig står uden læreplads.

Tyveri ved højlys dag 2:

Måske er det fordi, Lene Espersens eufori ovenpå vedtagelsen af regeringens rødvins-reform endnu ikke har lagt sig, at hun har fået blod på tanden og lyst til at sikre landets rigeste endnu mere velstand på bekostning af de mindre rige. I hvert fald meddeler den konservative forkvinde fra sit partis landsmøde, at De Konservative vil sørge for at få den kommunale udligningsordning ændret, så de rige kommuner i Nordsjælland ikke længere skal betale til de fattige. Tvært imod: landets fattigste egne vil få et los ud over kanten og besked om at sejle deres sø, så liebhaverne langs Strandvejen kan nyde deres velstand i fred.

Konsekvenserne af en afskaffelse af den kommunale udligningsordning vil være katastrofale. Vi taler nemlig om nogle ganske få rige kommuner, som sender udligningspenge til hele resten af landet:

Det siger en del om, hvor højt indtægtsgrundlaget er i disse få, rige kommuner, og hvor fucked resten af landet ville være, hvis ikke vi havde et fordelingssystem, som sørgede for, at landets rigeste 5% betalte lidt - bare lidt - af deres enorme velstand til de mindre velstillede.

Står det til Lene Espersen står det system altså for fald.

Gad vide om V, K og ikke mindst O’s vælgere ved, hvad regeringen har gang i? Hvad den virkelig står for?

Tag pensionistægteparret Hansen fra Odense, som kun har folkepensionen, ældrechecken og den klatskilling, som blev til overs, da de lukkede deres smørrebrødsforretning. Gode konservative kernevælgere. Er de mon klar over, at de ved at stemme konservativt, som selvstændige erhvervsdrivende plejer, graver deres egen økonomiske grav?

Tag DF-vælgerparret Jensen fra Maribo. Hun står i butik, han kører lastbil. Som flertallet af DF’s vælgere interesserer de sig ikke så meget for politik. Det burde de. Så ville de blive klar over, at deres stemmer på “Kære Lille Pia” og hendes slæng er en meget kontant og direkte opbakning til Lene Espersens omvendte Robin Hood og en direkte undergravelse af deres egen kommunes eksistens. Jensens kommune er nemlig landets fattigste og derfor den største nettomodtager af penge fra udligningsordningen.

Eller tag Venstre-vælger Vredstrøm med hustru fra Vejle. Begge opvoksede på landet, tidligere gårdejere. Han blev førtidspensioneret, fordi han fik armen i en roehakker. Siden flyttede de til byen og står nu i kø til en bolig på plejehjemmet Guldkrogen. De stemmer Venstre, fordi det gjorde deres forældre, og fordi det gør man nu en gang, hvis man bakker op om det danske landbrug. En Vredstrøm fornægter ikke sine rødder.

Indser Hr og Fru Vredstrøm mon, at det kommunale serviceniveau i deres by vil styrtdykke, hvis Lene Espersen får sin vilje? Fatter de, at de vil kunne vinke farvel til en stor del af den handicaphjælp, Hr Vredstrøm modtager? Er de klar over, at pladsen på Guldkrogen ikke rykker tættere på, men kun længere og længere væk for hver gang de stemmer på Venstre og dermed bakker op om Lene Espersens asociale agenda?

Som Abraham Lincoln sagde: You can fool some of the people all of the time, and all of the people some of the time, but you can not fool all of the people all of the time.

Så hvornår holder galskaben op?

Når VKO’s vælgere indser, at deres egne folkevalgte tager røven på dem!

Som landmand må det være såååå fedt, at have en Venstre-ledet regering siddende…og siddende.

Det er kun et år siden, at statsminister Fogh lovede danskerne “et kvantespring i grøn vækst” og færre giftstoffer i vores fødevarer.

Findes der nogle pæne ord for som dækker over “ni dele løgn, tilsat et skvæt latin og en hel gylletank spil for galleriet”?

Ja! Ordet er “regeringens fempunktsplan”.

I dag kom det frem, at landbruget har udledt en tredjedel flere giftstoffer end for blot et år siden.

Miljøministeren siger, han er rasende over den afsløring. Derfor vil han bede landbruget om at udfylde nogle flere skemaer og indføre “sprøjtejournaler” og udvide beskyttelseszonen omkring vandboringer, så vandværkerne undgår at få for meget af landbrugets gift med i det drikkevand, danskerne drikker, så ministeren ikke bliver overrasket igen. Han vil også “omlægge” nogle af pesticidafgifterne.

Hvor handlekraftigt.

Vi har at gøre med at landbrug, som er ude af kontrol. Som skalter og valter med vores miljø og vores alle sammens helbred.

Hvor er gift-præventionen og visionerne i flere skemaer, hr. minister?

Hvis regeringen i stedet havde planlagt at gøre hele Danmark økologisk og havde sørget for passende lovgivningsmæssige foranstaltninger til det formål ville meget være undgået. Og hvis vælgerne have valgt anderledes, havde denne miljøkatastrofe ikke fundet sted.

Hvis denne regering er grøn, er jeg Birthe Rønn i en pornofilm!

At afholde den store klimakonference her i landet er en farce.

Vores regering er den mest miljø-uvenlige begivenhed der har ramt Danmark, siden Cheminova blev grundlagt.

En gang var retsskaffenhed, ordholdenhed og ærlighed gode borgerlige dyder.

Det var før VKO tog magten i Danmark.

Siden har man oftere og oftere grebet til løgn og vælgerbedrag som magtmiddel.

Vi så det, da Anders Fogh bildte både Folketing og befolkning ind, at der var masseødelæggelsesvåben i Irak og brugte det som argument for at invadere landet, og vi har set det dusinvis af gange siden.

Det er nemlig blevet SOP - Standard Operational Practice - at lyve så stærkt som en hest kan rende i regeringen.

I dag sker det igen.

Amnesty International har netop på sit årsmøde rejst en voldsom kritik af den danske regering og det danske politi for rydningen af Brorsonskirken.

Over hele kloden er Amnesty en stemme, der bliver lyttet til. Organisationen har rådgivende status ved FN’s økonomiske og sociale råd, i UNESCO, Europarådet, Organisatonen af Amerikanske Stater samt Organisationen for Afrikansk Enhed. Mange af den nyere tids internationale konventioner tager direkte udgangspunkt i de anbefalingen, Amnesty International har givet. Amnesty har modtaget Nobels Fredspris. Amnesty International taler med vægt og når AI taler, lyttes der verden over.

Men ikke i Danmark. Ikke hos den danske regering som i samarbejde med “Dansk” Folkeparti - dansk politiks svar på byldepesten - har udviklet sit helt eget moralkodeks.

Gang på gang har regeringen ignoreret Amnesty Internationals råd og kritik. Gang på gang har Pia Kjærsgaard forsøgt at dæmonisere og svine organisationen til som “fanatikere“.

Det er på tide, at nogen siger fra overfor den fordrejning og tilsvining af højt respekterede internationale organisationer, som regeringen og DF står bag. Mønstret er nemlig det samme hver gang: regeringen begår endnu et groft brud på menneskerettighederne, Flygtningekonventionen eller EU-lovgivningen, og så snart den berettigede internationale kritik igen lyder i medierne, bagatelliserer, bagtaler og latterliggør VKO budbringeren frem for at forholde sig til kritikken.

Således også denne gang.

De konservatives retspolitiske ordfører, Tom Behnke, udtaler “nul respekt” overfor Amnesty’s kritik og påstår, at organisationen ikke aner, hvad den taler om.

“Jeg er dybt skuffet over, at Amnesty International udtaler sig i så skarpe vendinger om en episode, de overhovedet ingen indsigt har i, siger han.- Det fremgår af deres udtalelse. For der var ikke tale om kampklædt politi inde i kirken”, siger Behnke.

Behnke er for resten politibetjent i sit civile liv, så man ville forvente, at sandfærdighed prægede hans udtalelser. Det er ikke tilfældet. I sit politiske liv lyver Behnke åbenbart så stærkt som en hest kan rende for at redde sit skind og svine sine modstandere til. Hvis disse betjente, iført hjelme og visir ikke er kampklædte, hvad er de så, Behnke? Deltagere i en Gaypride, måske?

Den borgerlige regering har sammen med “Dansk” Folkeparti været ansvarlig for en trist forråelse af vores samfund. Skellene er vokset, målt på alle parametre. Benægtelse af fakta er blevet dagens orden. Måned for måned er det lykkedes VKO at overbevise sit lille flertal af vælgerne om, at hele resten af verden tager fejl, og at der rent faktisk gælder et helt særligt moralkodeks i Danmark, hvor enhver kritiker er en venstreorienteret, rabiat, autonom, hel- eller halvkriminal ekstremist. Retorikken kender ingen grænser, og løber man tør for argumenter, griber man gerne til løgn.

I denne regerings tid er det blevet et adelsmærke for en ægte borgerlig at have en anløben moral. Med VKO kom bananrepublikken.

Statsministerens pral og hans egen påståede stolthed over Danmark som homo-venlig nation får nu lov til at stå sin prøve.

Lars Løkke skal i samråd og forklare sig.

Sagen er den, at statsministeren ikke en eneste gang har stemt for noget som helst der kunne gavne Danmarks homo’er på nogen måde. Faktisk har han med 100% sikkerhed ramt “nej”-knappen hver gang en af vores rettigheder var til debat:

- Mens antallet af hiv-smittede i starten af dette århundrede steg og steg herhjemme og ramte bøsserne særligt hårdt, stod Lars Løkke bag konstante nedskæringer på den forebyggende indsats år efter år.

- Lars Løkke har stemt imod forslag om stedbørnsadoption til homoseksuelle

- Lars Løkke gik imod at homoseksuelle par måtte adoptere

- Lars Løkke stemte imod kunstig insemination til lesbiske par

- Venstre stod bag et forslag om aktivt at forbyde lesbiske kvinders adgang til insemination i 1996 - og Lars Løkke stemte for forslaget

- Lars Løkkes parti vil ikke tillade homoseksuelle at blive gift i kirken, selv om flertallet af  præster ønsker det.

- Lars Løkkes parti var indædte modstandere af, at homoseksuelle fik lov til at indgå registreret partnerskab

- Lars Løkkes regering nægtede pure at lade politiet registrere overfald på homoseksuelle. Først da PET bankede politiet på plads, blev en sådan registrering realitet

Og nu er Lars Løkke stolt af sin og sit partis indsats.”Velkommen på forsiden!” som man sagde i gamle dage på Ekstrabladet. Dette kræver en forklaring. Er der et kursskifte på vej? Eller håber Løkke, at han ligesom sin forgænger får homo’ernes ærespris, så han kan prale af den for derefter at gå i Folketinget og stemme stik mod de ytringer, som gav ham prisen?

Ingen ved det, men et faktum er det, at Løkke med sit hykleriske praleri smykker sig i så mange lånte fjer, at man roligt kunne placere ham i fronten på vores parade på lørdag som den største drag af dem alle. Så kunne han passende aflede de brosten, vi andre må tage imod fra anti-homo-bevægelserne.

Det er velkendt, at der er et enormt rod i politiets økonomi. Alene sidste år blev hullet i kassen opgjort til 265 millioner kroner, og det var vel og mærke efter at både rigspolitichefen og justitsministeren var blevet udskiftet.

Men én ting var sikkert: regnskabsrodet kom som et chok, som et lyn fra en klar himmel for både den daværende justitsminister, Brian Mikkelsen og den forhenværende, Lene Espersen - sagde de.

Og da oppositionen tillod sig at kritisere og sige, at det vel er en justitsministers forbandede pligt at holde øje med politiets økonomi, flippede Lene Espersen ud: “det er en hetz“, udtalte hun harmdirrende til Politiken.

I dag viser det sig så, at både Espersen og Mikkelsen løbende fik informationer om tingenes tilstand, men blot valgte at fortie dem for offentligheden og Folketinget. De løj med andre ord begge to så stærkt som en hest kan rende.

Kan man have en justitsminister, der er fuld af løgn?

Tjah, vi har jo haft en statsminister, som var det, så hvorfor ikke, synes ræsonnementet at være.

I “Dansk” Folkeparti vil man nu gå i tænkeboks og overveje, hvilke konsekvenser afsløringen af Espersen og Mikkelsen skal have. DF vil først nærlæse Justitsministeriets svar, og så skal de overveje sagen og så “kan man ikke afvise, at DF vil være med til at kræve en redegørelse fra ministeren”.

Er det virkelig det samme parti, som ønskede tanks i gaderne og militæret sat ind mod Ungdomshusets beboere, der taler sådan?

Enhver med et minimum af politisk indsigt ved, at denne sag ender i nul og nix. Både Espersen og Mikkelsen får lov til at blive siddende på Pia Kjærsgaards nåde. Hun er nemlig ligeså røget, som de andre er spegede.  Sammen har deres partiet gennem otte år indført en bananrepublik, hvor før demokratiet Danmark befandt sig. Sammen har de sat love og internationale konventioner ud af kraft. Sammen har de givet fanden i Grundlov, dommere, advokatsamfund, FN, EU og almindelig anstændighed. Sammen har de været en del af det mest dobbeltmoralske, forfølgelsesvanvittige, korrumperede styre, Danmark har set i årtier.

Sammen skal de væltes ved næste valg. Måtte det komme snart.

Når EU-kommissionen på torsdag igen underkender regeringens og ”Dansk” Folkeparti’s udlændingepolitik, kan det blive Lars Løkkes første og eneste mulighed for endeligt at træde i karakter som statsmand. Samtidig kan situationen vendes til en bonus for Birthe Rønn Hornbech. Hendes sidste chance for at slippe fra jobbet som integrationsminister med den personlige integritet intakt - hvis hun vil.

Regeringen kan nemlig lægge denne nye sag død på et øjeblik ved simpelthen at erklære, at Danmark naturligvis retter sig efter de samme regler, der gælder i de øvrige 26 EU-lande. Regler, som ikke har medført hverken islamisk revolution eller den undergravning af velfærden, som DF gerne vil give det indtryk af, vi nu trues af.

Et sådant skridt ville være en klædelig EU-loyal handling fra vores EU-venlige regerings side og i tilgift en kærkommen mulighed for én gang for alle at stoppe det skred i dansk udlændinge- og flygtningepolitik, som DF har trukket regeringen ud i, lige siden DF blev VK-regeringens faste støtteparti i 2001.

Prisen for DF’s støtte har været høj. Danmark har i disse snart 9 år har bragt sig på kant, ikke blot med EU-domstolen og –kommissionen, men med FN og snart sagt enhver humanitær organisation. I processen har vi overtrådt de menneskerettigheder, vi selv var så stolte over at være med til at formulere efter sidste krig, ikke en, men flere gange.

Prisen har også været en krank skæbne for de hundredvis af flygtninge, som håbede, at det samme Danmark, som invaderede både Irak og Afghanistan under påskud af at ville befri masserne fra et ondt diktatur, også ville vise et humanitært ansigt i det flygtninge-kaos, som sådanne krige altid fører til.

Den måske største pris har været omkostningen på Danmarks renomé, som det vil tage mange år at genoprette.

Mon Anders Fogh og VK’s vælgere forestillede sig, at Pia Kjærsgaard betaling for DF’s støtte ville blive så voldsom, da samarbejdet blev indgået den skæbnesvangre aften i 2001? Jeg tvivler.

Så hvad vil der ske, hvis V og K nu ændrer udlændingepolitik og meddeler Pia Kjærsgaard, at fra dags dato spiller Danmark samme melodi som resten af EU?

Kjærsgaard vil helt givet vende øjne i nogle dage, men når det først går op for hende, at hun ikke længere har fat i den lange ende, vil hun falde ned igen som et lam. Hun kan ikke andet. ”Dansk” Folkeparti vil nemlig aldrig vælte en borgerlig regering - uanset hvor meget de truer med det.

Regeringen bør derfor gribe EU-kommissionens nye angreb på VKOs udlændingepolitik med kyshånd, som den gyldne mulighed for en gang for alle kan sætte DF på plads, det er.

Alternativet kender vi: hvis regeringen vælger at gøre som sidst, da Metock-dommen gik Danmark imod, går det galt. Ved den lejlighed fik DF lov til at løbe med agendaen. Samtidig måtte den måbende offentlighed i månedsvis lægge øjne og ører til Birthe Rønns symbolske spilfægteri og ”kamp mod EU-systemet”, som fik et forudsigeligt udfald: Rønn måtte rette ind og beskæmmet opgive den kamp, hun i bund og grund aldrig ønskede at vinde.

Desværre tyder intet på, at Rønn er blevet klog af skade. Hendes første udmeldinger varsler ilde for månederne fremover: Rønn har intet, absolut intet lært af Metock-dommen, men insisterer på at fremture i den dårligt castede rolle som Pia Kjærsgaards forlængede arm.

Da hun og regeringen sidst benyttede den taktik, førte det til en jordskredssejr til DF ved EU-valget og øget EU-skepsis i befolkningen.

Regeringen har stadig mulighed for at vælge den rigtige strategi denne gang. Det kræver kun en statsminister, der tør træde i karakter som ham der bestemmer. Har vi mon det?