PeerPlus

Jeg kan se, at en del havner på min blog efter en google-søgning om HIV og forskellige spørgsmål i den forbindelse.

Til dem blot denne lille opdatering:

Præsident Obama meddelte ved sin tiltrædelse, at han havde det som et mål at ophæve USA’s mange-årige indrejseforbud rettet mod hiv-smittede turister.

Præsidenten er i fuld gang med at leve op til sit løfte, men der er et enormt bureaukrati forbundet med blandt andet at sikre, at USA ikke pludselig løber ind i at komme til at hæfte for behandling til hiv-smittede fra en række lande, hvor adgangen til behandling ikke er helt så let som fx i Danmark. Danske hiv-smittede kender problematikken i forvejen: indtil for få år siden kunne vi ikke tegne en rejse-sygeforsikring i noget selskab. Det største af selskaberne på markedet, Europæiske, ville endda ikke en gang forsikre vores kufferter mod skade eller tyveri på en tur til Mallorca.

Nu ser situationen heldigvis noget bedre ud, og det samme kan altså siges om USA’s indrejseforbud. Det har forekommet ironisk i mangel af et bedre ord, at det land, hvorfra HIV har bredt sig til en hel verdensdel, lukkede sine grænser i et symbolsk,  men forgæves forsøg på at beskytte sine egne borgere mod en sygdom, som allerede er vidt udbredt der, mens vi her i Europa (heldigvis) ikke har belemret USA’s hiv-smittede borgere med lignende forbud.

I mere end to årtier har hiv-smittede med lyst til bare én gang at se Frihedsgudinden eller Rocky Mountains eller Hollywood været forhindret i at gøre det på lovlig vis. Mange har i årenes løb trodset forbuddet, løjet sig raske, efterladt medicinen derhjemme og har dermed gjort ubodelig skade på sig selv og deres helbred. Andre tog chancen, men blev snuppet i tolden i USA og sat på det første fly hjem for egen regning og med en blacklisting mod nogen sinde at vende tilbage i bagagen. Andre igen slap igennem nåleøjet uden at blive opdaget.

Og så var der alle os, som ikke turde tage chancen. Vi har ventet længe på den dag, som nu nærmer sig med hastige skridt. Mine kilder blandt amerikanske hiv-aktivister beretter, at det næstsidste skridt i processen nu er taget: The Department of Health and Human Services instruerede 22. oktober the Office of Management and Budget om at fjerne HIV fra listen over sygdomme, som medfører indrejseforbud. Der blev sat en frist på 60 dage til at få arbejdet gjort. Så snart ændringen er foretaget i alle relevante cirkulærer og regulativer slutter en årelang officiel stigmatisering af hiv-positive personer.

Uofficielt tales der om, at man satser hårdt på at have arbejdet gjort til 1. december - World Aids Day.

Der er grund til at lykønske præsident Obama og hans embedsværk med beslutningen. HIV er en alvorlig sygdom, som ikke kender nogen grænser. At tro at man kan beskytte sin befolkning mod epidemien ved at stoppe hiv-smittede turister ved grænsen er naivt og indgyder en falsk tryghed. Det har præsident Obama heldigvis indset - godt hjulpet af opfordringer fra EU og UNAIDS og de mange andre organisationer, som arbejder for at stoppe sygdommens fremmarch.

Som hiv-smittet skal man tænke sig godt om, før man bestiller en rejse. Selv om USA nu fjerner sit forbud, er der stadig mange lande, som hellere ser vores hæl end vores tå: hvad nytter det, at Singapore Airlines er verdens bedste flyselskab, hvis vi hiv-smittede ikke må besøge deres bystat - ikke en gang på en mellemlanding til Australien?

Og hvor surt er det ikke at måtte droppe at se Kuala Lumpurs skyline og Borneos orangutanger, fordi Malaysia holder os ude? Er du hiv-positiv så husk at glemme at snuppe en af Norwegians nye superbillige billetter til Dubai: Emiraterne står også på listen over de lande, som forbyder os adgang. Det er en lang liste - den virker faktisk næsten endeløs på en desillusioneret positiv rejsende - og reglerne er indviklede. Nogle lande tillader, at man kommer på et kort besøg, men udviser dig, hvis du søger opholdstilladelse. Andre tillader indrejse, hvis man kommer af forretningsmæssige årsager. Andre igen opretholder, som USA har gjort det til nu, forbud mod ethvert besøg, uanset dets karakter.

Heldigvis har Deutsche Aids-Hilfe, The International Aids Society og EATG (the European AIDS Treatment Group) lavet et website, hvor man kan finde opdaterede regler for alle klodens lande. Så ved man da i det mindste, hvor man står.

HIV skal bekæmpes med åbenhed og information. Vi er nødt til at italesætte denne sygdom for at bekæmpe den. Nye estimater viser, at hver tredje bærer af HIV i vores verdensdel ikke ved det. I den situation hjælper det ikke at knytte sygdommen an til officielle tabuer og forbud. Det handler om at få flere til at blive testet og dermed opmærksom på deres smittestatus - ikke om at stikke hovedet i busken.

Til februar er jeg inviteret til et møde om HIV-forskning i San Francisco. Også på den front går jo heldigvis fremad med raske skridt.

I’ll keep you posted

Få minutter efter at Barack Obama var blevet valgt til USA’s næste præsident, udtalte Pia Kjærsgaard sig.

Hun valgte for en gangs skyld ikke at tale på egne vegne og heller ikke på vegne af sit parti. Nej, Kjærsgaard fremtrådte i det øjeblik som den de facto leder af landet, hun er:

“Obama kan regne med Danmark” sagde hun kækt.

I dag retter Barack så et svidende angreb mod Danmark og mod den flygtningepolitik, som Kjærsgaard om nogen står for.

“Når man er i krig, bør man også gøre noget ved den flygtningestrøm, som man skaber”, skriver Barack på sin hjemmeside og fortsætter:

“Danmark har gjort sørgeligt lidt for at løse flygtningekrisen og må opfordres til at gøre mere”.

USA har taget mod flere end 12.000 irakiske flygtninge siden krigen startede. I Danmark er vores ledende politikere med Pia Kjærsgaard i spidsen som bekendt mere optaget af at finde måder at afvise og hjemsende irakerne på. I 2006 gav vi asyl til 13 irakiske flygtninge, men afviste 496.

Det er næsten for meget at bebyrde amerikas nye præsident med, men tillad mig alligevel at udtrykke et lille håb:

Kære Obama,

Kan du ikke sige lidt mere af samme skuffe, så hykleriet og dobbeltmoralen hos de snæversynede nationalister, som pt regerer os, måske går op for dem?

Kom og besøg os! Det haster!

USA er ikke det eneste land, som nærmest skriger på CHANGE!

Det er fascinerende så begejstret, vores statsminister er for USA’s kommende præsident.

Anders Fogh nøjedes ikke med at springe med et lykønskningstelegram, han deltog også i en stor fest på Hotel Mariott i København i anledning af det amerikanske valg. Da resultatet lå klart, var Fogh helt oppe i verdensstatsmands-gear:

“Det vil blive nemmere at skabe samling i Europa om det tætte forhold mellem Europa og USA, som jeg anser for helt afgørende for at løse verdens problemer. Den splittelse, der har været i Europa, når det gælder forholdet til USA, vil nu blive mindre. Og derfor forudser jeg en endnu tættere forbindelse mellem Europa og USA, og det ser jeg meget frem til.”

Wow! Her kommer en mand, som står for det diamentralt modsatte af det, Fogh og hans nære, nære ven George W. Bush repræsenterer, og Fogh slikker ham op og ned ad ryggen, før manden overhovedet har nået at sætte sig i Det ovale Værelse.

Obama blev valgt på at sikre amerikanerne et bedre sundhedssystem, på at stoppe krigen i Irak og ikke mindst på at ændre skattesystemet, så de rigeste kommer til at betale mere. Fogh står som bekendt for det stik modsatte på alle disse tre kernepunkter.

Vi ved godt, at du er helt syg efter at få det top-job som NATO-generalsekretær, Fogh, og selvfølgelig må man godt snakke sin kommende chef lidt efter munden en gang i mellem, men dette er simpelthen for patetisk.

“Jeg håber selvfølgelig at kunne komme igennem på telefon. Men der er sikkert mange i kø…..”, udtalte Fogh lettere resigneret, da han fandt ud af, at USA’s nye præsident ikke straks kastede sig over telefonen og ringede til ham først.

Danmark! Vores statsminister er blevet en kryber.