PeerPlus

Tyveri ved højlys dag 1:

Det fik fuldkommen lov til at drukne i ligegyldigt burka-bavl, da regeringen forleden stjal 450 millioner kroner fra nogle af landets dårligst stillede borgere.

Der er tale om feriepenge, som danske lønmodtagere har glemt at hæve og som står i en fond, der har til formål at sende fattige og socialt udsatte børn på sommer- og juleferie. Et smukt og ædelt formål, som en bestyrelse, sammensat af en lang række ledende folk fra arbejdsmarkedet, ser til bliver opfyldt.

Men regeringen har nu valgt at gå hen over hovedet på både bestyrelsen og ikke mindst de mange lønmodtagere og simpelthen konfiskere disse penge for at bruge dem på at betale til flere praktikpladser.

Den dybereliggende, politiske bevæggrund til røveriet handler såvidt vides primært om, at ikke vil risikere den pinlighed, at statsministerens teenage-søn pludselig står uden læreplads.

Tyveri ved højlys dag 2:

Måske er det fordi, Lene Espersens eufori ovenpå vedtagelsen af regeringens rødvins-reform endnu ikke har lagt sig, at hun har fået blod på tanden og lyst til at sikre landets rigeste endnu mere velstand på bekostning af de mindre rige. I hvert fald meddeler den konservative forkvinde fra sit partis landsmøde, at De Konservative vil sørge for at få den kommunale udligningsordning ændret, så de rige kommuner i Nordsjælland ikke længere skal betale til de fattige. Tvært imod: landets fattigste egne vil få et los ud over kanten og besked om at sejle deres sø, så liebhaverne langs Strandvejen kan nyde deres velstand i fred.

Konsekvenserne af en afskaffelse af den kommunale udligningsordning vil være katastrofale. Vi taler nemlig om nogle ganske få rige kommuner, som sender udligningspenge til hele resten af landet:

Det siger en del om, hvor højt indtægtsgrundlaget er i disse få, rige kommuner, og hvor fucked resten af landet ville være, hvis ikke vi havde et fordelingssystem, som sørgede for, at landets rigeste 5% betalte lidt - bare lidt - af deres enorme velstand til de mindre velstillede.

Står det til Lene Espersen står det system altså for fald.

Gad vide om V, K og ikke mindst O’s vælgere ved, hvad regeringen har gang i? Hvad den virkelig står for?

Tag pensionistægteparret Hansen fra Odense, som kun har folkepensionen, ældrechecken og den klatskilling, som blev til overs, da de lukkede deres smørrebrødsforretning. Gode konservative kernevælgere. Er de mon klar over, at de ved at stemme konservativt, som selvstændige erhvervsdrivende plejer, graver deres egen økonomiske grav?

Tag DF-vælgerparret Jensen fra Maribo. Hun står i butik, han kører lastbil. Som flertallet af DF’s vælgere interesserer de sig ikke så meget for politik. Det burde de. Så ville de blive klar over, at deres stemmer på “Kære Lille Pia” og hendes slæng er en meget kontant og direkte opbakning til Lene Espersens omvendte Robin Hood og en direkte undergravelse af deres egen kommunes eksistens. Jensens kommune er nemlig landets fattigste og derfor den største nettomodtager af penge fra udligningsordningen.

Eller tag Venstre-vælger Vredstrøm med hustru fra Vejle. Begge opvoksede på landet, tidligere gårdejere. Han blev førtidspensioneret, fordi han fik armen i en roehakker. Siden flyttede de til byen og står nu i kø til en bolig på plejehjemmet Guldkrogen. De stemmer Venstre, fordi det gjorde deres forældre, og fordi det gør man nu en gang, hvis man bakker op om det danske landbrug. En Vredstrøm fornægter ikke sine rødder.

Indser Hr og Fru Vredstrøm mon, at det kommunale serviceniveau i deres by vil styrtdykke, hvis Lene Espersen får sin vilje? Fatter de, at de vil kunne vinke farvel til en stor del af den handicaphjælp, Hr Vredstrøm modtager? Er de klar over, at pladsen på Guldkrogen ikke rykker tættere på, men kun længere og længere væk for hver gang de stemmer på Venstre og dermed bakker op om Lene Espersens asociale agenda?

Som Abraham Lincoln sagde: You can fool some of the people all of the time, and all of the people some of the time, but you can not fool all of the people all of the time.

Så hvornår holder galskaben op?

Når VKO’s vælgere indser, at deres egne folkevalgte tager røven på dem!

Fra denne tirsdag morgen er halvdelen af Københavns ambulancer med ét slag sparet væk.

Samtidig oplyser regionen, at dens nye kommando-center for nødopkald endnu ikke fungerer optimalt.

Dette vil naturligvis medføre endnu et berettiget ramaskrig over den udhuling af vores velfærdsstat, som VKO er ansvarlig for.

Og som altid vil VKO - den normalt så topstyrende, kontrollerende, Big-Brother-agtige regering, i morgen meddele, at det skam ikke er dens bord; at fejlen ligger andetsteds - i dette tilfælde i regionerne.

Mon ikke de fleste borgere efterhånden er fløjtende lige glade med, hvilken instans der har ansvaret for dette dødelige svigt? Et faktum er det i hvert fald, at denne regerings “frie valg” har skaltet og valtet vores velfærd væk i et omfang, så vi nu ikke en gang længere råder over en forsvarlig sygetransport af landets borgere. Hvem skal nu køre med Pia Kjærsgaard, når hun får sit næste angstanfald?

Det var aldrig sket i Poul’s tid - og vil aldrig ske i Helles!

Hos hardcore-liberalisterne i tænketanken Cepos er man bekymret over, at den danske velstand gennem de sidste ti år er styrtdykket, fordi det kniber med at holde produktionen oppe.

Det tror fanden.

I snart ti år har Cepos bedste venner dannet regering og har med en fuldkommen enestående magtfuldkommenhed skaltet og valtet med vores velfærdssamfund, mens ethvert pip af protester fra opposition, vismænd og andre eksperter hånligt blev fejet af bordet. Hvor beskæmmende må det så ikke være at konstatere, at trods denne totale borgerlig-liberale kontrol over samfundet, er det lovede økonomiske paradis udeblevet. I stedet har man skabt noget nær et ragnarok.

Den offentlige sektor er fx blevet belemret med enorme administrationsbyrder for kontrollens skyld. Samtidig har man gennemført reform efter reform, som alle fik den stik modsatte virkning af det tilsigtede: en politireform, som hensatte ordensmagten i en årelang tilstand af handlingslammelse, en kommunalreform, som gjorde det samme ved amter og kommuner, og en sundhedsreform, hvor den ansvarlige minister, som senere kom til at beklæde regeringens toppost, bevidst kastede en milliard efter nogle private hospitaler, velvidende at han intet fik for pengene.

Skal vi tale om, hvad karikatur-krisen og især den daværende statsministers katastrofale håndtering af den kostede samfundet i eksportindtægter? Eller om vores faldende turistindtægter, fordi Fort Danmark er blevet næsten umulig at besøge for turister udenfor EU og USA, fordi den danske regering gerne tager enhver uskyldig thailænder eller tyrker på charterferie som gidsel for sin fremmedangst? Eller skal vi dvæle ved forsker-flugten, som skyldes at den danske regering har forsømt at skabe et miljø, som kan tiltrække kloge hjerner i stedet for at få dem til at pakke kufferten?

Regeringen har gentagne gange forsøgt at få produktionen sat i vejret, men uden held. Det skyldes, at man fuldkommen enøjet har valgt at holde sig til én strategi og kun en som motivationsfaktor: skattestop, kombineret med skattelettelser. Kloge hoveder har gentagne gange gjort opmærksom på, at skattenedsættelser ikke får flere til at arbejde mere. Alligevel har regeringen drejet og drejet på netop den knap og kun den, hver gang tallene så dårlige ud.

Mens arbejdsløsheden stiger næsten lodret, nægter regeringen at anerkende problemet, men vælger i stedet at svigte de ledige. Det kommer der heller ikke mere produktion ud af.

Regeringens egen velfærdskommission var udpeget blandt regeringens venner og barslede derfor med en række forslag, der mere handlede om at afvikle velfærden til fordel for et brugerbetalingssamfund end om egentlige strukturændringer.

Som en rød tråd gennem samtlige væsentlige økonomiske politik-indsatser har gået, at den rigeste del af samfundet skulle tilgodeses på bekostning af de fattigste. En skævvridning, som efterhånden er blevet så tydelig, at end ikke statsministeren kan undgå at bemærke de mange hjemløse og tiggere i gaderne.  Ikke uden grund kaldes regeringens rødvinsreformister. Den har kreeret Danmarks helt private luksusfælde. Og når krisen kradser og den berettigede frygt sætter ind stikker man blot danskerne en check, trukket på deres egen SP-konto i håb om, at det øger produktionen. Det gør det ikke. Det øger højst omsætningen hos rejsebureauerne.

Vores regeringsparti, “Dansk” Folkeparti, og dets støtte-regering har formøblet vores velstand. Nu har vi OECD’s ord for det. Ni år tog det. Oprydningen vil tage mindst ligeså længe. Derfor bør vi sammen se at komme i gang og give den en skalle. Det starter med det røde kort til Lars Løkke, Lene Espersen og Pia Kjærsgaard ved næste valg. Måtte det komme snart. Skål, Lille Lars. Den her er til dig:

Hvis man er god til internet-surfing og kan i øvrigt kan russisk tager det ikke lang tid at klikke sig frem til nogle temmeligt kontroversielle udtalelser fra den russiske sangerinde Anastasia Prikhodko.

“Hitler havde ret. Han kæmpede for den ariske race. Tyskere burde bo i Tyskland, ukrainere i Ukraine, i Afrika niggere, i Israel jøder. Heil Hitler,”

udtaler den smukke Anastasia blandt andet.

Den slags nazistisk ævl pladder findes mange steder på internettet. Alle lande har deres lille håndfuld af ekstremitiske idioter, så der havde ikke været grund til at hæfte sig ved den lille øst-europæiske mæfikke, hvis det ikke var fordi Anastasia Prikhodko ikke er hvem som helst.

Om et par måneder vil hun indtage tv-skærmen hos en lille milliard seeres som sit lands pop-ambassadør for en aften. Om to måneder repræsenterer hun værtslandet Rusland ved Det EBU’s Melodi Grand Prix, som afholdes i Moskva.

Den europæiske Song Contest var fra starten en aldeles upolitisk begivenhed, men tiderne har forandret sig ikke så lidt siden Jørgen Mylius døbte det Melodunte-Grandprix’et, og Mabel underholdt med Boom-Boom. Verden er blevet mindre, adgangen til nyheder lettere, og den politiske bevidsthed i den brede befolkning vel også større. Eller er den?

Vil du bare kunne læne dig tilbage og nyde musikken, når smukke Anastasia synger, velvidende at tonerne kommer fra en fuldblodsnazist, som hellere ville synge i marchtakt?

Personligt finder jeg tanken kvalmende. Er intet da helligt længere? Jeg vil have Cliff og Gitte Hænning og Ulla Pia og Mabel tilbage. Dét var en yndig tid. Og jeg synes, Rusland burde smides ud af EBU for dette stunt, og at DR bør slukke for sendesignalet under Prikhodkos sang.

I går indgik regeringen finanslovsforlig for næste år sammen med Dansk Folkeparti. Lokumsforliget bliver det kaldt, fordi Lars Løkke har afsat en særlig pulje på 100 millioner til reparation af folkeskolernes toiletter, som mange steder er faldefærdige på grund af manglende vedligeholdelse.

I dag kan man så læse, at 2009 vil byde på massive besparelser på Folkeskolens undervisning i næsten halvdelen af kommunerne, og at det især vil komme til at gå ud over elever med særlige behov - de svageste. Det skyldes, at kommunerne jo er blevet pålagt et samlet investeringsloft, som ikke må overskrides - uanset hvad virkeligheden tilsiger.

Fra næste år har vi altså skoler med hamrende flotte lokummer, men til gengæld med en miserabel undervisningsstandard, og samtidig vil der igen-igen være blevet drejet den forkerte vej på skruen, der regulerer på forskellen mellem de svageste og de mest priviligerede i vores samfund.

Jeg synes, at det er en underdrivelse at tale om et lokumsforlig. Det havde været mere relevant at opkalde forliget efter det, man skyller ud af lokummet i stedet for.

Der er al mulig grund til at lykønske de psykisk syge med, at de nu kommer på finansloven. Himlen skal vide, at det er en indsats som er længe ventet.

Aviserne har i de senere år kunnet berette om psykiatriske afdelinger, som er så overbelagte, at patienterne ligger på en madras på gulvet, og mon ikke de fleste husker de dramatiske historier om de tragiske dødsfald, som er fulgt i kølvandet på nedskæringen på det psykiatriske område de senere år?

Politiets nedskydning af en “farlig” patient, som var blevet udskrevet for tidligt og overladt til den utilstrækkelige distriktspsykiatri, og knivmordet på en mand på åben gade, fordi han ikke kunne undvære en cigaret, begået af en anden for tidligt udskrevet psykiatrisk patient, er blot to sådanne tilfælde ud af en næsten endeløs række af sager, som dokumenter, at regeringens nye initiativ ikke kommer et sekund for tidligt.

Desværre er der imidlertid som altid en ordentlig omgang torne med i rosenbuketten, når den kommer fra denne regering:

For det første skal tiltaget først gælde fra 2012, og for det andet vil man i den mellemliggende periode betale indsatsen overfor de psykisk syge med penge fra sats-puljen.

For de uindviede handler det her om penge, som er i forvejen er øremærket samfundets allersvageste grupper. Det handler om forældreløse børn, hjemløse, og tilsvarende personer. Sats-puljen er IKKE vokset i år, og gør det heller ikke næste år -den er tværtimod faldet år for år gennem lang tid og forudsættes også at gøre det i de kommende år.

Altså: som det snart er velkendt, når regeringen præsenterer et nyt initiativ, “glemmer” man behændigt at nævne, at det for det første kommer alt for sent, og at det for det andet ikke financieres med nye penge, men ved at tage fra andre områder, som lider mindst ligeså stor nød.

Den eneste forskel er, at man denne gang har fået en stor del af resten af Folketinget til at hoppe på limpinden. Man gør det i visheden om, at de svage grupper, som man røvrender, ikke formår at gennemskue svindlen, og at - hvis de gør - at de ikke magter at råbe resten af samfundet op om den uretfærdighed, de udsættes for.

Desværre er det også sådan, det kommer til at gå. De rige rager til sig, de fattige bliver fattigere, de svage bliver svagere. De syge bliver sygere. Og altsammen for et skattestop. Det kan vi ikke være bekendt.