PeerPlus

Danmarks justitsminister  Brian Mikkelsen har bevidst løjet for Folketinget og befolkningen, lyder denne dags afsløring af endnu en gang regeringsbedrag.

Løgnene kom, da ministeren skulle begrunde, hvorfor han lige pludselig gik ind for at nedsætte den kriminelle lavalder, selv om både han og hans parti ellers havde været imod det i årevis. “En sænkning af lavalderen til 14 år anbefales af FN”, sagde Mikkelsen uden at blinke, da han fremlagde forslaget i retsudvalget. Senere gentog han det både i DR og på TV2.

Nu viser det sig, at FN faktisk anbefaler det stik modsatte. FN ønsker snarere lavalderen højere end de 15 år, den var, og i hvert fald ikke en sænkning.

Historien bliver ikke mindre pinlig af, at statsminister Løkke Rasmussen også har været i medierne med samme vildledning af befolkningen.

Men vær rolig: intet kommer ud af den historie. Det er nemlig OK, at landets justitsminister lyver. Og det er helt fint, at statsministeren gør det samme. Og især er det bragende fedt, at man blæser på alle de kloges anbefalinger. Det hele tjener nemlig et højere formål: at behage regeringens støtteparti, som havde stillet netop nedsættelsen af lavalderen som et ultimativt krav for at stemme for finansloven.

DF ønsker lavalderen ned på 12, hæren i gaderne på Nørrebro, mulighed for døgn-telefonaflytning af hele boligblokke med uskyldige borgere, maskingeværreder ved grænserne, afskaffelse af menneskerettighederne, PET-folk i cottoncoats og mørke briller på hvert et gadehjørne, videovervågning af dig og mig i det offentlige rum i døgnets 24 timer, forbud, påbud og nedbrud af borgerrettighederne til fordel for et Danmark, som ville kunne matche Honeckers DDR i lukkethed og mistænksomhed.

Østtyskland kaldte sig Den Tyske Demokratiske Republik. Enhver på vor side af jerntæppet vidste, at landet var alt andet end demokratisk. DF kalder sig demokratisk. Tydeligere og tydeligere ser man, at også de siger ét, men mener noget andet.

Hvert eneste forlig, som V og K indgår på Christiansborg har sin pris. Hver eneste gang en minister kommer i fedtefadet koster det.

Hver gang er prisen endnu en lille skive det Danmark, vi kendte som åbent, tolerant, frisindet, serveret på et sølvfad til DF, som har en helt anden agenda.

DFs Danmark er et skræmt, lille land med lukkede grænser og mistænksomheden i højsædet.

Et samfund, hvor smilene er stivnede.

Et samfund af kridhvide, fodlænkede mennesker med ryggen mod muren.

Dét er borgerlighedens, skattestoppets, finanslovens, ja selve magtens pris i Danmark anno 2009.

Gud bevare os.

Som homoseksuel oplever man et stigende pres fra forskellig religiøs side. Ekstrabladet og Kristeligt Dagblad får i disse dage en god historie ud af at fortælle om ex-imam Ahmed Akkari, som har en brevkasse, hvor han siger grimme ting om homo’er i islams navn.

Andre steder kan man læse om grusom forfølgelse af homoseksuelle i mellemøstlige, muslimske lande som fx de regelmæssige hængninger af bøsser i Iran. I en lang række muslimske lande er homoseksualitet forbudt.

Men islam har ikke monopol på religiøst homohad.

Den katolske kirke har i århundreder ført et korstog mod homoseksuelle, som har kostet tusinder af menneskeliv. Det har ganske vist ikke afholdt hundredvis af katolske præster fra at voldtage tusindvis af katolske kordrenge som en pervers bibeskæftigelse - måske nærmest tvært imod?

Den katolske holdning kan genfindes i kirker som Faderhuset herhjemme, hvor Ruth Evensen som bekendt blev outet, mens hun stod og skreg bandbuller mod homoerne.

Men Evensens holdning er bare en højrøstet udgave af Indre Missions og Evangelists og så mange andre kristne kirkers attitude: alle forbander de homoer langt ned i helvede.

Bundlinjen er, at religion meget ofte - alt for ofte - er intolerant, og for alt for mange er religion den fribillet, man tager for at legitimere sin egen intolerance. Lad os være enige om, at det er hamrende ligegyldigt, om hadet stammer fra muslimer eller kristne. Det er lige rædselsfuldt. Man kan ikke græmmes nok.

Så meget desto mere grund til at blive sur får man så, når man som homoseksuel pludselig ser sig spændt for en anden, intolerant vogn: de fremmedfjendtliges.

Herhjemme er indvandrerfjendtlige, anti-muslimske medier og bloggere i fuld gang med at gøre en præst fra Tingbjergs store problemer med de lokale, kriminelle indvandrerunge til et særligt muslimsk problem i forhold til bøsser, fordi den pågældende præst er homoseksuel. Politiet, den lokale provst og præsten selv er godt nok af en helt anden mening, men det afholder ikke de pågældende fra at forsøge at presse deres særlige agenda nedover også denne sag. Når det fremmer muligheden for at svine flere muslimer til, tager den hjemlige yderste højrefløj (som ellers hader Gay Prides og hvis repræsentanter på Tinge konsekvent stemmer imod ethvert tiltag til afskaffelse af forskelsbehandling) gerne homo’erne som gidsler for deres egen sag. Så hedder det “se hvad der sker, hvis I lader muslimerne få mere magt”. Hos DF holder man sig endda ikke tilbage for i et og samme afsnit af sit politiske program at tale om, at “homoseksuelle i de sidste årtier er kommet under pres fra intolerante islamiske grupper i samfundet. Den udvikling skal bekæmpes” for derefter at remse listen op over alle de områder, hvor DF blokerer for homoseksuel ligestilling: DF ønsker ikke at homoseksuelle skal kunne blive gift, DF ønsker ikke, at lesbiske får ret til kunstig insemination, DF er imod homo-adoptioner, selv hvis barnet ene forælder er en del af homoparret, og for resten mener Søren Krarup, at vi er handicappede.

Men vi kan godt bruges i DF’s kamp mod muslimerne.

Rend mig!

Lad det være skåret ud i pap: AL INTOLERANCE BØR BEKÆMPES. Uanset om den opstår i et religiøst eller politisk tankespind og uanset hvem den rammer, uanset seksualitet, religion eller race. Og én form for intolerance kan aldrig legitimere en anden.

Det er mit naive, rosenkindede credo. Gud bedre det.

FN retter en sønderlemmende kritik mod justitsminister Brian Mikkelsen (K).

Det viser sig nemlig, at Mikkelsen bevidst har “manipuleret og fordrejet” oplysninger om FN’s holdning til den kriminelle lavalder.

FN-talsmanden siger også, at Brian Mikkelsens metoder til at fremme sin politik “minder om politiske udtalelser i andre lande, hvor politikere bevidst vildleder befolkningen.”

Et kort resume:

Så sent som i foråret gik De Konservative ind for at fastholde den kriminelle lavalder på 15 år imod Venstres og DF’s ønske. “Det er problematisk at sætte børn i fængsel. Jeg tror ikke, at der kommer noget godt ud af det. Når vi sætter voksne i fængsel, er det også kun, fordi der ikke rigtigt er nogen andre muligheder, og fordi det er nødvendigt at gøre det,” udtalte de Konservatives retsordfører Tom Behnke den gang til Ritzau.”

I september kom regeringens egen Ungdomskommission med en stor rapport, hvor man fastslog, at forebyggelse var vejen frem i bekæmpelsen af ungdomskriminalitet. Samtlige eksperter uden undtagelse advarede kraftigt mod en en sænkelse af den kriminelle lavalder. Da rapporten udkom, sprang justitsminister Mikkelsen pludselig ud som blød mand og optrådte som en varm fortaler for en forebyggelsesindsats efter otte år med skærpelse efter skærpelse på straffeområdet. Politiken udnævnte den dag på lederplads Mikkelsen til hykler. Mikkelsen havde dog endnu ikke skiftet holdning vedrørende lavalderen på det tidspunkt. Den 23. September var Mikkelsen stadig fortaler for en lavalder på femten år.

Samme dag insisterede “Dansk Folke”parti på en nedsættelse af den kriminelle lavalder. Partiet gjorde det til et kardinalpunkt og tog finansloven som gidsel for sagen. De konservative afviste DF med ordene: “den slags hører ikke hjemme i en finanslovsforhandling”.

Men den 7. oktober var DF’s armvridningsmanøvre lykkedes. Nu gik De Konservative pludselig ind for en nedsættelse med brask og bram. Og Tom Behnke som i april mente, at en nedsættelse umuligt kunne føre til noget godt udtalte nu, at “samfundet udvikler sig. Både grovheden og alderen ændrer sig.”

Nu var De Konservative pludselig glødende fortalere for en nedsættelse.

Det var ved fremlæggelsen af forslaget om nedsættelsen, at Brian Mikkelsen i mangel af holdbare argumenter trak FN-kortet og sagde: “Hvis man sætter den kriminelle lavalder ned til 14 år, så flugter det også med FN’s anbefalinger.”

Mikkelsen undlod at nævne DF’s krav til finansloven, og han nævnede heller ikke, at DF bag kulisserne havde vredet arm på regeringen endnu en gang for at få sit krav om en nedsættelse igennem: forsvarsministeren var i strid modvind i de dage på grund af manipulationerne og løgnene om den arabiske oversættelse af “Jægerbogen”. Faktisk forekom hans afgang uundgåelig. Flere kilder på Christiansborg kunne fortælle, at sænkningen af lavalderen blev DF’s pris for at holde hånden over Søren Gade.

Og således blev Danmarks ungdom, landets justitsminister, regeringens ungdomskommission og det store danske flertal  ofre for “Dansk Folke”partis manipulatoriske måde at drive politik på.

“Hvorfor fanden bestiller man en grundig videnskabelig rapport, når man gang på gang ignorerer den konklusioner”, spurgte en rasende formand for socialrådgiverne, som tilføjede at ministerens holdningsskift var en hån og at regeringens attitude var til at lægge sig ned og græde over.

Hun overså blot den væsentlige detalje, at saglige argumenter og gammeldags begreber som retsskaffenhed  forlængst er sat i baggrunden af VK-regeringen til fordel for deres egen magtliderlighed, som driver landet mere og mere ud i DF’s landsbytosse-ragnarok.

I dag kom FN så med sin sønderlemmende kritik mod den danske justitsminister og regeringens måde at drive politik på. Det et godt set fra så lang afstand. Der er noget pilråddent i toppen af dansk politik. De skal væk. Jo før jo bedre.

Vælt dem.

Pyh, sikken en Outgames-dag. Fed hygge i “byerne”, og København oser af kærlighed og god stemning. Det vrimler med homoer hånd i hånd med deres elskede, og jeg har selv været en af dem. Folk smiler rent faktisk til hinanden på tværs af køn og seksualitet - et særsyn i København.

Og så i eftermiddag endnu en hate crime, begået af endnu en dansk galning.

Og på min blog en kommentar fra “Lorte Albert” som skriver:

“Forfatteren er syg, ring til Åndssvageforsorgen, syg homo på fri fod.
Fy for satan, står der og banker pikken af i røven på hinanden. Hold jeres sygdom for jer selv, kvalmende bøssrøve.”

Tankerne flyver:

Hvor meget low-life og scum findes der mon her i landet?

Hvem er det, vi homo’er er oppe imod og hvor mange mon de er?

Hvem mon Lorte og hadforbryderne stemmer på til Folketingsvalg, hvis de stemmer?

Kun det sidste er jeg ret sikker på. Jeg mener, det er svært at forestille sig Lorte som Enhedslistevælger, SF’er, Radikal eller Socialdemokrat, ikke? Og jeg kan heller ikke rigtig se voldsmænd som venstrefolk eller konservative. Det efterlader så kun en enkelt mulighed, hvis man ser bort fra de småpartierne, og den forekommer til gengæld ret sandsynlig. Den tanke lader vi stå et øjeblik.

Jeg kan tracke, hvorfra folk kommer, når de kommenterer på min blog, og vores “ven” kom fra den Google-søgning, han havde foretaget på ordene “bøsse blog”. Den havde ledt ham til mig og flere andre. Alle steder har han ytret sig som hos mig eller i lignende vendinger. Altså: manden er klog nok til at kunne gå på nettet og google og til at lave en fake email-adresse, så han har kommentar-adgang, men ikke klog nok til at vide, at hans IP-adresse omhyggelig gemmes hos dem, han spreder sit gylle hos.

Endnu et spørgsmål trænger sig på:

Hvordan fungerer hovedet hos en mand som Lorte Albert og ham fyren med det livsfarlige fyrværkeri i dag? Det grænser jo til imponerende, at de gør sig alle de anstrengelser for at komme af med deres antipati mod homo’erne, men omvendt tyder Lorte’s formuleringer og sproglige fejl jo ikke ligefrem på en universitetsbaggrund.

Så hvem er han? Hvem er de? Hvem er deres venner? Har de overhovedet nogen? Har de koner og børn?

Ingen ved det, for svinene forbliver anonyme indtil den dag, det er dem, der anholdes for en hate crime.

Præcist dér ligger homokampens største skisma: vi kæmper for at komme ud af vores skab,  og når det endelig sker, og vi går verden i møde med et fast blik, viser det sig, at vores fjender stadig sidder dybt inde i deres. Anonyme er de, anonyme forbliver de. Kun i mørke eller på lang afstand stikker de hovedet frem for at angribe os. Alligevel er vi nødt til at blive ved - og ved - med at kæmpe for den gode sag. Det gælder jo vores liv! Vores kærlighed!

Med kærlighed skal ondt besejres - og lort fordrives.

De mange overfald på homoseksuelle i København begås for en stor dels vedkommende af danskere på den ekstreme højrefløj, oplyser både Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske ( LBL) og politiet.

Det giver god mening.

Undertegnede har i denne uge haft den store glæde at kunne samle over 2000 homoseksuelle og homo-venner i en Facebook-gruppe til kamp mod homofobi i Metroen. Det er i al beskedenhed flere end LBLs medlemstal.

I hele forløbet har tonen i gruppen været forbilledlig og stemningen cyber-hyggelig. Flere er endt med at mødes ude i det virkelige liv, og opbakningen fra alle sider har været enorm. Der er skrevet over 30 avis-artikler om os og vores sag, og på nogle få undtagelser nær har sagen været omgærdet af en ordentlig debattone.

Anderledes forholder det sig på Berlingske Tidende, som oprettede en debat-side i anledning af sagen. Her er den danske højrefløj gået amok i en verbal blodrus ved den blotte tanke om, at to fyre skulle blive set kysse i det offentlige rum.

Jeg citerer i flæng fra “debatten”, men har udeladt debatørernes navne - de er alligevel falske, hver og en:

Homofili ER maksimal perversion.
Maksimal.
Det kan ikke blive mere perverst.
Og det skal ikke bortforklares, eller minimeres, hvor maksimalt perverst, det er.
Homofili skal IKKE have noget somhelst indtryk af støtte.

—–

Man skal være varsom med at vise den slags i det offentlige rum. Og det i endnu højere grad når man gør det for skatteydernes penge. Men det er maxisterne i Metroselskabet selvfølgeligt ligeglade med

—–

Jeg og mine børn kører ikke med Metro sålænge de har det bøsse-svineri på skærmen. Det krænker min Kristne religion at se denne unaturlige perversion

—–

Det ser ikke ud til, at vi er frie mennesker, når vi ikke kan blive fri for at 2 perverses kvalmende perversioner kastes - i hovedet på os i Metroen.

—–

Endnu et bevis på, at homofile kan man ikke have ansat noget sted, hvor der skal tænkes, vurderes og træffes beslutninger i menneske- og adfærdstemaer.

—–

PERVERST SVINERI

Hvis jeg var bøsse, så ville jeg dæleme gå stille med dørene. Når talen falder på homosexualitet er jeg hundrede procent enig med muslimerne; homoseksualitet skal forbydes. Det er noget perveres svineri og promoveres vel også mest for at skade vort gode gamle Danske homogene fædreland, som de Radikale og de Kreative absolut vil have ødelagt. Det er denne ødelæggelsestrang og selvhad (oikofobi) der ligger til grund for at promovere homofilien. Dette er ihvertfald min opfattelse.

—–

Der er meget mere af samme skuffe, for Mutter Berlinger er nemlig sprunget ud som endnu et af de villige talerør for den anonyme, ekstreme højrefløj herhjemme.

Som man bemærker, fremhæver flere af debatørerne, at de er kristne. Andre fremhæver deres egen danskhed, men påstår, at de endelig har fundet en fælles agenda med muslimerne. Ingen af debatørerne har valgt et udenlandsk navn. De hedder typisk Hansen, Thomsen og Jensen. Alligevel har adskillige af dem så elendige evner i skriftlig dansk, at de ville være dumpet i “Dansk” Folkepartis danskhedsprøve med et brag.

Hvor kommer al det had fra?

Vi er herhjemme fuldkommen besatte af at tale om udlændinge, og sjældent i positiv kontekst. Samme tonefald gør sig desværre nu også mere og mere gældende, når det gælder de homoseksuelle. Og som homo har man i tilgift gode chancer for at få lov til at lægge rygstykker til kølleslag, flyvende hamre og kroketkøller på afveje, hvis man vil ud at danse lørdag aften.

Hvor er den politiker med mod og mandshjerte, som tør stå frem og sige det, som det er: For en uhellig alliance af nazister, indvandrerhadere, rockere og  homoforskrækkede kristne med små hjerner har netop den hadefulde tone i udlændingedebatten været med til at legitimere en slags åben jagtsæson året rundt på andre minoriteter også.

Muslimer eller homo er i disse menneskers øjne lige fedt. Vi skal ud af landet, vi skal fratages vores rettigheder, vores jobs, vores kærester, vores liv, så resten af landet kan gå strækmarch i fred.

Der er mange rare mennesker, som beder os homo’er trække på skuldrene af hate-speech, og mange tænker sikkert: så galt kan det ikke være. Jeg er ked af at måtte lægge en dæmper på idyllen: det ER galt, HELT galt, derude - homokys eller ej. Radikaliseringen af Danmark er i stærkt tiltagende, og den  stoppes ikke ved at nægte nogle bøsser at bytte mundvand i Metroen.

Kloge hoveder må komme med forslag til løsninger på problemet. Hvorfor drages flere og flere mod disse grupper? Måske kunne tvungne opdragelsesophold for dømte gay-bashers hos et veletableret homopar være en løsning? Måske skulle de tvangsindlægges til at se 20 afsnit af Will and Grace? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at der må skrides ind.

I disse tider skal man som homoseksuel vælge sine venner med stor omhu, men ret mange af os er billigt til salg for tiden: vi leder med lys og lygte efter den politiker, som har en plan, timet og tilrettelagt, til bekæmpelse af alle de hate crimes og al den hate speech, som omgiver os, og bemærk venligst, OBS og nota bene: vi kræver ikke særlige rettigheder og fri på Judy Garlands fødselsdag. Vi vil bare have lov til at leve som alle andre - i fred og kærlighed.

God week-end. Husk at kigge dig over skulderen. Kys!

Venstres retsordfører dummede sig for nyligt med et forslag om at sende unge kriminelle på stroppetur med forsvaret. Kim Andersen, som han hedder, havde godt nok hverken stemt sin idé af med resten af regeringen eller forsvaret og havde heller ikke så meget som overvejet, hvad sagkundskaben mon om hans form særlige form for retspolitik. Det var bare sådan en varmluftsballon i agurketiden, som MÅTTE ud.

Nu gør han det igen. Blot værre.

Andersen fralægger sig på Venstres vegne ansvaret for den voksende bandekriminalitet. Han foretrækker, at udlicitere problemet til kommunerne. Det er deres fejl, at der ikke kommer skred i indsatsen, udtaler han i dag til alle, der gider høre på ham.

Hvor lavt kan man synke, Andersen?

Retspolitisk har Venstre har brugt al af sin produktive tid de sidste 8 år på at halse efter “Dansk” Folkeparti med den ene stramning af straffeloven efter den anden. Altid i kølvandet på en stor tabloid-avis-sag, aldrig som udtryk for en gennemtænkt og velovervejet retspolitik. Og nu så dette: Den endelige retspolitiske fallit, hvor statsministerens parti frasiger sig ansvaret for det kriminalpræventive arbejde med et udpræget landsdækkende og altså ikke-kommunalt problem, fordi man er blottet for idéer, tom for visioner - magtesløs.

Hos de konservative er man ikke bedre. Her mener man i stedet, at det er vores hårdt pressede politis opgave at udtænke de nødvendige strategier.

Bandekonflikten rammer midt ned i almindelige, uskyldige danskeres hverdag, men den borgerlige regering har intet andet bud på en løsning end stramninger, stramninger og flere stramninger, og så det efterhånden berømte mantra: det er ikke vores bord!

Hvor fattigt.

Rockertalsmand Jørn Nielsen* må være i den syvende himmel i disse dage. Politikere fra både Venstre og “Dansk” Folkeparti er ved at falde over hinanden for at omklamre den rovmord-dømte rocker for hans racistiske gylp vedrørende bandekrigen. Søren Pind kalder HA’erne samfundets beskyttere og DF nægter som det eneste parti i Folketinget at anerkende, at HA’ernes “Sjakalmanifest” er racistisk. Og i gårsdagens Politiken blåstemplede Mogens Camre rockernes drab i bandekrigen med ord som “når tilliden til retssystemet går tabt, bliver selvtægt eneste mulighed for at forsvare sig mod volden” og “dette samfund smider flere penge i grams til indvandrerne og indvandrerkonsulenter end noget andet land. Vi skal lægge os ned og lade voldsmændene bestemme. Det vil danskerne ikke finde sig i, og derfor får vi stigende selvtægt - under besættelsen kaldte vi det modstandskamp** - hvis ikke Christiansborg vågner op og strammer straffeloven, politiloven og udlændingeloven voldsomt op og beder EU gå ad h til med deres åbne grænser”.

Camre er tilsyneladende så blind i sit udlændingehad, at han overser, at hans parti allerede har skaffet os Europas strammeste udlændingelov på halsen og at straffen for bandeforbrydelser netop er blevet hævet. Han vælger også at se bort fra, at begge dele naturligvis har vist sig at være aldeles uden effekt, når det gælder bandekrigen. Her har vi nemlig at gøre med folk på begge sider, som er uden for pædagogisk rækkevidde.

Både Pind og Camre understreger, at de ikke bryder sig om rockerkriminalitet, men begge tildeler alligevel rovmorder Nielsen politisk legitimitet gennem deres opbakning til hans agenda. Effekten er ikke udeblevet:

På Ekstrabladets hjemmeside viser en net-afstemning at skræmmende 29% ville stemme på HA, hvis de stillede op til næste Folketingsvalg, og på højreorienterede blogs står læserne i kø for at bakke op om rockernes udlændinge-agenda. Alle advarer de politikerne imod at “trække racisme-kortet” i forhold til rockerne, men ænser ikke, at det jo netop er det, som HA’erne og Pind og Camre allerede har gjort, ligesom DF ikke har bestilt andet siden partiet kom til verden. For et par år siden blev HA’s tilknytning til det nazistiske miljø i Tyskland dokumenteret, da en førende HA’er blev afsløret som dansk forhandler af tøj, produceret af tyske nazi’er til kampbrug.

Som fluer om en hundelort kappes kyniske højrefløjspolitikere og den mere naive del af det danske vælgerkorps om en siddeplads på Jørn Nielsens limpind.

Resten af landet kan kun så målløse til og konstatere, at når først udlændingekortet spilles, udviser en stor del af den danske befokning et så perverteret menneskesyn, at de er villige til at ofre såvel vores retssamfund som kampen mod narkoen og uskyldige menneskers liv for at bakke op om en rovmorder.

Er vi virkelig så dumme? Sig det er løgn!

*   Hvorfor insisterer medierne på at omtale Hell’s Angels talsmand ved hans kælenavn? Navnet er Nielsen. Jørn Nielsen, rovmorder

** Min fremhævning.

Blandt Venstres, Konservatives og “Dansk” Folkepartis  kloge og forstandige retsordførere  er der enighed om, at hæren skal bruges til at opdrage på unge mennesker, som er kommet ud i en kriminel løbebane.

Hvor betryggende!

Jeg er sikker på, at vi er en del, der med gru afventer den dag, hvor de første ungdomsbandemedlemmer igen slippes løs blandt befolkningen efter endt stroppetur i Dronningens klæ’r - og nu med langt bedre evne til at håndtere tungt ARtilleri og med toptrænede sanser, så de bedre kan begå sig uden at blive opdaget af “fjenden”.   

Hvor dybt kan man synke i jagten på stemmer?

Hvad er forskellen på et kunstværk og en culottesteg?

Jo, kunsten må man godt stjæle. I hvert fald hvis det står til en tredjedel af danskerne. Stjæler man culotten derimod er fanden løs: politiet bliver tilkaldt, og har man for mange culotte-tyverier på samvittigheden ryger man ind og brumme - eller ud af Danmark, hvis man er udlænding.

Jeg forstår ikke den manglende konsekvens.

Sidste år udgav en god ven til mig sit første album. Han havde selv spinket og sparet sammen til indspilningen og udgivelsen. Albummet fik både anmelderroser og blev spillet en del i radioen.

Desværre solgte albummet elendigt, for pirater lagde alle hans sange ud på nettet til fri download allerede indenfor den første uge efter udgivelsen. Mere end et års arbejdsindsats - down the drain.

I disse år råber og skriger danskerne hele tiden på stramninger af straffeloven, og politikerne står i kø for at imødekomme kravene. Kun på et enkelt område råder lovløsheden, og store dele af befolkningen er totalt ligeglade.

Hvordan kan det være så svært at forstå?

Hvem gider komponere vidunderlig musik eller indspille den, hvis han på forhånd er sikret en lang næse som eneste betaling for deres indsats?

Hvorfor skulle forfattere skrive bøger, hvis deres manuskriptet kan spredes for alle vinde af  tilfældige internet-sjakaler, uden at forfatteren får en rød reje for sit store arbejde?

Til kamp mod piraterne.

Piratvirksomhed undergraver al kunst.

Danskerne skal til at vænne sig til en ny politisk alliance.

Jønke og Pia Kjærsgaard.

Bandekrigen på Nørrebro handler ifølge Jønke nemlig slet ikke om narko.

Den handler om, at rockerne er trætte af, at visse indvandrere ikke kan opføre sig ordentligt overfor danske piger og råber af dem på gaden.

Jønke er gået i politiker-mode, har tillagt sig Pia Kjærsgaard-sprog og taler om “en kamp mod mentaliteten blandt visse »grupperinger« af indvandrere” og om, at “vi har også børn i skolerne og kærester, som gerne vil gå i fred på gaden. Det kan være, at resten af Danmark vil eller ikke tør andet, men vi gider ikke finde os i deres [indvandrernes] opførsel”.

Samtlige partier på Christiansborg fremfører i anledning af Jønkes udtalelser, at bandekrigen dermed nu må betragtes som en racistisk præget krig.

Det eneste parti med en anden opfattelse er - “Dansk” Folkeparti.

Kan det undre? Jønke bruger nærmest ord til andet de samme formuleringer, som Pia Kjærsgaard anvendte, da hun himlede imod begravelsesoptoget på Nørrebro i marts, da en indvandrer var faldet som uskyldigt offer for en af Jønkes venners kugler!

Et nydeligt par de to, ikke?

Hvorfor er så mange politikere så blåøjede? Hvorfor hopper så mange på Jønkes limpind?

Naturligvis skyder Jønkes venner da ikke vildt om sig på Nørrebro, blot fordi de er irriterede over, at deres blonde bimbos ikke kan gå i fred. Naturligvis skyldes likvideringerne på åben gade ikke pludselig irritation hos rockerne på deres børns vegne.

Ikke kun i hvert fald.

Narkomarkedet i Danmark er milliarder værd, og der står kampen. At mange rockerne måske samtidig kan se et bizart frynsegode i at få mulighed for at give deres indre racistiske svinehund frit løb, ændrer ikke ved bandekrigens hovedformål.

Det kan ikke undre nogen, at Jønke af al magt forsøger at dreje debatten om bandekrigen bort fra narko. Han ved, han får større opbakning som indvandrerbekæmper ved Pia Kjærsgaards side end som medlem af et  narkokartel.

At DF til gengæld ikke frabeder sig Jønkes omklamring, er til gengæld mere påfaldende. Partiet stillede ganske vist et forslag om forbud mod rockerklubber for nyligt, men det var signalpolitik og spil for galleriet. Forslaget kom aldrig i Folketinget, men kun i medierne, for partiet vidste på forhånd, at forslaget ikke har nogen gang på jorden. Forsamlingsfriheden er et grundlæggende element i vores grundlov.

Og bortset fra den ene gang har DF udelukkende fokuseret på indvandrerne, når talen falder på kriminalitet og Nørrebro. Det er dem, man vil udvise, internere og tvangsforflytte.

Kampen mod dem, som DF insisterer på at omtale som de muslimske indvandrerbander er for DF til enhver tid vigtigere end kampen mod de “kristne” rockere.

Jønke og Pia - det nye par i dansk politik. Vi lader billedet stå et øjeblik.

Kjærsgaard på vej til møde i klubben?