URBANblog

PeerPlus

Strøtanker og skarpe holdninger

URBAN blog

Få din egen gratis blog på Urbanblog.dk

Arkiv for katolikker

Messerschmidt støtter diskrimination

Friday d. 5. June 2009 af peerplus

Det litauiske parlament vedtog i går med et overvældende flertal et forbud mod, at der tales om homoseksualitet i landets skoler.

Det sker for at “beskytte børnene mod skadelig information”.

Nu mangler der blot en tredjebehandling, før forslaget er endeligt vedtaget.

Det er i situationer som denne, at EU skal vise sin værdi.

To danske EU-politikere, Britta Holm (S) og Lasse Holm Grønningen (Radikale) er da også enige om, at det er  totalt uacceptabelt, hvis et medlemsland vedtager dybt homofobisk lovgivning som denne.

“Denne historie viser, at der er hårdt brug for det meget omtalte, men endnu ikke vedtagede antidiskriminationsdirektiv, der vil gøre det umuligt for Litauens regering at foretage dette indgreb”, udtaler Holm Grønningen til Pride Radio.

Men også på andre områder er homoseksuelle stærkt trængte i visse dele af EU: I de lande, hvor homo-par hverken kan blive registret eller gift, er det heller ikke muligt at få lov til at tage sin ægtefælle med, hvis man som dansker bliver udstationeret dertil.

Samtlige danske kandidater til EU-valget - på nær én - er heldigvis enige med det store flertal i det nuværende parlament, om at den slags diskrimination skal der lovgives imod her og nu. Direktivet er på vej.

magart0107_p54_pic31

Den ene danske kandidat, som går ind for at tillade fortsat diskrimination af homo’er, mener sådan, fordi han ikke vil “trampe på de katolske lande“. At de pågældende lande til gengæld tramper på den homoseksuelle del af Europas befolkning, bekymrer ham ikke. Navnet er Messerschmidt. Morten Messerschmidt. Manden, der vil have EU og Danmark tilbage - til stenalderen.

Terrorister i ornat

Wednesday d. 20. May 2009 af peerplus

_840742_paedophile_priests2_tp300

I Irland har man netop offentliggjort endnu en chokerende rapport om den katolske kirkes sex-misbrug af børn.

3000 ofre for katolske præster, munke og nonner afgiver forklaring til rapporten, som konkluderer, at man ikke kan udelukke, at det samlede antal incest-ofre for katolske kirkefolk siden trediverne omfatter 150.000 børn irske børn.

Den irske rapport en blot en ud af mange fra forskellige lande i verden. Tidligere undersøgelser har dokumenteret at katolske præster i USA har stået bag voldtægter af mindreårige drenge i tusindvis af tilfælde.

I 1962 udsendte den katolske kirkes ledelse et internt dekret, som bestemte, at sex-overgreb, begået af kirkens gejstlige skulle skjules for enhver pris. Enhver katolik, som røbede noget om en præsts sexuelle eskapader ville straks blive smidt ud af kirken. Gerningsmændene, derimod, ville man ikke foretage sig noget over for.

Dette carte blanche til voldtægt af mindreårige har tusinder af katolske præster lige siden benyttet sig af i forholdsvis sikker forvisning om, at ofrene aldrig ville turde afsløre dem af frygt for exkommunikation af kirken.

For et par år siden måtte den katolske kirke i USA betale svimlende 3,6 milliarder kroner i erstatning til 570 pædofili-ofre, hvilket bragte de samlede katolske erstatningsudbetalinger bare i USA  op på 11 milliarder.

På en med-bloggers hjemmeside kan man se BBC’s TV’s udsendelse, som dokumenterer, at den nuværende pave dækkede over tusindvis af sex-overgreb i sin tid som højtplaceret kardinal i den katolske kirke.

Det er for resten den samme pave, som er indirekte ansvarlig for millioner af menneskers død af AIDS, fordi den katolske kirke hårdnakket nægter sine kvindelige tilhængere at kræve brug af kondom af deres mænd - også selv om manden er hiv-smittet.

Det er i vidt omfang katolikker der står bag de voldelige overfald på homoseksuelle i Rusland og de baltiske lande - i Guds navn.

Paven har tusinder gange flere menneskeliv på samvittigheden end Osama Bin Laden. Alligevel drøner vores soldater rundt og sætter livet på spil i Afghanistan.

Hvornår udråber en ledende DF’er katolicismen til en terror-religion og den største fare for vores civilisation?

Hvornår forlanger Pia Kjærsgaard at PET overvåger ledende katolikker?

Hvornår invaderer vi Vatikanet?

Dødens budbringer på turne

Tuesday d. 17. March 2009 af peerplus

Paven er i Afrika på sit første officielle besøg. Rejsen går til to af de lande i verden som er hårdest ramt af hiv, Angola og Cameroun. Og millioner af forarmede afrikanske katolikker forventes at samles på stadions for at høre deres kirkes overhovedes glade kærlighedsbudskab.

Før afrejsen benyttede Paven en pressekonference til at gentage og forstærke det katolske totalforbud mod brug af kondomer. Prævention er forbudt for katolikker - uanset om formålet er at forhindre graviditet eller smitte med hiv.

Især blandt afrikanerne var der mange som med spænding havde ventet på resultatet af overvejelserne hos en videnskabelig komite, som Paven nedsatte for et par år siden. Komiteen skulle finde ud af, om det mon gik an at tillade brugen af gummi i et ægteskab, hvis den ene part er hiv-positiv. Der er jo unægteligt et stort hensyn at tage til den ikke-smittede part og til de børn, som står i overhængende fare for at miste begge deres forældre til aids, hvis smitten spredes til den anden ægtefælle. I Afrika findes der tusindvis af ægtepar, hvor den ene er hiv-smittet, mens den anden endnu gået fri for sygdommen.

Komiteen nåede lige at blive færdig med sit arbejde, før Pavens afrikafly lettede og dens svar, gentaget af Paven til pressefolkene i flyet, var et klart og utvetydigt nej. Forbuddet står ved magt.

Den katolske kirkes klare nej til brug af kondomer, bakket op af den amerikanske Bush-regerings nødhjælpspolitik i Afrika med den samme holdning er årsagen til millioner af menneskers død af aids, og nu er Paven på turné for fortsætte udbredelsen af sit dødelige budskab.

Den katolske kirkes hiv/aids politik har slået godt ti gange flere mennesker ihjel end USA har mistet  soldater og civile i samtlige de ti større krige, USA har deltaget i og hundrede gange mere end nogen terror-aktion.

Som den forbryder mod menneskeheden han er, burde Paven derfor forlængst være blevet sendt i spjældet på livstid af Menneskerettighedsdomstolen i Haag.

Pædofil-forsvar fra uventet kant

Wednesday d. 11. March 2009 af peerplus

“Det er en mere alvorlig synd at få en abort end at voldtage en niårig pige”, udtaler formanden for Danske Unge Katolikker, Kasper Baadsgaard-Jensen i anledning af pædofili-tragedien fra Brasilien, som har bragt sindene i oprør.

Kan det virkelig passe, at det simpelthen er mere OK blandt katolikker at forgribe sig på små børn (som normalt ikke bliver gravide) end at drage konsekvenserne af en uønsket graviditet eller at beskytte sig mod den ved at bruge kondom?

Hvordan kan man gradbøje synder på den måde og dermed reducere børnevoldtægt til noget, man kan snakke sig ud af med Gud?

Og er det derfor, der er så mange pædofili-skandaler i den katolske kirke?

Jeg synes, at personer med en så pervers tankegang bør have psykiatrisk hjælp, før de forgriber sig på uskyldige børn. Kan de ikke selv finde ud af at skaffe sig det, må de have hjælp til det.

Arme unger som skal vokse op med Kasper Baadsgaard-Jensen som far. Jeg beder for jer.

Historien om den gravide ni-årige og hvad deraf fulgte

Saturday d. 7. March 2009 af peerplus


Der er nyheder som er så ækle, at nogen er nødt til at blogge om dem. Det går ikke at ignorere dem. Det er de for alvorlige til. Det her er endnu en af slagsen.

Kort fortalt handler denne sande historie om en brasiliansk pige på 9 år, som blev systematisk seksuelt misbrugt af sin 23-årige stedfar gennem tre år. Affæren blev opdaget, da hun for et par uger siden blev hun indlagt på et hospital med mavesmerter. De chokerede læger opdagede, at pigen var gravid med tvillinger.

Forleden fik pigen foretaget en abort. Stedfaderen er i mellem tiden blevet arresteret.

Sagen har bragt den katolske kirke i Brasilien i voldsomt oprør, men ikke af de grunde, man skulle forvente. Ikke på grund af de ækle pædofile misbrug, pigen har været udsat for, men fordi lægerne lod hende få en abort. Den slags tillader den katolske kirke nemlig ikke - selv ikke under omstændigheder som disse.

Landets katolske ærkebiskop valgte at bandlyse lægerne og sygeplejerskerne, der stod for indgrebet samt pigens mor, fordi hun lod aborten finde sted. De er alle blevet smidt ud af den katolske kirke. Den onde stedfar har kirken ikke ønsket at foretage noget overfor.

Den katolske kirke har efterhånden en lang og tragisk række af pædofilisager bag sig. For to år siden måtte kirken i USA bløde 3,6 milliarder kroner i erstatning til 570 ofre for katolske præsters pædofile overgreb gennem årtier. Det var billigt sluppet. En undersøgelse havde tre år tidligere godtgjort, at der i mere end 11.000 tilfælde havde været rejst anklager for pædofili mod 4.450 medlemmer af den amerikanske katolske kirkes præsteskab.

Kort før jul rystedes også den katolske kirke i Irland af en pædofili-affære. Her drejede det sig om tretten tilfælde af præsters grove seksuelle misbrug af alterbørn.

Jo, det kan med sindsro fastslås, at pædofili er et tema, som den katolske kirke har haft tæt inde på livet gennem lang tid og aldrig i nogen flatterende rolle.

Den brasilianske præsident har kritiseret ærkebiskoppen for hans måde at tackle sagen på. Heraf balladen. Paven der i mod siger ….ingenting. De danske katolikker er også stille om sagen. Med en gysen må man tænke: gælder det gamle mundheld “den der tier, samtykker” også her?

Set fra denne bloggers udkigstårn er indtrykket: den katolske kirke er en syg kirke. Gennemsyret af menneskefjendtlige holdninger. Styret af gamle mænd med formørkede sind.

Gud fri os vel.