PeerPlus

Det er ikke alle steder, krisen kradser.

Med hyppigere og hyppigere mellemrum hører man personer med et humanistisk samfundssyn blive betegnet som hørende til godhedsindustrien. Det er ikke rosende ment. På den europæiske politiske højrefløj er der nemlig opstået en helt ny sprogbrug, hvor ord, som umiddelbart lyder positive, har den stik modsatte betydning. Blandt dem er det blevet en nedsættende betegnelse at være “god”, og er du “rosenkindet”, er det ikke fordi din teint ser sund ud. Det handler om, at du er naiv og godtroende. Set i det lys er det således kun logisk, at Trykke”frihed”sselskabet plæderer for forbud og påbud som fratager hele befolkningsgrupper retten til at klæde sig som de vil, spise hvad de vil og bygge de bedehuse, de ønsker sig, og at Europas “Folkepartier” i virkeligheden kun omfatter en lille minoritet.

I disse ekstremisters optik er det kun “absurde venstrepopulister”, som kan finde på at hjælpe fattige medborgere. Den som ikke er frisk på at sparke til en hjemløs, er en tøsedreng. Og enhver som ytrer den mindste kritik af O, V, eller K, eller Le Pen eller Geert Wilders er en venstre-ekstremistisk stormtrop.

De ser fjender overalt, disse mennesker, og de omtaler ikke bare deres modstandere, men  enhver som ikke er præcis ligeså hvid, ligeså heteroseksuel, ligeså “kristen” og lige så skræmt og provinsiel som de selv som skadelige og undergravende elementer.

Deres agenda er ikke en positiv agenda. Den handler om alt det, de vil forbyde - alle dem, de vil af med. For at fremme den prøver de med slet skjult krigsretorik at stemple visse medborgere som en slags besættelsesmagt, som skal bekæmpes. De gør det med racistisk hate speech, og de gør det med fysiske overgreb, og de gør det dagligt, hundredvis af gange - over hele Europa.

De siger, de gør det i Danmarks navn - eller Schweiz’s eller Englands eller Hollands eller fredens navn, men tag ikke fejl: dette er krigeriske mennesker på udkig efter den næste krig.

De er Hadeindustrien. Vor tids pest over Europa. Og i dag udkom deres årsrapport - forfattet af EU’s agentur for fundamentale rettigheder.

Rapporten taler om en stor succes for Firmaet: diskriminationen i Europa har nu nået chokerende højder. Mindretal forfølges systematisk og i massivt omfang.

Ikke siden sidste krig har så mange hadet så få så intenst.

Jo, krise eller ej: Hadeindustrien lever og stortrives. Og igen-igen ser vi det: i Europa har vi slet ikke brug for truslen fra en ydre stormagt for at gå i krig. Os behøver ingen fjendtligsindet magt invadere. Vi kan selv. Vi er vores egne værste fjender. Sammen rider vi derudad - mod lave horisonter - i kamp til døden - mod vores egen skygge.

I et længe ventet anfald af selvindsigt, indrømmer Anders Fogh Rasmussen i sin kommende bog, at debatten om muslimske kvinders tørklæder gjorde mere skade end gavn.

“Jeg syntes nogle gange, at debatten om tørklæderne blev noget overgearet, og det var med til at gøre problemet værre”, udtaler vores tidligere statsminister, som også mener at tonen i Danmark blev alt for konfrontatorisk.

“Overgearet” er et andet ord, som Anders Fogh hæfter på den danske debat.

Hvor er det i grunden meget lidt betryggende, at generalsekretæren for verdens mægtigste militæralliance, Danmarks tidligere statsminister, for blot få måneder siden tillod sig selv blive kuet. Kuet til at tie og samtykke. Kuet til at føre en integrationspolitik, som han vidste gjorde mere skade end gavn.

Kuet til at føre en politik, han i bund og grund var imod - blot for at klamre sig til magten.

Tanken melder sig uundgåeligt: lider hans efterfølger, som er fra samme parti, af de samme anfægtelser, og tier han også for ikke at tirre det støtteparti, som kan vælte ham hurtigere end han kan nå at sige Metock?

Fogh sætter med sin bog en skamstøtte over sig selv og sin regeringstid. Så rådden er dansk politik i 00′erne.

——–

*tegning venligst fra stopterrorkrigen.dk

Som homoseksuel oplever man et stigende pres fra forskellig religiøs side. Ekstrabladet og Kristeligt Dagblad får i disse dage en god historie ud af at fortælle om ex-imam Ahmed Akkari, som har en brevkasse, hvor han siger grimme ting om homo’er i islams navn.

Andre steder kan man læse om grusom forfølgelse af homoseksuelle i mellemøstlige, muslimske lande som fx de regelmæssige hængninger af bøsser i Iran. I en lang række muslimske lande er homoseksualitet forbudt.

Men islam har ikke monopol på religiøst homohad.

Den katolske kirke har i århundreder ført et korstog mod homoseksuelle, som har kostet tusinder af menneskeliv. Det har ganske vist ikke afholdt hundredvis af katolske præster fra at voldtage tusindvis af katolske kordrenge som en pervers bibeskæftigelse - måske nærmest tvært imod?

Den katolske holdning kan genfindes i kirker som Faderhuset herhjemme, hvor Ruth Evensen som bekendt blev outet, mens hun stod og skreg bandbuller mod homoerne.

Men Evensens holdning er bare en højrøstet udgave af Indre Missions og Evangelists og så mange andre kristne kirkers attitude: alle forbander de homoer langt ned i helvede.

Bundlinjen er, at religion meget ofte - alt for ofte - er intolerant, og for alt for mange er religion den fribillet, man tager for at legitimere sin egen intolerance. Lad os være enige om, at det er hamrende ligegyldigt, om hadet stammer fra muslimer eller kristne. Det er lige rædselsfuldt. Man kan ikke græmmes nok.

Så meget desto mere grund til at blive sur får man så, når man som homoseksuel pludselig ser sig spændt for en anden, intolerant vogn: de fremmedfjendtliges.

Herhjemme er indvandrerfjendtlige, anti-muslimske medier og bloggere i fuld gang med at gøre en præst fra Tingbjergs store problemer med de lokale, kriminelle indvandrerunge til et særligt muslimsk problem i forhold til bøsser, fordi den pågældende præst er homoseksuel. Politiet, den lokale provst og præsten selv er godt nok af en helt anden mening, men det afholder ikke de pågældende fra at forsøge at presse deres særlige agenda nedover også denne sag. Når det fremmer muligheden for at svine flere muslimer til, tager den hjemlige yderste højrefløj (som ellers hader Gay Prides og hvis repræsentanter på Tinge konsekvent stemmer imod ethvert tiltag til afskaffelse af forskelsbehandling) gerne homo’erne som gidsler for deres egen sag. Så hedder det “se hvad der sker, hvis I lader muslimerne få mere magt”. Hos DF holder man sig endda ikke tilbage for i et og samme afsnit af sit politiske program at tale om, at “homoseksuelle i de sidste årtier er kommet under pres fra intolerante islamiske grupper i samfundet. Den udvikling skal bekæmpes” for derefter at remse listen op over alle de områder, hvor DF blokerer for homoseksuel ligestilling: DF ønsker ikke at homoseksuelle skal kunne blive gift, DF ønsker ikke, at lesbiske får ret til kunstig insemination, DF er imod homo-adoptioner, selv hvis barnet ene forælder er en del af homoparret, og for resten mener Søren Krarup, at vi er handicappede.

Men vi kan godt bruges i DF’s kamp mod muslimerne.

Rend mig!

Lad det være skåret ud i pap: AL INTOLERANCE BØR BEKÆMPES. Uanset om den opstår i et religiøst eller politisk tankespind og uanset hvem den rammer, uanset seksualitet, religion eller race. Og én form for intolerance kan aldrig legitimere en anden.

Det er mit naive, rosenkindede credo. Gud bedre det.

Det er mig ubegribeligt, at ingen fatter, at Lene Espersens og De Konservatives nye anti-islam-holdninger er en afledningsmanøvre fra det faktum, at partiet INTET har at byde på i disse alvorlige krisetider. Landet stander i økonomisk våde, kriminaliteten OG politiet er ude at kontrol, Lars Løkke har foræret en milliard væk til privathospitalerne, Lene Espersen det mangedobbelte til Danske Bank uden effekt, tusinder bliver arbejdsløse hver uge - og de konservative tordner mod nogle ikke-eksisterende burka’er og bederum på gymnasierne, som ikke findes.

Alligevel hopper naive journalister og vælgere i hobetal på Lenes lede limpind. Hvorfor ser de ikke, at de er ofre for spin: Dette er kejserens nye klæder, og de konservative har ikke noget tøj på!

I øvrigt har Uffe Ellemann ret. En lov om beklædning vil være et knæfald for DF’s totalitære tankegang og ren bananrepublik.

De kan godt hejse flaget i “Dansk” Folkeparti - igen. Endnu et af partiets initiativer er blevet en dundrende succes. Færre og færre indvandrere går nemlig op til Pia Kjærsgaards “danskheds-eksamen” med henblik på at blive danske statsborgere. Det skyldes, at flere og flere er blevet klar over, at de ikke har en kinamands chance for at bestå prøven. Ligesom for resten DF’s eget vælgerkorps heller ikke kan.

De servicerer os i deres døgnkiosker. De kører os i taxa. De har opholds- og arbejdstilladelse. De betaler deres skat. Og 24/7 er de Pia Kjærsgaards prügelknaber. Selve hendes politiske eksistensberettigelse. Men de får dæleme ikke have adgang til Det Fine Selskab af Sammenspiste Danskere. Dét er dansk integration år 2009. En fiasko, skabt af politikere, som aldrig ønskede succesen.

Hjemmeværnets politiske chef truer en muslimsk kvinde med udsmidning af værnet, fordi hun har haft den frækhed at melde sig under fanerne frivilligt for at gøre en stor, men ulønnet indsats for Danmark. Hendes forbrydelse er, at hun for egen regning anskaffede sig et militærgrønt tørklæde, som hun gik med under sin soldaterhjelm. I morges blev hun ellers rost i hjemmeværnets eget blad som et skoleeksempel på integration.

I formiddags forlangte “Dansk” Folkeparti så, at nogen “skred ind”.

Nu smides hun ud.

Og hvad kan vi så lære af det?

Jo, muslimer kan integrere sig til døde i kamp for deres nye fædreland, men de vil aldrig få et ben til jorden, så længe DF er de-facto-magthaverne her i landet. For uanset om vi taler Folketinget, domstolene, Rigsrevisionen eller forsvaret gælder det:

“Dansk” Folkeparti bestemmer, og danskerne taber. Og DF helmer ikke, før Danmark er arisk! Den nye politiske korrekthed er, at alle bøjer sig for DF’s fremmedfjendske agenda. Æd deres shit eller forsvind!

FY FOR FANDEN for en stinker!

I “Dansk” Folkeparti er man rystet over, at der findes muslimske kvinder i Hjemmeværnet, der bærer tørklæde. Partiet kræver et øjeblikkeligt forbud.

Nogle gange giver DF én en ubændig lyst til at lægge alle de gode debatmanerer på hylden og bare brøle:

LUK DOG RØVEN, I PRIMATER!

I stedet for at glæde sig over, at der nu i Hjemmeværnet findes indvandrere, som er så velintegrerede, at de frivilligt og ulønnet har valgt at indgå i Danmarks landforsvar, benytter “Dansk” Folkeparti lejligheden til at udspy mere af deres hadefulde, indvandrerfjendsk pladder.

Jeg har sagt det før, og siger det igen:

DF’s slet skjulte agenda er en borgerkrig.

DF lever af at male fjendebilleder, men er selv fjenden midt i blandt os. De har iklædt sig vores flag, men har en fascistisk-nationalisk dagsorden, som tydeligere og tydeligere bærer mindelser om de fem forbandede år.

Fri os!

De mange overfald på homoseksuelle i København begås for en stor dels vedkommende af danskere på den ekstreme højrefløj, oplyser både Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske ( LBL) og politiet.

Det giver god mening.

Undertegnede har i denne uge haft den store glæde at kunne samle over 2000 homoseksuelle og homo-venner i en Facebook-gruppe til kamp mod homofobi i Metroen. Det er i al beskedenhed flere end LBLs medlemstal.

I hele forløbet har tonen i gruppen været forbilledlig og stemningen cyber-hyggelig. Flere er endt med at mødes ude i det virkelige liv, og opbakningen fra alle sider har været enorm. Der er skrevet over 30 avis-artikler om os og vores sag, og på nogle få undtagelser nær har sagen været omgærdet af en ordentlig debattone.

Anderledes forholder det sig på Berlingske Tidende, som oprettede en debat-side i anledning af sagen. Her er den danske højrefløj gået amok i en verbal blodrus ved den blotte tanke om, at to fyre skulle blive set kysse i det offentlige rum.

Jeg citerer i flæng fra “debatten”, men har udeladt debatørernes navne - de er alligevel falske, hver og en:

Homofili ER maksimal perversion.
Maksimal.
Det kan ikke blive mere perverst.
Og det skal ikke bortforklares, eller minimeres, hvor maksimalt perverst, det er.
Homofili skal IKKE have noget somhelst indtryk af støtte.

—–

Man skal være varsom med at vise den slags i det offentlige rum. Og det i endnu højere grad når man gør det for skatteydernes penge. Men det er maxisterne i Metroselskabet selvfølgeligt ligeglade med

—–

Jeg og mine børn kører ikke med Metro sålænge de har det bøsse-svineri på skærmen. Det krænker min Kristne religion at se denne unaturlige perversion

—–

Det ser ikke ud til, at vi er frie mennesker, når vi ikke kan blive fri for at 2 perverses kvalmende perversioner kastes - i hovedet på os i Metroen.

—–

Endnu et bevis på, at homofile kan man ikke have ansat noget sted, hvor der skal tænkes, vurderes og træffes beslutninger i menneske- og adfærdstemaer.

—–

PERVERST SVINERI

Hvis jeg var bøsse, så ville jeg dæleme gå stille med dørene. Når talen falder på homosexualitet er jeg hundrede procent enig med muslimerne; homoseksualitet skal forbydes. Det er noget perveres svineri og promoveres vel også mest for at skade vort gode gamle Danske homogene fædreland, som de Radikale og de Kreative absolut vil have ødelagt. Det er denne ødelæggelsestrang og selvhad (oikofobi) der ligger til grund for at promovere homofilien. Dette er ihvertfald min opfattelse.

—–

Der er meget mere af samme skuffe, for Mutter Berlinger er nemlig sprunget ud som endnu et af de villige talerør for den anonyme, ekstreme højrefløj herhjemme.

Som man bemærker, fremhæver flere af debatørerne, at de er kristne. Andre fremhæver deres egen danskhed, men påstår, at de endelig har fundet en fælles agenda med muslimerne. Ingen af debatørerne har valgt et udenlandsk navn. De hedder typisk Hansen, Thomsen og Jensen. Alligevel har adskillige af dem så elendige evner i skriftlig dansk, at de ville være dumpet i “Dansk” Folkepartis danskhedsprøve med et brag.

Hvor kommer al det had fra?

Vi er herhjemme fuldkommen besatte af at tale om udlændinge, og sjældent i positiv kontekst. Samme tonefald gør sig desværre nu også mere og mere gældende, når det gælder de homoseksuelle. Og som homo har man i tilgift gode chancer for at få lov til at lægge rygstykker til kølleslag, flyvende hamre og kroketkøller på afveje, hvis man vil ud at danse lørdag aften.

Hvor er den politiker med mod og mandshjerte, som tør stå frem og sige det, som det er: For en uhellig alliance af nazister, indvandrerhadere, rockere og  homoforskrækkede kristne med små hjerner har netop den hadefulde tone i udlændingedebatten været med til at legitimere en slags åben jagtsæson året rundt på andre minoriteter også.

Muslimer eller homo er i disse menneskers øjne lige fedt. Vi skal ud af landet, vi skal fratages vores rettigheder, vores jobs, vores kærester, vores liv, så resten af landet kan gå strækmarch i fred.

Der er mange rare mennesker, som beder os homo’er trække på skuldrene af hate-speech, og mange tænker sikkert: så galt kan det ikke være. Jeg er ked af at måtte lægge en dæmper på idyllen: det ER galt, HELT galt, derude - homokys eller ej. Radikaliseringen af Danmark er i stærkt tiltagende, og den  stoppes ikke ved at nægte nogle bøsser at bytte mundvand i Metroen.

Kloge hoveder må komme med forslag til løsninger på problemet. Hvorfor drages flere og flere mod disse grupper? Måske kunne tvungne opdragelsesophold for dømte gay-bashers hos et veletableret homopar være en løsning? Måske skulle de tvangsindlægges til at se 20 afsnit af Will and Grace? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at der må skrides ind.

I disse tider skal man som homoseksuel vælge sine venner med stor omhu, men ret mange af os er billigt til salg for tiden: vi leder med lys og lygte efter den politiker, som har en plan, timet og tilrettelagt, til bekæmpelse af alle de hate crimes og al den hate speech, som omgiver os, og bemærk venligst, OBS og nota bene: vi kræver ikke særlige rettigheder og fri på Judy Garlands fødselsdag. Vi vil bare have lov til at leve som alle andre - i fred og kærlighed.

God week-end. Husk at kigge dig over skulderen. Kys!

Nogle ser menneskers flytning på tværs af de internationale grænser som en trussel mod vores sikkerhed og en udfordring for vores samfund og økonomier. Jeg er ikke enig. Tiden er kommet til at se menneskers bevægelighed som en mulighed for at berige vores samfund og gøre Europa stærkere og mere velstående.

Disse kloge ord blev sagt af den svenske konge i går på en pressekonference få timer inde i Sveriges EU-formandskab.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der ville ske, hvis Dronning Margrethe var kommet med en lignende udtalelse. Et godt gæt ville være, at Pia Kjærsgaard straks ville forlange monarkiet afskaffet.

Den svenske konges ord kommer i kølvandet af, at EU’s justitskommisær netop har meddelt, at EU’s opholdsdirektiv ikke bliver ikke ændret, selvom Danmark , d.v.s. Kjærsgaard, er utilfreds med det.

Nogle gange må det være hårdt at være DF’er. Ikke blot anser hele det etablerede politiske landskab i Europa “Dansk” Folkeparti med rette for at være så langt ude i hampen, at de er personae non grata, nu er også den svenske konge imod dem.

Hvad siger du, Pia? Invaderer vi Sverige, eller hvad?

Stockholm i Pia K's våde drøm

Når EU-kommissionen på torsdag igen underkender regeringens og ”Dansk” Folkeparti’s udlændingepolitik, kan det blive Lars Løkkes første og eneste mulighed for endeligt at træde i karakter som statsmand. Samtidig kan situationen vendes til en bonus for Birthe Rønn Hornbech. Hendes sidste chance for at slippe fra jobbet som integrationsminister med den personlige integritet intakt - hvis hun vil.

Regeringen kan nemlig lægge denne nye sag død på et øjeblik ved simpelthen at erklære, at Danmark naturligvis retter sig efter de samme regler, der gælder i de øvrige 26 EU-lande. Regler, som ikke har medført hverken islamisk revolution eller den undergravning af velfærden, som DF gerne vil give det indtryk af, vi nu trues af.

Et sådant skridt ville være en klædelig EU-loyal handling fra vores EU-venlige regerings side og i tilgift en kærkommen mulighed for én gang for alle at stoppe det skred i dansk udlændinge- og flygtningepolitik, som DF har trukket regeringen ud i, lige siden DF blev VK-regeringens faste støtteparti i 2001.

Prisen for DF’s støtte har været høj. Danmark har i disse snart 9 år har bragt sig på kant, ikke blot med EU-domstolen og –kommissionen, men med FN og snart sagt enhver humanitær organisation. I processen har vi overtrådt de menneskerettigheder, vi selv var så stolte over at være med til at formulere efter sidste krig, ikke en, men flere gange.

Prisen har også været en krank skæbne for de hundredvis af flygtninge, som håbede, at det samme Danmark, som invaderede både Irak og Afghanistan under påskud af at ville befri masserne fra et ondt diktatur, også ville vise et humanitært ansigt i det flygtninge-kaos, som sådanne krige altid fører til.

Den måske største pris har været omkostningen på Danmarks renomé, som det vil tage mange år at genoprette.

Mon Anders Fogh og VK’s vælgere forestillede sig, at Pia Kjærsgaard betaling for DF’s støtte ville blive så voldsom, da samarbejdet blev indgået den skæbnesvangre aften i 2001? Jeg tvivler.

Så hvad vil der ske, hvis V og K nu ændrer udlændingepolitik og meddeler Pia Kjærsgaard, at fra dags dato spiller Danmark samme melodi som resten af EU?

Kjærsgaard vil helt givet vende øjne i nogle dage, men når det først går op for hende, at hun ikke længere har fat i den lange ende, vil hun falde ned igen som et lam. Hun kan ikke andet. ”Dansk” Folkeparti vil nemlig aldrig vælte en borgerlig regering - uanset hvor meget de truer med det.

Regeringen bør derfor gribe EU-kommissionens nye angreb på VKOs udlændingepolitik med kyshånd, som den gyldne mulighed for en gang for alle kan sætte DF på plads, det er.

Alternativet kender vi: hvis regeringen vælger at gøre som sidst, da Metock-dommen gik Danmark imod, går det galt. Ved den lejlighed fik DF lov til at løbe med agendaen. Samtidig måtte den måbende offentlighed i månedsvis lægge øjne og ører til Birthe Rønns symbolske spilfægteri og ”kamp mod EU-systemet”, som fik et forudsigeligt udfald: Rønn måtte rette ind og beskæmmet opgive den kamp, hun i bund og grund aldrig ønskede at vinde.

Desværre tyder intet på, at Rønn er blevet klog af skade. Hendes første udmeldinger varsler ilde for månederne fremover: Rønn har intet, absolut intet lært af Metock-dommen, men insisterer på at fremture i den dårligt castede rolle som Pia Kjærsgaards forlængede arm.

Da hun og regeringen sidst benyttede den taktik, førte det til en jordskredssejr til DF ved EU-valget og øget EU-skepsis i befolkningen.

Regeringen har stadig mulighed for at vælge den rigtige strategi denne gang. Det kræver kun en statsminister, der tør træde i karakter som ham der bestemmer. Har vi mon det?