PeerPlus

Er der nogen, der har hørt, hvad ligestillingsminister Inger Støjberg rent faktisk sagde, da hun talte ved det norske Fremskrittspartis landsmøde for et par uger siden?

Ellers er chancen her. Bemærk især Støjbergs ord om at kvinders ligestilling er noget, de selv må sørge for - det skal staten ikke blande sig i. Da Støjberg også tidligere har tilkendegivet, at hun heller intet vil gøre for de seksuelle mindretal, kan man måske allerede på dette tidlige tidspunkt i Støjbergs ministerkarriere tillade sig at stille spørgsmålet: hvad fanden vil du så, Inger? Hvem skal nyde godt af din arbejdsindsats til flere hundrede tusinde af vores skattekroner om året - plus bil? Ikke kvinderne, tilsyneladende, ikke homoerne. Hvem så?

Kære Inger Støjberg. Du nåede at holde din afskedstale, før din første dag på jobbet. Du har hermed dokumenteret, at du er en overflødig minister. Nu mangler du kun at gå. Så skrid bare, Inger. Du har nemlig diskvalificeret dig selv fra at blive taget alvorligt i enhver ligestillingsdebat.

I Venstre er en del medlemmer rasende på den nyudnævnte minister Inger Støjberg på grund af en tale, hun holdt i forrige uge på det norske Fremskrittsparti’s kongres. Her sagde Støjberg blandt andet: “Venstre står skulder ved skulder med det norske fremskridtsparti” - en bemærkning hun fik voldsomt bifald for - men altså kun i Norge og kun hos fremskrittsfolkene.

Herhjemme kaldes hendes bemærkning skandaløs. “Venstre har kun et søsterparti i Norge - og det er Venstre. Basta!” udtaler en vred christiansborg-politiker fx til Jyllands-Posten.

Jeg forstår ikke al den ophidselse. Herhjemme har en anden nyudnævnt minister - Claus Hjorth Frederiksen - for et år siden udtalt, at der består et værdifællesskab mellem Venstre og Dansk Folkeparti. Det var en bemærkning som fik mange til at lede efter den nærmeste brækspand og statsminister Fogh til straks at dementere. I dag er Hjorth landets finansminister.

Der er to sandheder, som må siges, når det gælder kritikken af Støjberg: den ene er, at man i Venstre forlængst har solgt sin sjæl til ekstremisterne i “Dansk” “Folke”parti - det beviser de sidste mange års leflen for DF, og det er den pris, Venstre har valgt at betale for at klamre sig til magten. Den anden sandhed er, at Støjberg kun siger, hvad alle ved i forvejen. Det er muligt, man ikke bryder sig at det siges højt, men det er jo et faktum, at ligeså sikkert som det er, at en stemme på Villy Søvndal er med til at sende Helle Thorning ind i statsministeriet, ligeså sikkert er det, at en stemme på Venstre garanterer fortsat uforholdsmæssig stor indflydelse til Pia Kjærsgaard. DF og V er i disse år forbundne kar. Den magt de har, har de alene i kraft af den andens støtte.

Nej, vreden mod Støjberg skal snarere ses som et led i den magtkamp, som Anders Foghs afgang har udløst i Venstre. Der står mange i kø for at komme til på de forskellige ordførerposter, og mange håber på en ministerplads ved den større regeringsrokade, som alle forventer, at Lars Løkke gennemfører efter sommerferien. I den sammenhæng er positionering vigtig, så vi vil se masser af interne Venstre-udmeldinger som “nyheder” i de kommende måneder. Sjovt nok er den form for markeringer noget af det eneste som adskiller Venstre, DF og Fremskrittspartiet i Norge. I de to sidstnævnte ser man ikke mildt på partimedlemmer, som tillader sig at mene noget, som partilederen ikke har ment ført. Ellers er de såmænd alle tre alen ud af det samme stykke.