Dagens sang til søndagen kan stå alene. “Hva’ så Danmark?”

Dansk “Folke”partis leder Pia Kjærsgaard brokker sig tit over, at hun ikke kan vise sig på Nørrebro. Måske var det på tide at gøre opmærksom på, at der er mange andre steder, hvor hun og hendes parti ikke er populære. Personligt er jeg fx stolt over at bo på Frederiksberg - en kommune, som i meget høj grad består af de såkaldt “pæne” danskere, som DF bejler så voldsomt til.

Her i kommunen har Dansk “Folke”parti nul mandater i et ellers borgerligt domineret byråd. Til gengæld har vi heller ikke de store problemer med integration her i kommunen. Det går altsammen en del lettere, når der ikke sidder hate-speakers i det lokale byråd til at piske en ond stemning op.

Og ond stemning er der masser af i DF’s krav til dette års finanslov. Ud over at Fort Danmark skal gøres endnu mere uindtageligt for familiemedlemmer til herboende borgere, stiller Pia Kjærsgaard uden at blinke forslag om statsstøttet etnisk udrensning: Personer, som DF anser for at være “svært integrerbare”, skal for skatteyderpenge betales for at rejse. Om nødvendigt mange penge. Hvor de skal rejse hen, melder historien ikke noget om.

DF er igen i denne uge blevet afsløret i samarbejde med nazister og halv- og hel-voldelige højreekstremister, som befinder sig langt uden for det almindelige politiske spektrum. Som fluer om en hundelort flokkes disse racismedømte personager om Pia Kjærsgaard og hendes “folke”parti. Og på den ekstremistiske Vederfølner-gruppes website prises DF’s forslag om ekspatriering i høje toner.

Pia Kjærsgaard gider ikke en gang benægte sit partis tilknytning til disse ekstremister længere. Konfronteret med de alvorlige anklager vælger Danmarks mest magtfulde kvinde at tie - og samtykker.

Et dette virkelig Danmark? Eller er det kun en ond drøm?

Nu er det selvfølgelig en tænkt situation, men jeg er ret overbevist om, at vi her i min rige hovedstadskommune stort set alle sammen ville være enige om taktikken, hvis Pia Kjærsgaard skulle vælge at flytte hertil: vi ville stikke hende en kæmpemæssig sum, indsamlet på ganske få timer blandt kommunens mange dejlige borgere af alle mulige “oprindelser”, og bede hende rejse hjem. Hjem som i “ad helvede til”.  Hos os regnes had, diskrimination, forskelsbehandling og nedrakning af medborgere nemlig for at være aldeles u-frederiksbergsk og hvad værre er: virkelig plebejersk, udarnsk og så rædsom dårlig stil, ikke sandt?

Var det en overvejelse værd at afsætte et beløb på første finanslov efter næste valg til ekspatriering af utilpassede DF’ere? For integrationens skyld? Det siges, at der er billige grunde til salg i Sibirien.

Mange politikere og kommentatorer og bloggere himler i disse dage op over, at der findes folk i dette land - præster, politikere og ganske almindelige borgere - som vil give husly til en flygtning.

Rasende hyler de op om lovenes ukrænkelighed, men hylene klinger hult.

Hvor var I, da justitsminister Brian Mikkelsen begik sit klokkerene grundlovsbrud? Hvorfor lukkede I øjnene og genvalgte Bendt Bendtsen, da han efter talrige overtrædelser af våbenloven stillede op til EU-parlamentet? Hvordan kunne I kåre en racismedømt ekstremist som EU-valgets vinder? Hvorfor tier, I når Søren Pind bakker op om de bundkriminelle narkobanditter og mordere i HA? Og hvor var jeres hylekor, da skatteministeren begik sit grundlovsbrud?

Listen er lang - fortsæt selv.

Danmark udviser irakiske flygtninge stik mod anbefalinger fra dem, der kender forholdene: FN og Amnesty. Danmarks regering har gjort det til en særskilt disciplin i regeringsudøvelse at blæse alle internationale konventioner et stykke.

Danmark er på afveje. Hvor er jeres protester mod det?

For et par måneder siden udtalte Søren Pind (V), at rockerne er samfundets beskyttere. I forgårs blev endnu en rocker anholdt for mord på åben gade.

Pind burde sådan set have diskvalificeret sig selv fra at blive taget alvorlig i en hvilken som helst debat, senest da han sprang ud som AK81-prospect, men nu er han på banen igen:

Pind blæser til kamp mod FN - en organisation, som Pind stort set ikke mener har bedrevet noget godt, siden den blev sat i verden.

Jeg kan godt forstå, at det er en behagelig tanke for Pind at kunne vende ryggen til FN-systemet. Venstre har nemlig som regeringsførende parti gjort det gang på gang i de senere år, hver gang  man fx har valgt at give fanden i FN’s barske kritik af VKO’s flygtningepolitik. Og Venstre valgte sammen med USA at give FN fuckfingeren og invaderede Irak, selv om FN-udsendingen Hans Blix havde påvist, at der ikke fandtes masseødelæggelsesvåben der.

Det er FN’s UNHCR, som højlydt har kritiseret regeringens studehandel med Irak om tvangstilbagesendelse af flygtninge.

Det er FN, som har kritiseret, at regeringen tillader PET at bruge oplysninger som andre lande har fremskaffet ved hjælp af tortur.

Det er FN, som påpegede, at den danske regering groft svigter handicappede børn i Danmark med sine nedskæringer.

Det var FN, som kaldte den danske regerings nedlæggelse af Institut for Menneskerettigheder en skandale.

Det er FN, som hårdt har anklaget regeringen og DF’s for brud på FN’s børnekonvention, når det gælder børn af etniske forældre her i landet.

Det er FN, som har kritiseret regeringens “tuneserlov”, som det grove brud på menneskerettighederne, den er.

Listen fortsætter og fortsætter.

V og K og O har gennem de sidste otte år drevet indlemmet Danmark i den uglesete gruppe af nationer, som giver fanden i international folkeret og menneskerettigheder. Som invaderer lande på den anden side af kloden efter forgodtbefindende, fordi statsministeren er personlig ven med en krigsliderlig amerikansk præsident, og som vender det blinde øje til på “Dansk” Folkepartis bud, mens flygtninge går den visse død i møde.

Så jo, det er ikke noget under, at Søren Pind helst ser munden lukket på FN. Hvor bekvemt ville det ikke være for Pind og hans ligesindede at kunne fremture uforstyrret i deres rædselsfulde politik uden en organisation som FN til at kritisere deres forkvaklede menneskesyn.

Men i farten vælger Pind at glemme, at det er FN-organisationen WHO og kun den, som har overblikket og koordinerer indsatsen på verdensplan, når sygdomme som Hiv og Aids, malaria, SARS, og ja, svineinfluenza dræber millioner af mennesker; det er FN’s nødhjælpsorganisation UNICEF, som millioner af børn i u-landene kan takke for deres liv.

Og det var FN’s fredsbevarende missioner som i 1998 fik Nobels fredspris for at have frelst millioner af menneskers liv ved indsatser  i 63 forskellige brændpunkter på vores krigshærgede klode.

Et samarbejde mellem næsten alle verdens lande må nødvendigvis have sine knaster, og i en kæmpe organisation som FN er fejl og mangler uundgåelige, men derfra til at kaste smuds på verdensorganisationen, som Pind gør det for at fremme sin egen afstumpede agenda, er der langt - meget langt.

Uden FN var verden et ragnarok. Uden typer som Søren Pind var verden et bedre sted!

Adskillige af de irakiske flygtninges sager vil nu blive genoptaget, forlyder det.

Det skyldes, at de har fået det betydeligt værre psykisk, siden de fik deres sidste afslag.

Way to go, Birthe!

Efter et årelangt, unødigt ophold i  lejren i Sandholm, massiv tilsvining i medierne fra ledende højrefløjspolitikere,  70 selvmordsforsøg (!!!) bare de sidste tre år, konstant overvågning døgnets 24 timer, sammenstuvning af store familier i “lejligheder” på 15 kvadratmeter, fratagelse af alle rettigheder til at uddanne sig og arbejde, nedskæring af lommepengene til under et eksistensminimum, og efter at halvdelen af børnene har udviklet svære psykiske lidelser under opholdet, så er vi endelig nået dertil:

NU er de knækkede nok til at få ophold i Danmark. Hvad krigens rædsler ikke formåede, lykkedes for V og K og O i uskøn forening!

Irakere med opholdstilladelse i Danmark: kend dem på deres totale psykiske sammenbrud, forårsaget ikke af den krig, de flygtede fra, men af regeringens og Pia Kjærsgaards perverse menneskesyn.

Birthe Rønn burde sendes til Haag.

I disse dage forhøres de irakiske flygtninge fra Brorsonskirken af en irakisk delegation, som blandt andet skal forsøge at fastslå flygtningenes identitet.

Forhørene finder sted med flygtningenes advokater sat uden for døren - det har Bananrepublikken Irak stillet som betingelse for overhovedet at komme.

Dette fravær af fundamentale borgerrettigheder for folk, hvis liv står på spil, har bragt den samlede opposition, FN, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder og Advokatrådet i oprør. Alle er de enige om, at der i disse timer med regeringens velsignelse begås groft lov- og konventionsbrud i forhold til de irakiske flygtninge.

Alle forventer de, at disse afhøringer indstilles, indtil flygtningenes advokater er bragt ind i processen.

Alle tager de fejl.

I Bananrepublikken Danmark har regeringen nemlig forlængst besluttet at tilsidesætte lov og ret og internationale konventioner til fordel for sin helt egen fremmedfjendske dagsorden.

Og mens Lars Løkke, Birthe Rønn og Pia Kjærsgaard stolt hæver fuckfingeren mod al menneskelig anstændighed, vil irakerne blive sendt hjem. Indenfor kort tid vil den danske regerings holdning have kostet en eller flere af dem livet.

Den dag bør Birthe Rønn sendes til Haag og stilles for den internationale domstol for mord.

Ifølge den fynske biskop har en dansk folkekirkebygning samme status som et offentligt lokum.

Af samme grund synes han det er noget patetisk sludder at tale om kirken som fredhellig, og derfor finder han det også helt fint, at politiet med magt hentede flygtninge ud af Brorsonskirken.

Den fynske biskop deler dermed holdning med Søren Krarup og Jesper Langballe og tilsyneladende også kirkeministeren.

Hans udmelding kommer ovenpå de kirkelige skænderier, offentligheden blev vidne til i sidste måned, da præster skændtes vildt om, hvorvidt det var i orden, at Københavns Domkirke velsignede en lang række homoseksuelle par under Outgames.

I en tid hvor Folkekirkens medlemstal rasler ned, kan man altså konstatere, at nogle af kirkens fremmeste repræsentanter selv gør alt, hvad de kan for at få den til at fremstå som et ukærligt, uvelkommende element, hvor intet mindretal i hvert fald kan føle sig trygt - uanset om man er homo eller flygtning.

Jeg vil anbefale den fynske biskop at gå til kirkeministeren med en anmodning om at få nedsat sin løn, så den kommer til at svare til en kommunal lokumspassers. Samtidig kan han passende sætte et møntindkast op på indgangsdørene til folkekirkene i sit stift, svarende til det, man finder på de offentlige wc’er i landets større byer.

Jeg har længe følt mig i tvivl, om Folkekirken er et sted for mig at være. Det har ikke været lette overvejelser, men nu er jeg ikke i tvivl længere. Den fynske biskop viste mig vejen. Jeg trækker - og slipper.

En gang var retsskaffenhed, ordholdenhed og ærlighed gode borgerlige dyder.

Det var før VKO tog magten i Danmark.

Siden har man oftere og oftere grebet til løgn og vælgerbedrag som magtmiddel.

Vi så det, da Anders Fogh bildte både Folketing og befolkning ind, at der var masseødelæggelsesvåben i Irak og brugte det som argument for at invadere landet, og vi har set det dusinvis af gange siden.

Det er nemlig blevet SOP - Standard Operational Practice - at lyve så stærkt som en hest kan rende i regeringen.

I dag sker det igen.

Amnesty International har netop på sit årsmøde rejst en voldsom kritik af den danske regering og det danske politi for rydningen af Brorsonskirken.

Over hele kloden er Amnesty en stemme, der bliver lyttet til. Organisationen har rådgivende status ved FN’s økonomiske og sociale råd, i UNESCO, Europarådet, Organisatonen af Amerikanske Stater samt Organisationen for Afrikansk Enhed. Mange af den nyere tids internationale konventioner tager direkte udgangspunkt i de anbefalingen, Amnesty International har givet. Amnesty har modtaget Nobels Fredspris. Amnesty International taler med vægt og når AI taler, lyttes der verden over.

Men ikke i Danmark. Ikke hos den danske regering som i samarbejde med “Dansk” Folkeparti - dansk politiks svar på byldepesten - har udviklet sit helt eget moralkodeks.

Gang på gang har regeringen ignoreret Amnesty Internationals råd og kritik. Gang på gang har Pia Kjærsgaard forsøgt at dæmonisere og svine organisationen til som “fanatikere“.

Det er på tide, at nogen siger fra overfor den fordrejning og tilsvining af højt respekterede internationale organisationer, som regeringen og DF står bag. Mønstret er nemlig det samme hver gang: regeringen begår endnu et groft brud på menneskerettighederne, Flygtningekonventionen eller EU-lovgivningen, og så snart den berettigede internationale kritik igen lyder i medierne, bagatelliserer, bagtaler og latterliggør VKO budbringeren frem for at forholde sig til kritikken.

Således også denne gang.

De konservatives retspolitiske ordfører, Tom Behnke, udtaler “nul respekt” overfor Amnesty’s kritik og påstår, at organisationen ikke aner, hvad den taler om.

“Jeg er dybt skuffet over, at Amnesty International udtaler sig i så skarpe vendinger om en episode, de overhovedet ingen indsigt har i, siger han.- Det fremgår af deres udtalelse. For der var ikke tale om kampklædt politi inde i kirken”, siger Behnke.

Behnke er for resten politibetjent i sit civile liv, så man ville forvente, at sandfærdighed prægede hans udtalelser. Det er ikke tilfældet. I sit politiske liv lyver Behnke åbenbart så stærkt som en hest kan rende for at redde sit skind og svine sine modstandere til. Hvis disse betjente, iført hjelme og visir ikke er kampklædte, hvad er de så, Behnke? Deltagere i en Gaypride, måske?

Den borgerlige regering har sammen med “Dansk” Folkeparti været ansvarlig for en trist forråelse af vores samfund. Skellene er vokset, målt på alle parametre. Benægtelse af fakta er blevet dagens orden. Måned for måned er det lykkedes VKO at overbevise sit lille flertal af vælgerne om, at hele resten af verden tager fejl, og at der rent faktisk gælder et helt særligt moralkodeks i Danmark, hvor enhver kritiker er en venstreorienteret, rabiat, autonom, hel- eller halvkriminal ekstremist. Retorikken kender ingen grænser, og løber man tør for argumenter, griber man gerne til løgn.

I denne regerings tid er det blevet et adelsmærke for en ægte borgerlig at have en anløben moral. Med VKO kom bananrepublikken.

“De kunne jo bare have henvendt sig, som vi bad om” udtaler Birthe Rønn Hornbech på dagen hvor politi med hjelme og knipler og peberspray ryddede en dansk kirke for rædselsslagne flygtninge.

Dette er rent pladder og catch-22-argumentation. Havde irakerne henvendt sig, som Birthe Rønn siger, var de jo også blevet udvist. Birthe Rønn forholder sig ikke til sagens kerne: Danmark afviser humanitært ophold til flygtninge, som er i fare i deres hjemland, som oven i købet afviser at modtage dem. Og kirkeminister Birthe Rønn er villig til at give fanden i kirkefreden så integrationsminister Birthe Rønn, DF’s forlængede arm, kan få sin vilje. Dette er humanismens danske fallit. En sorgens dag.

Her i landet taler man meget om Sveriges succes med at hjemsende irakiske flygtninge.

I flere omgange har det nemlig forlydt, at Sverige “slipper af med” irakerne uden problemer. Og hver gang det er blevet sagt, har “Dansk” Folkeparti gentaget, at man forlanger processen med “vores” irakere fremskyndet. Sidst med den lille fiffige kolorit, at man krævede de uskyldige, ikke-kriminelle flygtninge anholdt og anbragt i lejre.

Hvordan kan sådanne ting blive sagt, uden at et eneste dansk medie tjekker, om påstandene holder? Hvorfor lægger aviserne tryksværte til Pia Kjærsgaards vilde kz-drømme uden at kontrollere, om grundlaget for hendes påstande passer?

Sveriges Radio meddeler: Sverige har til dato tvangshjemsendt 25 kristne irakere efter aftale med det irakiske styre. 24 af dem er straks flygtet igen ud af landet, da de er i overhængende livsfare i hjemlandet. Det samme er den femogtyvende flygtning, som er blevet returneret til en by, hvor lokale islamister har sat en pris på hans hoved. Han har ikke kunnet forlade bygningen, han befinder sig i, siden sin tilbagevenden. Sveriges tvangshjemsendelser er med andre ord endt i en humanitær katastrofe. Intet mindre.

I dag kunne BBC og andre medier berette, at flere end 40 er blevet dræbt ved selvmordsbombeangreb og over 200 sårede. BBC’s korrespondent beskriver situationen som ude af kontrol og ekstremt farlig for minoriteter efter at USA trak store dele af sin hær ud af vigtige byer i landet for få uger siden.

Fra start til slut har den danske regering og “Dansk” Folkepartis tilgang til Irak været præget af løgne. Hvorfor skulle noget være ændret ved det, blot fordi vores tropper har forladt landet? Der er grund til at stole på Sveriges Radio. Man kan være tryg ved BBC. Men der er ingen grund til at tro på den danske regering og DF over en dørtærskel, når det gælder Irak og de irakiske flygtninge. De har alt for travlt med at mele deres indenrigspolitiske, anti-humanitære rævekage. Om så det koster menneskeliv.