PeerPlus

Politikere bliver politikere, fordi de vil kæmpe for forandring. Og de vælges af borgere, som håber på, at de med deres stemme er med til at ændre samfundet i den retning, de ønsker sig.

Men hvad kæmper Danmarks fødevareminister for? Og hvem dælen er det, som stemmer på hende?

Eva Kjer Hansen skrottede tidligere i år en dyr kampagne, rettet mod unges overforbrug af sodavand, fordi derefter den irriterede Coca-Cola.

Fra Coca-Cola’s side hævdede man, at kampagnen skrænkede selskabets varemærke, fordi den benyttede skrifttyper og farver som lå for tæt på dem som Cola-selskabet benytter. Den påstand afvises dog af en specialist i varemærker.

Det kunne derfor være interessant at få oplyst, hvad der ligger bag fødevareministerens beslutning, eller mere præcist: hvem skal den forestille at gavne?

I hvert fald ikke landets børn og unge, som indtager fire gange så meget sukker som anbefalet og som derfor bliver federe og federe og mere og mere usunde.

Nogle overvejer måske, om det er vigtigt for Kjer Hansen at stå på god fod med Coca-Cola på grund af selskabets store bidrag til samfundsøkonomien. Den tanke kan de godt glemme. På grund af den lempelige danske skattelovgivning for udenlandske selskaber har Coca-Cola i Danmark en skatteprocent, som bringer mindelser om Mogens Glistrup i de glade halvfjerdsere. Coca-Cola’s danske trækprocent er én.

1%!

Man skulle være multinational!

Nej, Eva Kjer Hansens beslutning skyldes sandsynligvis blot den samme uduelighed og inkompetence, som har præget resten af hendes politiske karriere, som da hun for et par år siden ophævede landbrugets braklægningsordninger. Dengang var kritikken fra naturorganisationer og fagfolk nådeløs, og Eva Kjer Hansen fik en kæmpe næse, for det som Svend Auken kaldte den største danske naturkatastrofe nogen sinde.

Eva Kjer Hansen er også ansvarlig for vores fødevaresikkerhed. Findes der mon en eneste dansker som synes, at der er grund til at rose hende for den måde, hendes styrelse har kastet om sig med elite-smileys til supermarkeder, som prakker kunderne halv- og helråddent kød på? Ministeren reagerede på den nyhed med et skuldertræk og fyrede derefter 60 kontrollanter, hvilket kun stiller forbrugerne endnu værre. Er vi tryggere nu?

For et års tid siden udtalte Eva Kjer Hansen, at regeringen er ligeglad med danskernes sundhed, når det gælder fødevaresikkerhed - den må danskerne selv sørge for at passe.

Fiaskoerne står i kø, men kan nogen nævne en politisk succes, som Eva Kjer Hansen står bag?

Eva Kjer Hansen kom meget i medierne, da hun for nogle år siden udtalte, at ulighed i samfundet efter hendes mening er en god ting. Som ministeren fører sig frem, melder den naturlige tanke sig: tænkte hun mon på intelligensmæssig og faglig ulighed? I så fald må man sige, at Eva Kjer Hansen gør sit yderste for at udfylde bunden af skalaen.

Eva Kjer Hansen som minister er spild af skatteborgerpenge og en tidsindstillet bombe under danskernes sundhed.

Mens endnu en kød-skandale ruller hen over landet og tilliden til smiley-ordningen er på lavpunktet, meddeler fødevareministeren, at der skal fyres 60 kontrollanter i Fødevarestyrelsen.

Afskedigelserne kommer oven i de 117 personer, som blev sagt op som kontrollanter sidste år.

Vi har tre problemer på fødevarefronten herhjemme:

Et af dem er, at alt for mange forbrugere er ofre for discount-mentaliteten, som giver fanden i kvalitet, økologi og dyrevelfærd, men hvor det kun handler om at fremstille madvarer så billigt som muligt.

Et andet er, at der findes folk i den danske fødevareindustri uden professionel stolthed, som er villige til at gå på kompromis med befolkningens sundhed og gerne propper halv- eller helrådne varer ned i halsen på naive forbrugere som for længst har mistet evnen til at kunne smage forskel. Havde Superbest-skandalen fundet sted i Italien, ville den have trukket en sti af selvmord blandt kædens slagtere. Gaderne ville være fyldte af rasende husmødre og -fædre i demonstrationer med kokke og restauratører. Her i landet nøjes vi med at trække på skuldrene. Ingen spørger, hvordan fanden nogen slagter kan synke så dybt, at han ompakker gammelt kød og giver det ny datomærkning? Hvor præcist i processen er det, at faglig glæde erstattes med glæden ved at tage røven på forbrugerne?

Vores tredje problem er, at intet tyder på, at denne regering bryder sig en døjt om forbrugernes sikkerhed. Alle de pæne ord er blot det - ordgejl og varm luft. Vores fødevareministers profil står så uskarpt, som var den klippet i cellofan. Hvordan kan hun sanktionere disse opsigelser? Hvorfor kæmper hun ikke for sit resort-område? Hvorfor rejser hun ikke til Frankrig eller Italien og lærer lidt af sine kolleger der, når hun nu tilsyneladende ikke fatter en brik af det fagområde, hun betales gode skatteyderpenge for at bestride?

Vi behøver ikke finde os i skod-mad. Det er muligt at sige fra. Det starter med, at vi som forbrugere begynder at pleje vores egen kvalitetssans. Det gælder også i valget af de politikere, som vi betaler for at varetage vores interesser. Fødevareminister Eva Kjer Hansen er ansvarlig for en smiley-ordning i ruiner. Hvad nytter det, at hun med den ene hånd truer med højere bøder for madsvineri, når hun med den anden fyrer personalet som skal tjekke, at reglerne overholdes? En betydeligt bedre løsning ville være, at det blev ministeren som mistede sit job.

Giv os madglæden tilbage. Fyr de brådne kar i fødevarebranchen. Fyr Eva Kjer Hansen.

“En dansker har 40 til 60 procent større risiko for at dø af en sygdom, der kunne være behandlet ved en god indsats i sundhedsvæsenet i forhold til eksempelvis en svensker eller en franskmand.”

Ordene er ikke mine. De kommer fra direktør Jes Søgaard, Dansk Sundhedsinstitut. Jeg synes bare, at de fortjener at komme lidt mere frem i lyset, end de måske gør på Lægemiddel Industri Foreningens hjemmeside.

Iflg. OECD’s tal bruger Danmark omkring 10% mindre på sundhedssystemet end landene omkring os. Det sker samtidigt med, at vores befolknings gennemsnitsalder stiger.

Søgaard siger, at løsningen ikke bare er at pøse penge ud. Der må en samlet plan til, og det kan han have ret i .

I årene under denne regering har agendaen tydeligvis primært været at få privatiseret en del af vores sundhed, koste hvad det ville, og så i øvrigt slukke ildebrande i form af nødbevillinger til de forskellige områder, efterhånden som der kom pressemæssig fokus på dem.

Det er meget langt fra den rettidige omhu, der er brug for, hvis ikke den største udgiftspost på vores fælles budget skal ende med at blive ødslet bort på grund af dårlig vedligeholdelse af hospitalerne, ringe evne til fastholdelse af personalet og nedskæringer i forskningsbevillingerne.

På nogle områder har man direkte ført en sundhedsskadelig politik, som da man gik med til DF’s krav om at nedsætte afgiften på sodavand. Kort tid før var det samme sket på tobaksområdet.  

For et par dage siden kom vores fødevareminister, Eva Kjer Hansen så med den chokerende udmelding, at regeringen fralægger sig ansvaret for danskernes sundhed, når det gælder fødevarepolitikken. En noget opsigtsvækkende udtalelse fra en minister i en tid, hvor hundredtusindvis af danskere er overvægtige, og vi har en stor overdødelighed af blodpropper og andre sygdomme, som kan spores tilbage til, at vi spiser forkert. 

Danmark vil i år 2025 have minimum 600.000 diabetikere, hvis der ikke skrides ind - og fødevareministeren er ligeglad, lalleglad.   

I sin tid var det for resten samme Eva Kjer Hansen, som sagde, at ulighed var en god ting “som dynamo i et samfund”. Det var den gang, hun var socialminister og således glimrede ved sit manglende sociale engagement.

Nu har hun fået sig et nyt resort-område, hvor hun som sand liberal heller ikke har tænkt sig at yde andet end at lade markedskræfterne gå amok, mens hun ser passivt til. Der er ingen plan, ingen strategi, ingen store tanker, eller bare små.

Det var EU som i sin tid tvang lovgivningen om advarsler på cigaretpakningerne igennem. Man kunne have ønsket sig noget tilsvarende på stemmesedlerne til folketingsvalget:

“Venstre er farligt for dit helbred”.