Det må være hårdt at være Danmarks ny klimaminister.

Næppe har hun sat sig i stolen i sit kontor og knapt er hendes egen regerings gigantiske FN-klima-konference skudt i gang, før hun skal opleve, at et racismedømt medlem af hendes eget støtteparti afholder en sabotage-konference med den stik modsatte dagsorden - og så oven i købet på Christiansborg.

Hvor illoyal kan man være og stadig kalde sig støtteparti? Og hvor sølle, kuet og i lommen kan man være og stadig tillade sig at kalde sig regering?

I Information kan man læse et interessant brev til karikatur-tegneren Kurt Westergaard fra en af hans tidligere kolleger.

Det er trist læsning. Ikke mindst set i lyset af de omkostninger, som Westergaard og Jyllands-Posten har påført det danske samfund.

Helt op til invasionen af Danmark støttede Jyllands-Posten varmt Adolf Hitler.

Jyllands-Posten var gennem årtier uforbeholden i sin opbakning til Syd-Afrikas grufulde apartheid-styre.

Og i disse år siger avisen, at den kæmper for ytringsfriheden, mens dens agenda i virkeligheden - igen- handler om xenofobi og minoritetsforfølgelse.

Vores højtskattede ytringsfrihed fortjener bedre fortalere end Jyllands-Postens redaktører, for dobbeltmoral og fremmedhad har alt for gode kår på Viby Bakke.

Omkostningerne betaler vi alle.  Selv Westergaard.

I et længe ventet anfald af selvindsigt, indrømmer Anders Fogh Rasmussen i sin kommende bog, at debatten om muslimske kvinders tørklæder gjorde mere skade end gavn.

“Jeg syntes nogle gange, at debatten om tørklæderne blev noget overgearet, og det var med til at gøre problemet værre”, udtaler vores tidligere statsminister, som også mener at tonen i Danmark blev alt for konfrontatorisk.

“Overgearet” er et andet ord, som Anders Fogh hæfter på den danske debat.

Hvor er det i grunden meget lidt betryggende, at generalsekretæren for verdens mægtigste militæralliance, Danmarks tidligere statsminister, for blot få måneder siden tillod sig selv blive kuet. Kuet til at tie og samtykke. Kuet til at føre en integrationspolitik, som han vidste gjorde mere skade end gavn.

Kuet til at føre en politik, han i bund og grund var imod - blot for at klamre sig til magten.

Tanken melder sig uundgåeligt: lider hans efterfølger, som er fra samme parti, af de samme anfægtelser, og tier han også for ikke at tirre det støtteparti, som kan vælte ham hurtigere end han kan nå at sige Metock?

Fogh sætter med sin bog en skamstøtte over sig selv og sin regeringstid. Så rådden er dansk politik i 00′erne.

——–

*tegning venligst fra stopterrorkrigen.dk

Dansk Folkeparti har præsenteret sine betingelser for at stemme for regeringens finanslov.

Blandt andet forlanger DF bevillingen til klimafantasten Bjørn Lomborg fordoblet. På alle måder er partiets vælgere dermed garanteret mere varm luft for deres stemme.

Udover de sædvanlige, søvndyssende krav om stramninger på udlændingeområdet, kræver DF, som elsker at udråbe sig selv som de svageste forkæmper, desuden at familier med mere end to børn fratages deres børnecheck for barn nummer tre og opefter.

Det vil sikkert vække glæde hos de knapt 30.000 familier, som alene i år bliver sat på gaden på grund af krisen, den stigende arbejdsløshed og V,K og O’s ubegavede, grøftegravende socialpolitik.

Er nogen i tvivl om, at dette forslag har voldsom social slagside? Er nogen i tvivl om, at de fattigste og indvandrerne i Danmark også er dem, der har de fleste børn?

Og forskellen mellem rig og fattig vokser og vokser i Danmark. 55.000 flere lever nu under fattigdomsgrænsen end da VKO kom til magten. Det sætter sig synlige spor i køerne til herbergerne, blandt tiggerne på gaderne og hos de humanitære organisationer. De sociale efterdønninger af den nye fattigdom ser vi i stigningen i berigelseskriminaliteten, i den stadigt grovere voldskriminalitet, i bandekrigen og i den tragiske, afledte fordummelse af de dårligst stillede børn og unge: I år 2000 gjaldt det for 20% af en ungdomsårgang at de aldrig fik sig en uddannelse efter folkeskolen. I dag kommer 25% af alle unge mænd aldrig længere end folkeskolen.

DF ser gerne samme øgning i forarmelsen og fordummelsen i andre egne: U-landsbistanden skal ifølge partiet skæres ned med 2,68 milliarder. At dette vil medføre en øgning i antallet af fattigdomsflygtninge forholder partiet sig ikke til.

Med DF’s opbakning får regeringen om kort tid vedtaget sit SATS-puljeforlig, som vil koste hver eneste folkepensionist 4.968 kroner om året.

Det er et tilladt politisk mål at kæmpe for mere til de rige og mindre til de fattige. Men det er røvrending i særklasse at føre sig frem som de svages parti - den lille mands bastion mod alt ondt - når man i virkeligheden kæmper for det stik modsatte. Hver dag, hver uge, hvert år.

Måske er det netop fordi DF’s vælgere notorisk hører til landets dårligst uddannede, at de ikke magter at gennemskue det gigantiske fupnummer, de udsættes for? DF’s vælgere er de virkelige tabere i spillet om finansloven - ofre for en illusion.

Som homoseksuel oplever man et stigende pres fra forskellig religiøs side. Ekstrabladet og Kristeligt Dagblad får i disse dage en god historie ud af at fortælle om ex-imam Ahmed Akkari, som har en brevkasse, hvor han siger grimme ting om homo’er i islams navn.

Andre steder kan man læse om grusom forfølgelse af homoseksuelle i mellemøstlige, muslimske lande som fx de regelmæssige hængninger af bøsser i Iran. I en lang række muslimske lande er homoseksualitet forbudt.

Men islam har ikke monopol på religiøst homohad.

Den katolske kirke har i århundreder ført et korstog mod homoseksuelle, som har kostet tusinder af menneskeliv. Det har ganske vist ikke afholdt hundredvis af katolske præster fra at voldtage tusindvis af katolske kordrenge som en pervers bibeskæftigelse - måske nærmest tvært imod?

Den katolske holdning kan genfindes i kirker som Faderhuset herhjemme, hvor Ruth Evensen som bekendt blev outet, mens hun stod og skreg bandbuller mod homoerne.

Men Evensens holdning er bare en højrøstet udgave af Indre Missions og Evangelists og så mange andre kristne kirkers attitude: alle forbander de homoer langt ned i helvede.

Bundlinjen er, at religion meget ofte - alt for ofte - er intolerant, og for alt for mange er religion den fribillet, man tager for at legitimere sin egen intolerance. Lad os være enige om, at det er hamrende ligegyldigt, om hadet stammer fra muslimer eller kristne. Det er lige rædselsfuldt. Man kan ikke græmmes nok.

Så meget desto mere grund til at blive sur får man så, når man som homoseksuel pludselig ser sig spændt for en anden, intolerant vogn: de fremmedfjendtliges.

Herhjemme er indvandrerfjendtlige, anti-muslimske medier og bloggere i fuld gang med at gøre en præst fra Tingbjergs store problemer med de lokale, kriminelle indvandrerunge til et særligt muslimsk problem i forhold til bøsser, fordi den pågældende præst er homoseksuel. Politiet, den lokale provst og præsten selv er godt nok af en helt anden mening, men det afholder ikke de pågældende fra at forsøge at presse deres særlige agenda nedover også denne sag. Når det fremmer muligheden for at svine flere muslimer til, tager den hjemlige yderste højrefløj (som ellers hader Gay Prides og hvis repræsentanter på Tinge konsekvent stemmer imod ethvert tiltag til afskaffelse af forskelsbehandling) gerne homo’erne som gidsler for deres egen sag. Så hedder det “se hvad der sker, hvis I lader muslimerne få mere magt”. Hos DF holder man sig endda ikke tilbage for i et og samme afsnit af sit politiske program at tale om, at “homoseksuelle i de sidste årtier er kommet under pres fra intolerante islamiske grupper i samfundet. Den udvikling skal bekæmpes” for derefter at remse listen op over alle de områder, hvor DF blokerer for homoseksuel ligestilling: DF ønsker ikke at homoseksuelle skal kunne blive gift, DF ønsker ikke, at lesbiske får ret til kunstig insemination, DF er imod homo-adoptioner, selv hvis barnet ene forælder er en del af homoparret, og for resten mener Søren Krarup, at vi er handicappede.

Men vi kan godt bruges i DF’s kamp mod muslimerne.

Rend mig!

Lad det være skåret ud i pap: AL INTOLERANCE BØR BEKÆMPES. Uanset om den opstår i et religiøst eller politisk tankespind og uanset hvem den rammer, uanset seksualitet, religion eller race. Og én form for intolerance kan aldrig legitimere en anden.

Det er mit naive, rosenkindede credo. Gud bedre det.

FN retter en sønderlemmende kritik mod justitsminister Brian Mikkelsen (K).

Det viser sig nemlig, at Mikkelsen bevidst har “manipuleret og fordrejet” oplysninger om FN’s holdning til den kriminelle lavalder.

FN-talsmanden siger også, at Brian Mikkelsens metoder til at fremme sin politik “minder om politiske udtalelser i andre lande, hvor politikere bevidst vildleder befolkningen.”

Et kort resume:

Så sent som i foråret gik De Konservative ind for at fastholde den kriminelle lavalder på 15 år imod Venstres og DF’s ønske. “Det er problematisk at sætte børn i fængsel. Jeg tror ikke, at der kommer noget godt ud af det. Når vi sætter voksne i fængsel, er det også kun, fordi der ikke rigtigt er nogen andre muligheder, og fordi det er nødvendigt at gøre det,” udtalte de Konservatives retsordfører Tom Behnke den gang til Ritzau.”

I september kom regeringens egen Ungdomskommission med en stor rapport, hvor man fastslog, at forebyggelse var vejen frem i bekæmpelsen af ungdomskriminalitet. Samtlige eksperter uden undtagelse advarede kraftigt mod en en sænkelse af den kriminelle lavalder. Da rapporten udkom, sprang justitsminister Mikkelsen pludselig ud som blød mand og optrådte som en varm fortaler for en forebyggelsesindsats efter otte år med skærpelse efter skærpelse på straffeområdet. Politiken udnævnte den dag på lederplads Mikkelsen til hykler. Mikkelsen havde dog endnu ikke skiftet holdning vedrørende lavalderen på det tidspunkt. Den 23. September var Mikkelsen stadig fortaler for en lavalder på femten år.

Samme dag insisterede “Dansk Folke”parti på en nedsættelse af den kriminelle lavalder. Partiet gjorde det til et kardinalpunkt og tog finansloven som gidsel for sagen. De konservative afviste DF med ordene: “den slags hører ikke hjemme i en finanslovsforhandling”.

Men den 7. oktober var DF’s armvridningsmanøvre lykkedes. Nu gik De Konservative pludselig ind for en nedsættelse med brask og bram. Og Tom Behnke som i april mente, at en nedsættelse umuligt kunne føre til noget godt udtalte nu, at “samfundet udvikler sig. Både grovheden og alderen ændrer sig.”

Nu var De Konservative pludselig glødende fortalere for en nedsættelse.

Det var ved fremlæggelsen af forslaget om nedsættelsen, at Brian Mikkelsen i mangel af holdbare argumenter trak FN-kortet og sagde: “Hvis man sætter den kriminelle lavalder ned til 14 år, så flugter det også med FN’s anbefalinger.”

Mikkelsen undlod at nævne DF’s krav til finansloven, og han nævnede heller ikke, at DF bag kulisserne havde vredet arm på regeringen endnu en gang for at få sit krav om en nedsættelse igennem: forsvarsministeren var i strid modvind i de dage på grund af manipulationerne og løgnene om den arabiske oversættelse af “Jægerbogen”. Faktisk forekom hans afgang uundgåelig. Flere kilder på Christiansborg kunne fortælle, at sænkningen af lavalderen blev DF’s pris for at holde hånden over Søren Gade.

Og således blev Danmarks ungdom, landets justitsminister, regeringens ungdomskommission og det store danske flertal  ofre for “Dansk Folke”partis manipulatoriske måde at drive politik på.

“Hvorfor fanden bestiller man en grundig videnskabelig rapport, når man gang på gang ignorerer den konklusioner”, spurgte en rasende formand for socialrådgiverne, som tilføjede at ministerens holdningsskift var en hån og at regeringens attitude var til at lægge sig ned og græde over.

Hun overså blot den væsentlige detalje, at saglige argumenter og gammeldags begreber som retsskaffenhed  forlængst er sat i baggrunden af VK-regeringen til fordel for deres egen magtliderlighed, som driver landet mere og mere ud i DF’s landsbytosse-ragnarok.

I dag kom FN så med sin sønderlemmende kritik mod den danske justitsminister og regeringens måde at drive politik på. Det et godt set fra så lang afstand. Der er noget pilråddent i toppen af dansk politik. De skal væk. Jo før jo bedre.

Vælt dem.

Ekstrabladet skriver her til morgen, at det er lykkedes at opspore kilden til den angiveligt livsfarlige, arabiske oversættelse af bogen “Jæger”.

Oversættelsen er ikke lavet af Al-Qaeda, den skyldes ikke herboende muslimske terrorister, og den skyldes heller ikke de røde lejesvende i DR eller Politiken. Nej, oversættelsen kommer såmænd fra forsvarsministerens eget ministerium.

Det er ellers kun få dage siden, forsvarsminister Gade stod foran pressen og sagde, at Politikens offentliggørelse af bogen udgjorde en sikkerhedsrisiko og at oversættelsen var et eksempel på, hvor livsfarligt situationen var for vores soldater.

Kun efter massivt pres fra en ihærdig opposition og grundigt arbejde fra de danske medier, som endnu ikke har lagt sig på maven for regeringen, kommer disse oplysninger for dagen.

Så langt er man altså i regeringen villig til at gå i skræmmekampagnen mod sine modstandere, at man både lyver for befolkning og Folketing og i samme ombæring efter eget udsagn bringer danske soldater i livsfare.

I et normalt, demokratisk land ville Ekstrabladets oplysninger give rigeligt grundlag for både en rigsretssag mod ministeren og regeringens afgang. Men sker det? Næppe i VKO’s bananrepublik, som en gang var det demokratiske Danmark, vi kaldte vores.

Danmarks mest samfundsundergravende elementer sidder ved magten. De sætter gang på elementære demokratiske spilleregler ud af kraft for at mele deres egen kage. Nu er bægeret fyldt. De må gå.

Som landmand må det være såååå fedt, at have en Venstre-ledet regering siddende…og siddende.

Det er kun et år siden, at statsminister Fogh lovede danskerne “et kvantespring i grøn vækst” og færre giftstoffer i vores fødevarer.

Findes der nogle pæne ord for som dækker over “ni dele løgn, tilsat et skvæt latin og en hel gylletank spil for galleriet”?

Ja! Ordet er “regeringens fempunktsplan”.

I dag kom det frem, at landbruget har udledt en tredjedel flere giftstoffer end for blot et år siden.

Miljøministeren siger, han er rasende over den afsløring. Derfor vil han bede landbruget om at udfylde nogle flere skemaer og indføre “sprøjtejournaler” og udvide beskyttelseszonen omkring vandboringer, så vandværkerne undgår at få for meget af landbrugets gift med i det drikkevand, danskerne drikker, så ministeren ikke bliver overrasket igen. Han vil også “omlægge” nogle af pesticidafgifterne.

Hvor handlekraftigt.

Vi har at gøre med at landbrug, som er ude af kontrol. Som skalter og valter med vores miljø og vores alle sammens helbred.

Hvor er gift-præventionen og visionerne i flere skemaer, hr. minister?

Hvis regeringen i stedet havde planlagt at gøre hele Danmark økologisk og havde sørget for passende lovgivningsmæssige foranstaltninger til det formål ville meget være undgået. Og hvis vælgerne have valgt anderledes, havde denne miljøkatastrofe ikke fundet sted.

Hvis denne regering er grøn, er jeg Birthe Rønn i en pornofilm!

At afholde den store klimakonference her i landet er en farce.

Vores regering er den mest miljø-uvenlige begivenhed der har ramt Danmark, siden Cheminova blev grundlagt.

Søren Krarups og Jesper Langballes Gud er en sølle fyr, som ikke kan klare sig i konkurrencen! Kun sådan kan man fortolke de banebrydende udmeldinger der er kommet fra Dansk Fumlegængerparti i sagen om den kommende moske i Københavns Nordvestkvarter.

Hvorfor?

Fordi der findes danske kirker i Sydslesvig, Bruxelles, Hull, London, Nice, Paris, Rotterdam, Luxembourg,  Algeciras, Geneve, Fuengirola, på Costa del Sol, i Gøteborg, Berlin, Hamburg, Hong Kong samt otte steder i Asien, i Australien og New Zealand, fire steder i Sydamerika, i seks byer i Canada og i New York. Ja, Den Danske Folkekirkes vinger er bredt ud over den ganske klode i form af De Danske Sømands- og Udlandskirker. En organisation med deltagelse af nogle af dansk erhvervslivs førende skikkelser og en pæn håndfuld folkekirke biskopper.

Pengene til det enorme maskineri kommer fra danske tipsmidler og fra danske firmaer, såsom rederierne, som værdsætter det arbejde, disse kirker udfører for danskere i det fjerne udland.

Derfor giver Dansk Fumlegængerpartis modvilje mod en moske, opført “for udenlandske penge” i Københavns Nordvestkvarter kun mening, hvis DF’s to gamle præster mener, at deres Gud er sådan en svagpisser, at han kun klarer sig, hvis DF går ind og konkurrenceforvrider markedet, så deres Gud har bedre chancer for at klare sig end Allah, Buddah og Jomfru Maria har.

At forbyde udlandet at investere i et Guds hus her, når vi selv så massivt gør det samme i alle klodens afkroge, er ikke bare dobbeltmoral - det er ingen moral.

En gang var retsskaffenhed, ordholdenhed og ærlighed gode borgerlige dyder.

Det var før VKO tog magten i Danmark.

Siden har man oftere og oftere grebet til løgn og vælgerbedrag som magtmiddel.

Vi så det, da Anders Fogh bildte både Folketing og befolkning ind, at der var masseødelæggelsesvåben i Irak og brugte det som argument for at invadere landet, og vi har set det dusinvis af gange siden.

Det er nemlig blevet SOP - Standard Operational Practice - at lyve så stærkt som en hest kan rende i regeringen.

I dag sker det igen.

Amnesty International har netop på sit årsmøde rejst en voldsom kritik af den danske regering og det danske politi for rydningen af Brorsonskirken.

Over hele kloden er Amnesty en stemme, der bliver lyttet til. Organisationen har rådgivende status ved FN’s økonomiske og sociale råd, i UNESCO, Europarådet, Organisatonen af Amerikanske Stater samt Organisationen for Afrikansk Enhed. Mange af den nyere tids internationale konventioner tager direkte udgangspunkt i de anbefalingen, Amnesty International har givet. Amnesty har modtaget Nobels Fredspris. Amnesty International taler med vægt og når AI taler, lyttes der verden over.

Men ikke i Danmark. Ikke hos den danske regering som i samarbejde med “Dansk” Folkeparti - dansk politiks svar på byldepesten - har udviklet sit helt eget moralkodeks.

Gang på gang har regeringen ignoreret Amnesty Internationals råd og kritik. Gang på gang har Pia Kjærsgaard forsøgt at dæmonisere og svine organisationen til som “fanatikere“.

Det er på tide, at nogen siger fra overfor den fordrejning og tilsvining af højt respekterede internationale organisationer, som regeringen og DF står bag. Mønstret er nemlig det samme hver gang: regeringen begår endnu et groft brud på menneskerettighederne, Flygtningekonventionen eller EU-lovgivningen, og så snart den berettigede internationale kritik igen lyder i medierne, bagatelliserer, bagtaler og latterliggør VKO budbringeren frem for at forholde sig til kritikken.

Således også denne gang.

De konservatives retspolitiske ordfører, Tom Behnke, udtaler “nul respekt” overfor Amnesty’s kritik og påstår, at organisationen ikke aner, hvad den taler om.

“Jeg er dybt skuffet over, at Amnesty International udtaler sig i så skarpe vendinger om en episode, de overhovedet ingen indsigt har i, siger han.- Det fremgår af deres udtalelse. For der var ikke tale om kampklædt politi inde i kirken”, siger Behnke.

Behnke er for resten politibetjent i sit civile liv, så man ville forvente, at sandfærdighed prægede hans udtalelser. Det er ikke tilfældet. I sit politiske liv lyver Behnke åbenbart så stærkt som en hest kan rende for at redde sit skind og svine sine modstandere til. Hvis disse betjente, iført hjelme og visir ikke er kampklædte, hvad er de så, Behnke? Deltagere i en Gaypride, måske?

Den borgerlige regering har sammen med “Dansk” Folkeparti været ansvarlig for en trist forråelse af vores samfund. Skellene er vokset, målt på alle parametre. Benægtelse af fakta er blevet dagens orden. Måned for måned er det lykkedes VKO at overbevise sit lille flertal af vælgerne om, at hele resten af verden tager fejl, og at der rent faktisk gælder et helt særligt moralkodeks i Danmark, hvor enhver kritiker er en venstreorienteret, rabiat, autonom, hel- eller halvkriminal ekstremist. Retorikken kender ingen grænser, og løber man tør for argumenter, griber man gerne til løgn.

I denne regerings tid er det blevet et adelsmærke for en ægte borgerlig at have en anløben moral. Med VKO kom bananrepublikken.