PeerPlus

På niende år er det VKO’s dagsorden, at deres holdninger undertrykkes i medierne og specielt i Danmarks Radio.

Det er derfor næppe noget tilfælde, at man i dag i tre forskellige medier kan læse et ko-ordineret angreb på DR med det formål at fratage Danmarks Radio vitale dele af sit eksistensgrundlag.

I Politiken breder Geoffrey Cain sig over elleve spalter med kronikken “Ånden i DR er skæv“, hvor han ud fra stærkt selektive eksempler prøver at give det indtryk af, at der er en skævvridning i både DR’s kulturelle udbud og i DR’s nyhedsformidling til fordel for det store venstreorienterede komplot, som Cain mener styrer skuden.

Politiken er undtagelsesvis diskret nok til at undlade at fortælle læserne, at Cain er en forfatter, som er aktiv på den ekstreme højrefløj. Bloggeren Shansen har bl.a. afsløret ham som deltager i en demonstration som omfattede adskilllige nynazister.

I Jyllands-Posten er det DF’s mand i DR-bestyrelsen, næstformand og forfatter Ole Hyltoft, som ruller sig ud: under overskriften “De halvstuderede vil tryne folket” kommer han i sin hade-kronik, vendt mod DR frem til, at Helle Thornings og Villy Søvndals succes ene og alene skyldes manipulation og venstreorienteret indoktrinering fra bl.a. DR’s side. Også Hyltoft forestiller sig, at der findes et komplot, et nederdrægtigt netværk af socialister som prøver at snigløbe V, K og især O’s dagsorden. Et tema som DF’s ledelse ved adskillige lejligheder har taget op, som da Pia Kjærsgaard skrev et åbent brev til DR, fordi hun følte sig “forfulgt” under den sidste valgkamp - som hun som bekendt vandt.

Det tredje angreb på DR i dag fra magtens korridorer kommer fra regeringspartiet Venstre, som melder ud, at man ønsker at fratage Danmarks Radios P3 retten til at sende på FM-båndet. Danmarks Radios bestyrelsesformand kalder det et slet skjult forsøg på at ødelægge DR’s radiokanaler, hvilket passer: P3 er landets næstmest aflyttede radiostation. Såfremt den flyttes til DAB-sendenettet, som kun står for otte procent af radiolytningen her i landet, vil det betyde et massivt tab af lyttere. Venstre bruger som begrundelse, at man vil sælge P3’s frekvens til en kommerciel radiostation.

Det er ikke tilfældigt, at disse udmeldinger kommer på samme dag. De er en del af optrapningen af den mediekrig, som føres på niende år af VKO og kun dem. Det tilbagevendende tema er, at disse magtens mennesker forfølges af socialister, overalt hvor de kommer frem, og at det er den røde dagsorden, som primært høres i medierne.

Men passer det?

Mange af argumenterne i mediekrigen virker ved nærmere eftertanke helt absurde: det skrevne presse er jo massivt domineret af aviser, som bekender sig til en borgerlig dagsorden, såvel i provinsen, hvor der slet ikke findes dagblade med en socialdemokratisk holdning længere, som i Hovedstaden, hvor begge formiddagsaviser og Berlingske Tidende samt alle gratisaviserne er borgerlige i deres grundholdning. De eneste tilbageværende aviser, som kan siges at udgøre oppositionens stemme, er Politiken og Information.

For tre år siden blev der lavet en fremragende og grundig nyhedsanalyse, som havde nogle interessante konklusioner:

“Venstre er det parti der er suverænt mest eksponeret efter 2005 valget, hvor partiets politikere optræder i 39,61 % af den samlede dækning i de udvalgte nyhedsmedier. Dette er ca. dobbelt så meget som Socialdemokratiets politikere (20,01 %) der er det næst mest eksponerede. Det andet regeringsparti De konservative (16,68 %) kommer ind på tredjepladsen, mens Dansk Folkeparti (12,08 %) og de Radikale (8,07 %) er at finde på de næste pladser.”

Når det gælder person-eksponering var den tre år gamle undersøgelse ligeså klar:

“Statsminister Anders Fogh er den suverænt mest eksponerede politiker, der optræder i 15,33% af den samlede dækning, hvilket er ca. 3 gange så meget som Helle Thorning (5,32 %) på andenpladsen. Pia Kjærsgaard (2,65 %) indtager tredjepladsen mens Bertel Haarder (2,62%), Frank Jensen (2,52 %) og Lene Espersen (2,50 %) kommer på de efterfølgende pladser. Top 20 listen er klart domineret af VK-ministrene, samt partilederne for de store partier.”

Den tidligere DR-journalist Lone Kühlmann skrev for et par år siden en sarkastisk kommentar til disse uendelig angreb på Danmarks Radio under titlen “Hvordan det være, at alle de venstredrejede tv-medarbejdere bliver borgerlige, når de går ind i politik?” hvor hun spurgte hvordan det mon kan være, at de samme personer, som den ene måned anklages for at være socialistiske stormtropper den næste måned tit ses på opstillingslisten for et af de borgerlige partier, men aldrig for venstrefløjen.

Hendes kommentar holder endnu. Der er ikke tale om berettiget kritik, når VKO går i flæsket på DR og de andre medier. Der er tale om forsøg på kulturelt karaktermord.

Hvis Ole Hyltoft var bestyrelsesmedlem i et privat firma, var han forlængst blevet kylet ud på grund af illoyalitet.

Det allermest usympatiske ved VKO og deres proselytter er det forfølgelsesvanvid, som præger dem i næsten al deres politik.

Det næstmest usympatiske er deres forbandede trang til at dæmonisere alle som er uenige med dem.

Og det tredjemest usympatiske træk er, at man skal høre på deres klynk 24/7, mens de uanfægtet tryner deres dagsorden igennem med det mindst tænkelige flertal på niende år.

Bak op om DR og P3 - før det er for sent.

Er jeg den eneste, som flere gange dagligt tænder voldsomt af, når en kæk kvindestemme som afslutning på en af Danmarks Radios utallige reklamejingler for deres egne kanal henånder “P4 - tænder på stedet!” ?

Hvad betyder det?

Man kan tænde på en mand - eller på en kvinde, hvis man har de tilbøjeligheder. Og visse spøjse mennesker tænder vildt på ting såsom regnfrakker eller nonnedragter. Og der findes andre folk, har jeg hørt, der tænder på at blive pisket med lilla elastik eller rullet i tjære og dyppet i fjer.

Men en radiokanal kan da for fanden ikke tænde på noget som helst og da slet ikke på en eller anden location, kan den? Eller skal sætningen betyde, at P4 tænder (dig/mig) på stedet? Sådan sexuelt? I så fald forstår jeg det slet ikke. Ingen forventes da vel ligefrem at få jern på af at lytte til radio, vel? Eller prøver de at antyde på P4, at der er noget galt med min potens?

Det driver mig til vanvid!

Men faktisk tror jeg, at P4’s slogan bare er en form for særlig DR-barnlig modersmåls-voldtægt af værste skuffe. Man ville finde på noget originalt, og det kunne man ikke. Derfor valgte man noget vrøvl i stedet for. Og nu tænder P4 så på stedet fire gange i timen, døgnet rundt - på tredje år.

“P4 er den voksne kanal”, står der på stationens hjemmeside. Hvorfor taler den så pattebarnssprog til mig?