PeerPlus

Tivoli meddeler, at klimatopmødet kostede forlystelseshaven hele 10 millioner kroner, fordi færre mennesker fik lyst til at besøge vores politibelejrede hovedstad.

Stort set samtidig meddeler Wonderful Copenhagen og Visit Denmark, at World Outgames - den store homo-sports- kultur- og menneskerettigheds-event i sommer, gav København et overskud på 78 millioner.

Det skyldes blandt andet, at alle de bløsbiske* gæster brugte betydeligt flere penge pr hoved end turister normalt gør, og at arrangører og deltagere ikke lavede nogen ballade, men tvært i mod skabte en hyggelig, inkluderende stemning, så alle københavnere kunne være med.

Under Outgames Menneskerettighedskonferencen sendte forsamlingen blandt andet et kraftigt politisk signal til politikerne i Litauen, som var godt på vej til at vedtage en stærkt diskriminerende lovgivning, vendt mod homoseksuelle. Denne måneds gode nyhed er, at disse planer nu er skrottet - ikke mindst takket være det politiske pres, som udgik fra København.

Altså:

Klimatopmødet fik den danske regerings fulde opmærksomhed og lidt til, men blev en total fiasko OG en underskudsforretning.

Outgames kunne trods utallige henvendelser ikke aftvinge regeringen et eneste sekunds opmærksomhed, men blev en tordnende succes på alle niveauer.

I bagklogskabens lys bliver læren af årets to store københavner-begivenheder således tydelig:

jo mindre Lars Løkke & Co blander sig, jo bedre går det!

Regeringen evner ikke og ønsker måske i virkeligheden slet ikke nogen forbedringer - hverken på homofronten eller klimafronten. Derfor er begge sager bedst tjent ved, at klima- og homo-aktivister af alle observanser simpelthen vender dem ryggen - ud af dét trekløver kommer intet godt. Faktisk skulle man tro, det var VKO, Marguerite Viby havde i tankerne, da hun i en Cirkusrevy-sketch om forkortelser for mange år siden forarget udbrød: “D.K.R.M.N.S.G! - De ka’ rende mig noget som grusomt!”

Jeg ønsker alle mine læsere et godt, nyt år. Tak fordi I læser min blog så trofast, både på Urban og på Facebook.

Udgangsbønnen er meget passende “It’s a Mad World”, sunget af Adam Lambert, 2009’s nye megastjerne - as gay as they come:

—

* ordet bløsbisk patenteres hermed. Jeg er træt af at sige “bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner” eller endnu værre “LGBT-personer”.  Er du også, så lad os være bløsbiske sammen.

Med otte minutters mellemrum har Danmarks Radio i dag offentliggjort to nyheder.

Danmark taber økonomisk terræn. En prognose fra EU viser, at vores lille land vil ligge på en skamfuld sidsteplads i hele EU, når det gælder økonomisk vækst i de kommende ti år, og vi må altså se os overhalet af økonomier som Litauens, Rumæniens og Bulgariens.

Den anden nyhed handler om, at selvsamme regering, som har kørt landet så meget økonomisk i sænk nu har et komfortabelt flertal i en meningsmåling fra Gallup.

Har visse danskere et indbygget masochistisk gen? Hvad får danskerne til at blive ved med at bakke op om det folketingsflertal, som smadrer vores velfærd og undergraver vores økonomi og som gør det akkompagneret af det ene grundlovsbrud efter det andet? For en god ordens skyld sørger vi samtidig for at sende racismedømte politikere i EU-parlamentet og fejrer dagligt vores intolerance i medierne ved at sidde fast i de samme diskussioner med de samme minoritetsfjendske vinkler år efter år.

Vi graver grøfter, hvor vi burde bygge broer.

Var det ikke snart på tide at prøve andre løsninger? Om ikke andet så for at redde Danmark fra den berømte afgrund?

Dansk “Folke”partis leder Pia Kjærsgaard brokker sig tit over, at hun ikke kan vise sig på Nørrebro. Måske var det på tide at gøre opmærksom på, at der er mange andre steder, hvor hun og hendes parti ikke er populære. Personligt er jeg fx stolt over at bo på Frederiksberg - en kommune, som i meget høj grad består af de såkaldt “pæne” danskere, som DF bejler så voldsomt til.

Her i kommunen har Dansk “Folke”parti nul mandater i et ellers borgerligt domineret byråd. Til gengæld har vi heller ikke de store problemer med integration her i kommunen. Det går altsammen en del lettere, når der ikke sidder hate-speakers i det lokale byråd til at piske en ond stemning op.

Og ond stemning er der masser af i DF’s krav til dette års finanslov. Ud over at Fort Danmark skal gøres endnu mere uindtageligt for familiemedlemmer til herboende borgere, stiller Pia Kjærsgaard uden at blinke forslag om statsstøttet etnisk udrensning: Personer, som DF anser for at være “svært integrerbare”, skal for skatteyderpenge betales for at rejse. Om nødvendigt mange penge. Hvor de skal rejse hen, melder historien ikke noget om.

DF er igen i denne uge blevet afsløret i samarbejde med nazister og halv- og hel-voldelige højreekstremister, som befinder sig langt uden for det almindelige politiske spektrum. Som fluer om en hundelort flokkes disse racismedømte personager om Pia Kjærsgaard og hendes “folke”parti. Og på den ekstremistiske Vederfølner-gruppes website prises DF’s forslag om ekspatriering i høje toner.

Pia Kjærsgaard gider ikke en gang benægte sit partis tilknytning til disse ekstremister længere. Konfronteret med de alvorlige anklager vælger Danmarks mest magtfulde kvinde at tie - og samtykker.

Et dette virkelig Danmark? Eller er det kun en ond drøm?

Nu er det selvfølgelig en tænkt situation, men jeg er ret overbevist om, at vi her i min rige hovedstadskommune stort set alle sammen ville være enige om taktikken, hvis Pia Kjærsgaard skulle vælge at flytte hertil: vi ville stikke hende en kæmpemæssig sum, indsamlet på ganske få timer blandt kommunens mange dejlige borgere af alle mulige “oprindelser”, og bede hende rejse hjem. Hjem som i “ad helvede til”.  Hos os regnes had, diskrimination, forskelsbehandling og nedrakning af medborgere nemlig for at være aldeles u-frederiksbergsk og hvad værre er: virkelig plebejersk, udarnsk og så rædsom dårlig stil, ikke sandt?

Var det en overvejelse værd at afsætte et beløb på første finanslov efter næste valg til ekspatriering af utilpassede DF’ere? For integrationens skyld? Det siges, at der er billige grunde til salg i Sibirien.

Præsident Obama har skåret op til 90% af de tårnhøje lønninger som mange amerikanske topdirektører i finanssektoren får udbetalt.

Det er sket ved at Obama har fået vedtaget en lov om maximumløn til chefer i firmaer som modtager statsstøtte.

“Det strider mod vores værdier, når direktører i store finansielle virksomheder – virksomheder, der kæmper for at overleve – giver sig selv enorme bonusser, selvom de er afhængige af penge fra skatteyderne for at holde selskabet i live”, udtaler Barack Obama til Bloomberg News, citeret i Jyllands-Posten.

Herhjemme er vores egen regering som bekendt betydeligt mere handlingslammet. Man benægter pure ethvert medansvar for Danmarks afgrundsdybe krise, selv om lige netop vores land er hårdere ramt end noget OECD-land. Og herhjemme havde Danske Bank netop fået snablen i statskassen og andel Bankpakke II, da den bevilligede sin direktør, Peter Straarup, en lønforhøjelse på 83.000 kroner - om måneden! - plus en beskeden jubilæumsbonus på en million.

Regeringen havde ingen kommentarer. Den havde den heller ikke, da det to måneder senere blev afsløret at Danske Bank simpelthen havde dikteret indholdet af Bankpakke II.

Der er grund til igen at ønske amerikanerne tillykke med deres handlekraftige præsident. Han har de evner, Lars Løkke så fatalt mangler. Løkke repræsenterer sin egen ideologis fallit i krisetider: stik mod liberalistisk tankegang kaster han den ene milliard efter den anden af skatteborgernes penge efter private firmaer i nød. Han gør det med de private hospitaler, og han gør det med banksektoren. Han gør det uden betingelser, og han gør det uden at sikre sig at han får ordentlig valuta for pengene. Vores penge.

Til gengæld er både Venstre og De Konservative sikret fortsat massiv økonomisk støtte fra Danske Bank og dens hovedaktionær A. P. Møller.

Liberalisme, my ass. Det er dobbeltmoralsk og pilråddent.

Venstre ved du, hvor du har: i lommen på Peter Straarup.

Kunne man overveje at belægge visse politiske udgydelser med den særlige gylleudledningsafgift?

Jeg har tidligere forsøgt at gøre lidt grin med al den ballade over Den lille Havfrues Kina-rejse. Desværre er sagen er ikke død endnu - tvært i mod.

Der findes nemlig indflydelsesrige mennesker som ikke har for fem øre humoristisk sans og som stadig er opsat på at forhindre statuens udlandstur. Argumentet denne gang er, at fordi Kina jo er sure på Danmark, fordi Lars Løkke for nyligt tog sig tid til at sludre lidt med Dalai Lama, skal vi nægte Kina lånet af statuen. Vi må en gang for alle statuere et eksempel, sætte Riget i Midten stolen for døren og banke alle 1,3 milliarder kinesere grundigt på plads - og nægte dem at låne Havfruen.

“Vi bliver nødt til at signalere, at vi ikke finder os i de metoder, som kineserne bruger. Den lille Havfrue er en verdenskendt skulptur, som er på forsiden af New York Times, når der sker noget med den. Og derfor tror jeg, at det vil have stor effekt, hvis vi over for kineserne afviser at sende hende af sted i protest mod deres metoder”, lyder det, og ordene er Søren Espersens - “Dansk Folke”partis pauseklovn og formand for retsudvalget.

Hvis Espersen var landmand havde han forlængst ramt gylle-udledningsloftet. Der er jo ikke tale om, at Kina har bedt om at låne vores lille klenodie.  Vær evig forvisset om, at Havfruen rager kineserne en høstblomt. Der er der i mod tale om et rent dansk initiativ - et turistfremstød i forbindelse med Verdensudstillingen i Shanghai. Og idéen er ikke opstået blandt ræverøde kinesiske konspiratorer, men i Økonomi- og Erhvervsministeriet, Slotsholmsgade 10, 1216 København K, som også betaler den behalede frues tur.

Så hvis det virkelig ligger Søren Espersen så meget på sinde at beholde Havfruen her i landet, må han først lige vælte den danske regering eller i det mindste få Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen fyret, hvilket burde være en smal sag for ham med al den magt, hans parti har raget til sig.

Men tør han? Gu’ gør han ej. Espersen og resten af DF er nemlig præcis ligeså magtliderlige som den regering, de er med til at holde ved magten. Fuld af ord og løfter, som aldrig bliver holdt. For min skyld kunne Havfruen stå i Pia Kjærsgaards baghave, hvis bare vi fik fred for de samfundsundergravende, ekstremistiske pludrehoveder.

Børnerådet er et statsligt organ, som varetager børn og unges tarv. Rådet arbejder for børns ret til beskyttelse, indflydelse og omsorg. Børnerådet er politisk uafhængigt og kan derfor handle på baggrund af egne beslutninger.

Men Børnerådet fratages nu næsten halvdelen af sine bevillinger af VKO-flertallet. “Dansk Folke”parti begrunder amputeringen med, at rådet ikke har været synligt nok i samfundsdebatten.

Den begrundelse er - tilgiv mig - rent bræk.

Sandheden er, at Børnerådet i lighed med alle andre fagfolk netop har udtalt sig særdeles skarpt imod den nedsættelse af den kriminelle lavalder, som “Dansk Folke”parti insisterer på at få gennemført. Nu betaler rådet prisen for at gå imod DF med en nedskæring så stor, at det er en de facto nedlæggelse.

DF arbejder på at gøre Danmark til partiets egen lille bananrepublik, hvor enhver der ikke danser efter Pia pibe får kniven. Igen og igen ser vi demonstreret, at DF hverken er et folkeligt eller et demokratisk parti. Faktisk det stik modsatte. Og partiets kynisme er grænseløs. Nu tager man også børn som gidsler for sine synspunkter.

Indenfor de nærmeste uger vil den kriminelle lavalder blive sænket til fjorten år. Den nyhed er med i statsministerens åbningstale til Folketinget på tirsdag.

Det sker stik imod alle eksperters råd, stik imod regeringens eget udvalgs anbefalinger og stik mod alle internationale erfaringer. Det sker for resten også i modstrid med regeringens egne vælgeres ønsker og går imod 91% af befolkningens forestilling om, hvordan ungdomskriminalitet bedst bekæmpes.

Hvorfor så gøre det? Fordi DF forlanger det, naturligvis - hvad ellers? Ellers vil “Dansk Folke”parti nemlig ikke stemme for finansloven. I DF er man jublende glade. Og den indre svinehund får endnu et kødben fra en handlingslammet regering, som til enhver tid kan væltes, hvis DF måtte ønske det.

Således regeres Danmark nemlig - af en inkompetent og handlingslammet regering, skræmt fra vid og sans af sit “støtte”parti, der forlængst har forladt fornuftens sunde grundlag, men i stedet baserer sin politik på primitive instinkter og pøbelvælde.

Men hvorfor stoppe der? Og hvad bliver det næste skridt? Og det næste derefter? Hvorfor sætter vi ikke lavalderen ned til ti år? Eller seks? Eller genindfører spanskrøret i skolerne? Flere fremtrædende DF-politikere har jo tidligere udtalt sig til fordel for vold mod uartige børn, så hvornår kræver DF, at deres tanker gøres til virkelighed?

Når det gælder den kriminelle lavalder udtaler flere af vores hjemlige eksperter, at VKO’s politik på området med sikkerhed vil medføre mere, ikke mindre ungdomskriminalitet. Derfor er det selvfølgelig ren galimatias at følge DF’s indstilling, men det standser ikke regeringen, ligesom fakta heller ikke på andre områder er noget, der bekymrer, når det gælder om at klamre sig til magten.

Så imens vi på DF’s bud poster flere skatteydermillioner i klimafantasten Bjørn Lomborgs projekt - imod den samlede videnskabs gode råd, men simpelthen fordi DF synes, han er en sådan en sød fyr, fordi han vil give os lov til at fortsætte med at være miljøsvin - kan vi sove utrygt videre ved tanken om en skatteminister, som lyver for Folketinget, en forsvarsminister som er forsvarsløs overfor sine egne inkompetente topfolk, og en statsminister som ustraffet slap afsted med at forære private firmaer næsten en milliard kroner mod eksperternes råd og blot fordi han ku’ li’ dem.

Og alle ryster og skælver disse granvoksne, men uduelige mænd med de fine ministerbiler for DF - partiet af intellektuelle nulliteter, som med et fingerknips kan fælde dem, og det i en grad, så den sidste rest af fornuft forlængst er pantsat til fordel for endnu en periode på regeringstaburetterne.

Og alle på nær DF anerkender, at den astronomiske regning for alle disse fejlskud ender på vores fælles bord, og at det bliver den næste regering, der får lov til at udskrive den.

Aldrig før har så mange været i lommen på så få. Den danske regering ligger under for afpresning. Vælt den!

Det vælter ind med dødstrusler mod de københavnske politikere, som stemte ja til den kommende moske i København.

Underligt nok vælger “Dansk” Folkeparti tavshed som reaktion på den alarmerende nyhed om disse trusler mod vores demokratisk valgte politikere. Hvor er den velkendte, kjærsgaardske rullen med øjnene og den dirrende stemme som forlanger ministeren på banen? Hvor er truslerne om bål og brand og udvisning af disse samfundsundergravende elementer, som forsøger at kortslutte den demokratiske proces?

Ikke en lyd kommer der fra DF i denne alvorlige anledning.

Skulle nogen være i tvivl om, hvorfor det forholder sig sådan, er svaret enkelt: kun DF er imod moskeen. Og DF-tilhængere skyr ingen midler i deres kamp mod “de fremmede” - fra billedmanipulationer med sværd og halvmåner på plakater til ulækker fremmanen af et absurd trusselsbillede, hvor bøsser hænger fra kraner i København og kvinder stenes, hvis de ikke går i burka.

I det parti bakker man nemlig kun op om Grundloven, når dens ytringsfrihedsparagraf kan anvendes til at hetze mod muslimer. Andre grundlovsfæstede rettigheder som religionsfrihed, retssikkerhed og fundamentale menneskerettigheder giver man fanden i. Og man gør det i Danmarks navn.

Så hvorfor skulle DF’s ledere dog udtale sig mod deres eget vælgerkorps’ holdninger?

Det er DF-vælgere, som står bag mordtruslerne mod de københavnske politikere. Hvem skulle banditterne ellers stemme på?

Tyveri ved højlys dag 1:

Det fik fuldkommen lov til at drukne i ligegyldigt burka-bavl, da regeringen forleden stjal 450 millioner kroner fra nogle af landets dårligst stillede borgere.

Der er tale om feriepenge, som danske lønmodtagere har glemt at hæve og som står i en fond, der har til formål at sende fattige og socialt udsatte børn på sommer- og juleferie. Et smukt og ædelt formål, som en bestyrelse, sammensat af en lang række ledende folk fra arbejdsmarkedet, ser til bliver opfyldt.

Men regeringen har nu valgt at gå hen over hovedet på både bestyrelsen og ikke mindst de mange lønmodtagere og simpelthen konfiskere disse penge for at bruge dem på at betale til flere praktikpladser.

Den dybereliggende, politiske bevæggrund til røveriet handler såvidt vides primært om, at ikke vil risikere den pinlighed, at statsministerens teenage-søn pludselig står uden læreplads.

Tyveri ved højlys dag 2:

Måske er det fordi, Lene Espersens eufori ovenpå vedtagelsen af regeringens rødvins-reform endnu ikke har lagt sig, at hun har fået blod på tanden og lyst til at sikre landets rigeste endnu mere velstand på bekostning af de mindre rige. I hvert fald meddeler den konservative forkvinde fra sit partis landsmøde, at De Konservative vil sørge for at få den kommunale udligningsordning ændret, så de rige kommuner i Nordsjælland ikke længere skal betale til de fattige. Tvært imod: landets fattigste egne vil få et los ud over kanten og besked om at sejle deres sø, så liebhaverne langs Strandvejen kan nyde deres velstand i fred.

Konsekvenserne af en afskaffelse af den kommunale udligningsordning vil være katastrofale. Vi taler nemlig om nogle ganske få rige kommuner, som sender udligningspenge til hele resten af landet:

Det siger en del om, hvor højt indtægtsgrundlaget er i disse få, rige kommuner, og hvor fucked resten af landet ville være, hvis ikke vi havde et fordelingssystem, som sørgede for, at landets rigeste 5% betalte lidt - bare lidt - af deres enorme velstand til de mindre velstillede.

Står det til Lene Espersen står det system altså for fald.

Gad vide om V, K og ikke mindst O’s vælgere ved, hvad regeringen har gang i? Hvad den virkelig står for?

Tag pensionistægteparret Hansen fra Odense, som kun har folkepensionen, ældrechecken og den klatskilling, som blev til overs, da de lukkede deres smørrebrødsforretning. Gode konservative kernevælgere. Er de mon klar over, at de ved at stemme konservativt, som selvstændige erhvervsdrivende plejer, graver deres egen økonomiske grav?

Tag DF-vælgerparret Jensen fra Maribo. Hun står i butik, han kører lastbil. Som flertallet af DF’s vælgere interesserer de sig ikke så meget for politik. Det burde de. Så ville de blive klar over, at deres stemmer på “Kære Lille Pia” og hendes slæng er en meget kontant og direkte opbakning til Lene Espersens omvendte Robin Hood og en direkte undergravelse af deres egen kommunes eksistens. Jensens kommune er nemlig landets fattigste og derfor den største nettomodtager af penge fra udligningsordningen.

Eller tag Venstre-vælger Vredstrøm med hustru fra Vejle. Begge opvoksede på landet, tidligere gårdejere. Han blev førtidspensioneret, fordi han fik armen i en roehakker. Siden flyttede de til byen og står nu i kø til en bolig på plejehjemmet Guldkrogen. De stemmer Venstre, fordi det gjorde deres forældre, og fordi det gør man nu en gang, hvis man bakker op om det danske landbrug. En Vredstrøm fornægter ikke sine rødder.

Indser Hr og Fru Vredstrøm mon, at det kommunale serviceniveau i deres by vil styrtdykke, hvis Lene Espersen får sin vilje? Fatter de, at de vil kunne vinke farvel til en stor del af den handicaphjælp, Hr Vredstrøm modtager? Er de klar over, at pladsen på Guldkrogen ikke rykker tættere på, men kun længere og længere væk for hver gang de stemmer på Venstre og dermed bakker op om Lene Espersens asociale agenda?

Som Abraham Lincoln sagde: You can fool some of the people all of the time, and all of the people some of the time, but you can not fool all of the people all of the time.

Så hvornår holder galskaben op?

Når VKO’s vælgere indser, at deres egne folkevalgte tager røven på dem!

Danske Bank har lavet beregninger på, hvordan regeringens skattereform kommer til at virke til næste år.

Svaret er enkelt og ikke spor overraskende: de rige får mere - meget mere, og de fattige betaler gildet.

Gad vide, om ikke både V og K’s vælgere er glade for det?

Til gengæld kan man tvivle på, om “Dansk” Folkepartis vælgere har samme holdning. Problemet er blot, at de tilsyneladende er for tungnemme til at fatte, hvad deres “kære lille Pia” har gang i: Danmarkshistoriens største politiske bedrag, hvor Kjærsgaard udgiver sig for at være den lille mands og kvindes bedste ven, men i virkeligheden røvrender sine vælgere på daglig basis som støttehjul til en vakkelvorn regering, som giver fanden i landets svageste. Dét er prisen, Kjærsgaards vælgere betaler for deres fremmedhad: de graver deres egen grav.

En barmhjertig sjæl burde forære DF’s vælgere et genopdragelseskursus i et demokratisk land, hvor borgerrettigheder og politisk anstændighed ikke er sat over styr af megalomane magthavere.