PeerPlus

Villy Søvndal foreslår, at man jævner landets rockerborge med jorden for at bekæmpe bandekriminaliteten i håb om, at det måske vil få lidt færre kugler til at fyge om ørene på Nørrebros beboere.

Justitsminister Brian Mikkelsen, som intet har foretaget sig andet end at prøve at berolige de opskræmte borgere med henholdende ord og politiker-small-talk, har kun hånord til overs for Søvndals forslag: “tom og hul snak”, kalder han det, og siger, at Søvndals drastiske idé slet ikke vil hjælpe på problemet.

Det er nu, jeg mangler en tålmodig pædagog med indsigt i borgerlig tankegang til at forklare mig, hvorfor den borgerlige regering til dato har brugt tusindvis af politiets timer på at jævne Pusherstreet på Christiania i flere omgange i et forsøg på at stoppe hashsalget, mens den samme strategi angiveligt ikke skulle virke overfor rockerne, som for resten har en stor del af ansvaret for netop salget af narkoti i hele landet?

Mikkelsen jorder kun Søvndals forslag, fordi han selv har vist sig som en svækling af en justitsminister, som er fuldkommen karakterløs, når det kommer til at bekæmpe kriminalitet. Vi har nu set 8 års konstante skærpelser af strafferammerne uden nogen effekt, og i dag har de evige strammere i DF sågar foreslået livsvarigt fængsel til alle, som har begået tre straffelovsovertrædelser. Hvor forudsigeligt og hvor uopfindsomt. Hvor kontraproduktivt i forhold til at bekæmpe kriminalitet.

Sats dog i stedet noget mere på kriminalpræventivt arbejde; på nærpoliti; på at friholde politifolk fra goldt, administrativt arbejde, så de kan koncentrere sig om at forebygge og bekæmpe forbrydelser, og på udbygning af SSP-arbejdet. Sørg for at der er nok sengepladser og behandlingstilbud til de mange psykisk syge, som alt for ofte ender med at begå voldskriminalitet, fordi deres behandling svigter; sørg for en koncentreret og fokuseret indsats i forhold til børn, der mistrives i skolen; hjælp familier med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet i arbejde gennem uddannelse og støtte frem for at marginalisere dem endnu mere gennem konstante nedskæringer i deres økonomiske hjælp. Bekæmp hjemløsheden i stedet for at se passivt til, mens flere og flere svage borgere sover på gaden. Hjælp misbrugere til et værdigt liv fremfor at tro, at en dyb afhængighed kan fjernes gennem hårdere straffe.

Listen stopper ikke der, men det er blot nogle få af de ting, som en pro-aktiv justitsminister kunne vælge at gøre i kampen for at sikre Danmarks borgere et tryggere samfund.

Desværre er vi belemret med en justitsminister, som kun kender ét svar, når det gælder den stigende kriminalitet: hårdere straffe. Og tilmed reagerer han med en yderst malplaceret magtarrogance, når han præsenteres for konstruktive forslag i en svær krise. Det burde nærmest være en forbrydelse i sig selv.

Knapt halvdelen - 46,68% for at være præcis - af sommerhusejerne i Lalandia har svindlet og bedraget skattevæsenet for millioner i årevis, viser det sig. 25 millioner kroner er blevet kørt direkte ned i foret - uden at betale skat - af 350 af stedets 750 hus-ejere.

Jeg holder aldrig op med at undres over disse danske paradokser.

Vi vælger og genvælger en regering som ser stramninger af enhver lov som den primære løsning på ethvert samfundsproblem; vi vogter nidkært over vores grænser i sikker tro på, at det, vi har i lille Danmark er noget helt specielt, og vi godter os, når endnu en Riskjær eller Thorsen eller Brixtofte fældes. Vi flueknepper i månedsvis over en ministers transport-bilag og forarges, når en højt placeret politimester tillader sig at slappe lidt ved at blive på stedet et par dage med sin kone efter en arbejdskonference.

Vi er nemlig retsskafne, er vi. Vi elsker lov og orden. Vi har holdninger her i landet, som kunne få Disney til at virke som en utilpasset ballademager, for vi vil have styr på tingene: Flere betjente i gaderne, MANGE flere, og mere overvågning, MEGET mere.

Og alligevel viser det sig gang på gang, at vi er blevet en nation af småsvindlere og bedragere. Faktisk har vi stille og roligt udviklet vores helt eget (dobbelt)moral-kodeks:

“Det er ok at snyde, når bare det ikke bliver opdaget.”

“Det er nærmest en heltedåd, hvis det er skattevæsenet, man snyder”

“En forsikringspolice er en helt fantastisk form for særlig dansk opsparing, hvor man har krav på at få mindst det dobbelte ud i forhold til, hvad man betalte ind - om nødvendigt ved at skrive for meget på skadesanmeldelsen”

“At købe eller sælge sort arbejde er en naturlig form for lovbrud, som hører til det at være dansker”

“Og i øvrigt slår vi hårdt ned på enhver form for gadeoptøjer, og sætter det halve politikorps ind med tåregas og bulldozere, hvis der bygges så meget som en lille en kvist på en forfalden rønne på Christiania.”

Det, vi mangler mere end noget andet i lille rige, snotforkælede Danmark er en sammenhæng mellem det, vi siger og det, vi gør. Vi burde tvinges noget oftere til at se vores egen dobbeltmoral i øjnene. Det ville nok også gøre det lidt højere til loftet her i landet.