PeerPlus

For enhver skuespiller kan intet overgå det at optræde på Broadway i New York.

På Broadway skabes legender og idoler af håbefulde talenter. På Broadway lever drømmene. På Broadway brister illusionerne.

I branchen omtales Broadway ofte som ”The Great White Way” – en poetisk henvisning til de tusindvis af lys fra de mange teatres facader.

Men lysene skinner ikke altid.

Når et særligt kendt og skattet medlem af Broadway’s skuespillerskare dør, slukkes lysene udenfor alle teatrene på samme tid i ét minut som en hyldest til den afdøde. ”The dimming of the marquees” er et rørende øjeblik, hvor en hel bydel et kort øjeblik står stille, mens man sender en tanke til den kunstner, som nu har sagt sin sidste replik.

I går aftes skete det igen.

Beatrice Arthur

Broadway sagde farvel til Beatrice Arthur – en skuespillerinde, kendt fra talrige skuespil og musicals og ikke mindst fra hendes talrige optrædener ved de årlige Tony-prisuddelinger, hvor Broadway fejrer sine største succeser.

Men Arhurs talent var ikke forbeholdt de skrå brædder. På TV oplevede hun nogle af sine største successer og den største af dem alle blev i rollen som Dorothy Sbornak i The Golden Girls, som også blev vist her i Danmark i mange år under navnet Pantertanter.

The Golden Girls var ikke blot endnu en amerikansk sit-com. De aldrende, enlige, men stærke Pantertanter blev også gay icons - hyldet af homo’er over hele verden.

En anden af ‘tanterne’ - Rue McClanahan, som spillede den stærkt promiskuøse Blanche Deveraux - kunne ikke lade være med at undre sig højlydt, da hun skulle interviewes til et TV-show, og hun knapt kunne komme ind til studiet på grund af de mange hujende unge bøsser, som ville have hendes autograf. “Hvad er det dog med jer bøsser og os gamle piger?”, råbte hun til mængden af mandlige fans. En af fyrene i mængden satte de rigtige ord på. “Du er jo ikke bare sjov - du lever jo det liv, vi andre kun drømmer om”, sagde han.

Beatrice Arthur var et kæmpestort komisk talent, men også en stor musicalstjerne. I tresserne vandt hun en velfortjent Tony for sin rolle som den fordrukne Vera Charles i Jerry Herman’s Mame - en rolle, hun rekreerede, da filmen af samme navn blev indspillet i det følgende årti. Men også ved mange andre lejligheder kunne man høre Bea Arthurs dybe, karakteristiske røst: hun fik i flere omgange sit eget TV-Show og i 2002 fyldte hun aften efter aften gennem mange måneder The Booth Theatre på  Broadway med sit one-woman-show Just Between Friends. I månederne inden da havde den 80-årige Bea Arthur turneret rundt i snesevis af storbyer i USA og Canada med forestillingen, der var en samling af anekdoter og sange fra en lang karriere i teatrets tjeneste.

Forleden var det så slut. Den 25. april døde Beatrice Arthur af cancer i sit hjem i Californien i en alder af 86. Hendes CV omfattede næsten tusinde forestillinger, film, TV-shows og plade-optagelser. Få har som hun glædet millioner over hele verden. Få har som hun fortjent Broadways ultimative hyldest til en afdød og savnet stjerne: The dimming of the Marquees. Tak for alt Bea.