PeerPlus

Ved udgangen af 2009 konstaterer 25 af landets førende økonomer samstemmende, at regeringen har skadet Danmarks økonomi.

Der er fuld enighed blandt disse eksperter om, at VKO blot lod stå til, mens der var højkonjunktur og nu fremturer i sine fejl ved at lukke øjnene for problemerne her, hvor krisen kradser.

Statsministerens generalieblad vokser og vokser: Lars Løkke kan ikke kan holde styr på sine bilag; Lars Løkke har uberettiget smidt milliarder efter privathospitalerne; Lars Løkke formåede stort set ene mand at bringe Danmark i miskredit ved sin elendige ledelse af klimatopmødet; Lars Løkkes regering bringer Danmark ud i en gæld på en kvart billiard. Og nu Lars Løkke som den ansvarlige for otte års økonomisk vanrøgt af Danmarks økonomi.

I de kommende dage vil vi blive vidner til regeringens reaktion på de 25 økonomers ord. Endnu før ordene er sagt, er enhver med blot den mindste politiske indsigt helt på det rene med det videre forløb:

Også denne alvorlige kritik vil blot blive fejet af bordet af Folketingets mindste flertal med, at der er tale om “politiserende eksperter” og bedrevidende socialistiske abekatte. Igen vil vi se Løkke & Co i et af deres uklædelige forsøg på at lægge låg på al kritik ved at skyde på budbringerne i stedet for at forholde sig til budskabet.

Lad det være et fromt nytårsønske herfra, at 2010 bringer en ende på dette rædselsregime. Vælt VKO - vi har ikke råd til andet.

Med otte minutters mellemrum har Danmarks Radio i dag offentliggjort to nyheder.

Danmark taber økonomisk terræn. En prognose fra EU viser, at vores lille land vil ligge på en skamfuld sidsteplads i hele EU, når det gælder økonomisk vækst i de kommende ti år, og vi må altså se os overhalet af økonomier som Litauens, Rumæniens og Bulgariens.

Den anden nyhed handler om, at selvsamme regering, som har kørt landet så meget økonomisk i sænk nu har et komfortabelt flertal i en meningsmåling fra Gallup.

Har visse danskere et indbygget masochistisk gen? Hvad får danskerne til at blive ved med at bakke op om det folketingsflertal, som smadrer vores velfærd og undergraver vores økonomi og som gør det akkompagneret af det ene grundlovsbrud efter det andet? For en god ordens skyld sørger vi samtidig for at sende racismedømte politikere i EU-parlamentet og fejrer dagligt vores intolerance i medierne ved at sidde fast i de samme diskussioner med de samme minoritetsfjendske vinkler år efter år.

Vi graver grøfter, hvor vi burde bygge broer.

Var det ikke snart på tide at prøve andre løsninger? Om ikke andet så for at redde Danmark fra den berømte afgrund?

Dansk “Folke”partis leder Pia Kjærsgaard brokker sig tit over, at hun ikke kan vise sig på Nørrebro. Måske var det på tide at gøre opmærksom på, at der er mange andre steder, hvor hun og hendes parti ikke er populære. Personligt er jeg fx stolt over at bo på Frederiksberg - en kommune, som i meget høj grad består af de såkaldt “pæne” danskere, som DF bejler så voldsomt til.

Her i kommunen har Dansk “Folke”parti nul mandater i et ellers borgerligt domineret byråd. Til gengæld har vi heller ikke de store problemer med integration her i kommunen. Det går altsammen en del lettere, når der ikke sidder hate-speakers i det lokale byråd til at piske en ond stemning op.

Og ond stemning er der masser af i DF’s krav til dette års finanslov. Ud over at Fort Danmark skal gøres endnu mere uindtageligt for familiemedlemmer til herboende borgere, stiller Pia Kjærsgaard uden at blinke forslag om statsstøttet etnisk udrensning: Personer, som DF anser for at være “svært integrerbare”, skal for skatteyderpenge betales for at rejse. Om nødvendigt mange penge. Hvor de skal rejse hen, melder historien ikke noget om.

DF er igen i denne uge blevet afsløret i samarbejde med nazister og halv- og hel-voldelige højreekstremister, som befinder sig langt uden for det almindelige politiske spektrum. Som fluer om en hundelort flokkes disse racismedømte personager om Pia Kjærsgaard og hendes “folke”parti. Og på den ekstremistiske Vederfølner-gruppes website prises DF’s forslag om ekspatriering i høje toner.

Pia Kjærsgaard gider ikke en gang benægte sit partis tilknytning til disse ekstremister længere. Konfronteret med de alvorlige anklager vælger Danmarks mest magtfulde kvinde at tie - og samtykker.

Et dette virkelig Danmark? Eller er det kun en ond drøm?

Nu er det selvfølgelig en tænkt situation, men jeg er ret overbevist om, at vi her i min rige hovedstadskommune stort set alle sammen ville være enige om taktikken, hvis Pia Kjærsgaard skulle vælge at flytte hertil: vi ville stikke hende en kæmpemæssig sum, indsamlet på ganske få timer blandt kommunens mange dejlige borgere af alle mulige “oprindelser”, og bede hende rejse hjem. Hjem som i “ad helvede til”.  Hos os regnes had, diskrimination, forskelsbehandling og nedrakning af medborgere nemlig for at være aldeles u-frederiksbergsk og hvad værre er: virkelig plebejersk, udarnsk og så rædsom dårlig stil, ikke sandt?

Var det en overvejelse værd at afsætte et beløb på første finanslov efter næste valg til ekspatriering af utilpassede DF’ere? For integrationens skyld? Det siges, at der er billige grunde til salg i Sibirien.

Dansk Folkeparti har præsenteret sine betingelser for at stemme for regeringens finanslov.

Blandt andet forlanger DF bevillingen til klimafantasten Bjørn Lomborg fordoblet. På alle måder er partiets vælgere dermed garanteret mere varm luft for deres stemme.

Udover de sædvanlige, søvndyssende krav om stramninger på udlændingeområdet, kræver DF, som elsker at udråbe sig selv som de svageste forkæmper, desuden at familier med mere end to børn fratages deres børnecheck for barn nummer tre og opefter.

Det vil sikkert vække glæde hos de knapt 30.000 familier, som alene i år bliver sat på gaden på grund af krisen, den stigende arbejdsløshed og V,K og O’s ubegavede, grøftegravende socialpolitik.

Er nogen i tvivl om, at dette forslag har voldsom social slagside? Er nogen i tvivl om, at de fattigste og indvandrerne i Danmark også er dem, der har de fleste børn?

Og forskellen mellem rig og fattig vokser og vokser i Danmark. 55.000 flere lever nu under fattigdomsgrænsen end da VKO kom til magten. Det sætter sig synlige spor i køerne til herbergerne, blandt tiggerne på gaderne og hos de humanitære organisationer. De sociale efterdønninger af den nye fattigdom ser vi i stigningen i berigelseskriminaliteten, i den stadigt grovere voldskriminalitet, i bandekrigen og i den tragiske, afledte fordummelse af de dårligst stillede børn og unge: I år 2000 gjaldt det for 20% af en ungdomsårgang at de aldrig fik sig en uddannelse efter folkeskolen. I dag kommer 25% af alle unge mænd aldrig længere end folkeskolen.

DF ser gerne samme øgning i forarmelsen og fordummelsen i andre egne: U-landsbistanden skal ifølge partiet skæres ned med 2,68 milliarder. At dette vil medføre en øgning i antallet af fattigdomsflygtninge forholder partiet sig ikke til.

Med DF’s opbakning får regeringen om kort tid vedtaget sit SATS-puljeforlig, som vil koste hver eneste folkepensionist 4.968 kroner om året.

Det er et tilladt politisk mål at kæmpe for mere til de rige og mindre til de fattige. Men det er røvrending i særklasse at føre sig frem som de svages parti - den lille mands bastion mod alt ondt - når man i virkeligheden kæmper for det stik modsatte. Hver dag, hver uge, hvert år.

Måske er det netop fordi DF’s vælgere notorisk hører til landets dårligst uddannede, at de ikke magter at gennemskue det gigantiske fupnummer, de udsættes for? DF’s vælgere er de virkelige tabere i spillet om finansloven - ofre for en illusion.

Tyveri ved højlys dag 1:

Det fik fuldkommen lov til at drukne i ligegyldigt burka-bavl, da regeringen forleden stjal 450 millioner kroner fra nogle af landets dårligst stillede borgere.

Der er tale om feriepenge, som danske lønmodtagere har glemt at hæve og som står i en fond, der har til formål at sende fattige og socialt udsatte børn på sommer- og juleferie. Et smukt og ædelt formål, som en bestyrelse, sammensat af en lang række ledende folk fra arbejdsmarkedet, ser til bliver opfyldt.

Men regeringen har nu valgt at gå hen over hovedet på både bestyrelsen og ikke mindst de mange lønmodtagere og simpelthen konfiskere disse penge for at bruge dem på at betale til flere praktikpladser.

Den dybereliggende, politiske bevæggrund til røveriet handler såvidt vides primært om, at ikke vil risikere den pinlighed, at statsministerens teenage-søn pludselig står uden læreplads.

Tyveri ved højlys dag 2:

Måske er det fordi, Lene Espersens eufori ovenpå vedtagelsen af regeringens rødvins-reform endnu ikke har lagt sig, at hun har fået blod på tanden og lyst til at sikre landets rigeste endnu mere velstand på bekostning af de mindre rige. I hvert fald meddeler den konservative forkvinde fra sit partis landsmøde, at De Konservative vil sørge for at få den kommunale udligningsordning ændret, så de rige kommuner i Nordsjælland ikke længere skal betale til de fattige. Tvært imod: landets fattigste egne vil få et los ud over kanten og besked om at sejle deres sø, så liebhaverne langs Strandvejen kan nyde deres velstand i fred.

Konsekvenserne af en afskaffelse af den kommunale udligningsordning vil være katastrofale. Vi taler nemlig om nogle ganske få rige kommuner, som sender udligningspenge til hele resten af landet:

Det siger en del om, hvor højt indtægtsgrundlaget er i disse få, rige kommuner, og hvor fucked resten af landet ville være, hvis ikke vi havde et fordelingssystem, som sørgede for, at landets rigeste 5% betalte lidt - bare lidt - af deres enorme velstand til de mindre velstillede.

Står det til Lene Espersen står det system altså for fald.

Gad vide om V, K og ikke mindst O’s vælgere ved, hvad regeringen har gang i? Hvad den virkelig står for?

Tag pensionistægteparret Hansen fra Odense, som kun har folkepensionen, ældrechecken og den klatskilling, som blev til overs, da de lukkede deres smørrebrødsforretning. Gode konservative kernevælgere. Er de mon klar over, at de ved at stemme konservativt, som selvstændige erhvervsdrivende plejer, graver deres egen økonomiske grav?

Tag DF-vælgerparret Jensen fra Maribo. Hun står i butik, han kører lastbil. Som flertallet af DF’s vælgere interesserer de sig ikke så meget for politik. Det burde de. Så ville de blive klar over, at deres stemmer på “Kære Lille Pia” og hendes slæng er en meget kontant og direkte opbakning til Lene Espersens omvendte Robin Hood og en direkte undergravelse af deres egen kommunes eksistens. Jensens kommune er nemlig landets fattigste og derfor den største nettomodtager af penge fra udligningsordningen.

Eller tag Venstre-vælger Vredstrøm med hustru fra Vejle. Begge opvoksede på landet, tidligere gårdejere. Han blev førtidspensioneret, fordi han fik armen i en roehakker. Siden flyttede de til byen og står nu i kø til en bolig på plejehjemmet Guldkrogen. De stemmer Venstre, fordi det gjorde deres forældre, og fordi det gør man nu en gang, hvis man bakker op om det danske landbrug. En Vredstrøm fornægter ikke sine rødder.

Indser Hr og Fru Vredstrøm mon, at det kommunale serviceniveau i deres by vil styrtdykke, hvis Lene Espersen får sin vilje? Fatter de, at de vil kunne vinke farvel til en stor del af den handicaphjælp, Hr Vredstrøm modtager? Er de klar over, at pladsen på Guldkrogen ikke rykker tættere på, men kun længere og længere væk for hver gang de stemmer på Venstre og dermed bakker op om Lene Espersens asociale agenda?

Som Abraham Lincoln sagde: You can fool some of the people all of the time, and all of the people some of the time, but you can not fool all of the people all of the time.

Så hvornår holder galskaben op?

Når VKO’s vælgere indser, at deres egne folkevalgte tager røven på dem!

Danske Bank har lavet beregninger på, hvordan regeringens skattereform kommer til at virke til næste år.

Svaret er enkelt og ikke spor overraskende: de rige får mere - meget mere, og de fattige betaler gildet.

Gad vide, om ikke både V og K’s vælgere er glade for det?

Til gengæld kan man tvivle på, om “Dansk” Folkepartis vælgere har samme holdning. Problemet er blot, at de tilsyneladende er for tungnemme til at fatte, hvad deres “kære lille Pia” har gang i: Danmarkshistoriens største politiske bedrag, hvor Kjærsgaard udgiver sig for at være den lille mands og kvindes bedste ven, men i virkeligheden røvrender sine vælgere på daglig basis som støttehjul til en vakkelvorn regering, som giver fanden i landets svageste. Dét er prisen, Kjærsgaards vælgere betaler for deres fremmedhad: de graver deres egen grav.

En barmhjertig sjæl burde forære DF’s vælgere et genopdragelseskursus i et demokratisk land, hvor borgerrettigheder og politisk anstændighed ikke er sat over styr af megalomane magthavere.

Jeg ved ikke med dig, men jeg ville altså føle mig temmelig utryg ved at flyve med et selskab, hvor dem der har ansvaret for min sikkerhed får lavere løn end det, som arbejdsløse på støtten får.

Desværre er det den barske virkelighed for SAS’s kunder, hvis ellers selskabets ledelse får sin vilje.

SAS-ledelsens desperate krav følger i hælene på afskedigelsen af 1500 medarbejdere i det skandinaviske luftfartsselskab og næsten 8 år med nedskæringsrunde efter nedskæringsrunde.

Det er på tide at nogen nævner det unævnelige: kampen er tabt.

Netop nu ser vi politikere fra alle partier som blander sig i SAS’s krise med krav om, at hvadend ledelsen gør må der endelig ikke tabes arbejdspladser i København. Andre insisterer på, at hele rutenettet skal bestå, andre igen kræver, at København fortsat skal være SAS main-hub.

Sådan taler kun mennesker, der slet ikke har fattet dybden af SAS’s krise.

Omsætningen er faldet med over 15%. Passagertallet er faldet med knapt 20%. Selskabet taber pt 8 millioner kroner om dagen. Pengene fosser ud af SAS.

Det klart bedste for SAS vil være at blive solgt, inden selskabet går konkurs og medens store dele af den værdifulde medarbejderstab stadig er intakt. Lufthansa er navnet på den oplagte køber. De to er i forvejen i alliance og code-sharer adskillige ruter. Der er heller ikke store kulturforskelle at overvinde. Lufthansa er i stand til at drive både full-service og discount-selskaber og har vist sig betydeligt bedre til cost-optimering end SAS. Og tanken om København som Lufthansas tredje store hub (efter Frankfurt og München) er næppe nogen umulighed med tyske øjne.

Tiden er moden: SAS bør gå på knæ for Lufthansa. Og som medgiften bør følge fuld opbakning til salget fra SAS’s statslige ejere i form af statslige garantier for lukning af de økonomiske huller, som måtte være udestående samt medarbejderskarens tilsagn om et ja til nyansættelse på Lufthansas vilkår. Gevinsten for alle: at de fleste, om ikke alle arbejdspladser kan reddes, flere flyforbindelser, ikke færre, ud af København med nyere, pænere fly, og præcision og service overfor passagererne, som ikke længe set hos SAS.

Lufthansa driver i dag et selskab, som ligesom SAS formår at opretholde direkte udenrigsafgange til mange destinationer. Fx flyver Lufthansa direkte til New York fra både Frankfurt, München og Düsseldorf. København kunne meget vel blive endnu sådan en main-hub for selskabet - også selv om det tildels kolliderer med at Berlin Schönefeld i disse måneder udbygges til at blive endnu et nyt stort hjemsted for Lufthansa.

Det er dyrt at være fattig, og for SAS og dets ejere - os, borgerne i det kolde nord - er der efterhånden næsten kun ét valg: smid for allersidste gang nogle milliarder efter selskabet. Denne gang med det formål at afvikle selskabet i god ro og orden, så det kan afleveres i pæn stand til dets nye ejere; folk som forstår at flyve til tiden, med nye fly, et evigt smilende personale …und Ledersitze und kostenlose “Sendwiches” mit Aufschnitt für alle!

Vælger man den anden vej:  igen blot at skyde flere penge i den vingeskudte koncern og så krydse fingre, vil den være gal igen til samme tid næste år.

Kære Lufthansa: dagens tilbud til spotpris er prima-prima aus Skandinavien. Slå til før det er for sent; bitte!

PS: Mange taler for, at SAS bare skal blive et discount-selskab, men mon ikke der også er lidt for mange aktører på dét marked? Jeg tror det. Desuden er selve rejseoplevelsen med discount-selskaber som regel røv-kedelig og i hvert fald aldrig så sjov, som når Caroll Burnett er stewardesse på monkey-class:

Hos hardcore-liberalisterne i tænketanken Cepos er man bekymret over, at den danske velstand gennem de sidste ti år er styrtdykket, fordi det kniber med at holde produktionen oppe.

Det tror fanden.

I snart ti år har Cepos bedste venner dannet regering og har med en fuldkommen enestående magtfuldkommenhed skaltet og valtet med vores velfærdssamfund, mens ethvert pip af protester fra opposition, vismænd og andre eksperter hånligt blev fejet af bordet. Hvor beskæmmende må det så ikke være at konstatere, at trods denne totale borgerlig-liberale kontrol over samfundet, er det lovede økonomiske paradis udeblevet. I stedet har man skabt noget nær et ragnarok.

Den offentlige sektor er fx blevet belemret med enorme administrationsbyrder for kontrollens skyld. Samtidig har man gennemført reform efter reform, som alle fik den stik modsatte virkning af det tilsigtede: en politireform, som hensatte ordensmagten i en årelang tilstand af handlingslammelse, en kommunalreform, som gjorde det samme ved amter og kommuner, og en sundhedsreform, hvor den ansvarlige minister, som senere kom til at beklæde regeringens toppost, bevidst kastede en milliard efter nogle private hospitaler, velvidende at han intet fik for pengene.

Skal vi tale om, hvad karikatur-krisen og især den daværende statsministers katastrofale håndtering af den kostede samfundet i eksportindtægter? Eller om vores faldende turistindtægter, fordi Fort Danmark er blevet næsten umulig at besøge for turister udenfor EU og USA, fordi den danske regering gerne tager enhver uskyldig thailænder eller tyrker på charterferie som gidsel for sin fremmedangst? Eller skal vi dvæle ved forsker-flugten, som skyldes at den danske regering har forsømt at skabe et miljø, som kan tiltrække kloge hjerner i stedet for at få dem til at pakke kufferten?

Regeringen har gentagne gange forsøgt at få produktionen sat i vejret, men uden held. Det skyldes, at man fuldkommen enøjet har valgt at holde sig til én strategi og kun en som motivationsfaktor: skattestop, kombineret med skattelettelser. Kloge hoveder har gentagne gange gjort opmærksom på, at skattenedsættelser ikke får flere til at arbejde mere. Alligevel har regeringen drejet og drejet på netop den knap og kun den, hver gang tallene så dårlige ud.

Mens arbejdsløsheden stiger næsten lodret, nægter regeringen at anerkende problemet, men vælger i stedet at svigte de ledige. Det kommer der heller ikke mere produktion ud af.

Regeringens egen velfærdskommission var udpeget blandt regeringens venner og barslede derfor med en række forslag, der mere handlede om at afvikle velfærden til fordel for et brugerbetalingssamfund end om egentlige strukturændringer.

Som en rød tråd gennem samtlige væsentlige økonomiske politik-indsatser har gået, at den rigeste del af samfundet skulle tilgodeses på bekostning af de fattigste. En skævvridning, som efterhånden er blevet så tydelig, at end ikke statsministeren kan undgå at bemærke de mange hjemløse og tiggere i gaderne.  Ikke uden grund kaldes regeringens rødvinsreformister. Den har kreeret Danmarks helt private luksusfælde. Og når krisen kradser og den berettigede frygt sætter ind stikker man blot danskerne en check, trukket på deres egen SP-konto i håb om, at det øger produktionen. Det gør det ikke. Det øger højst omsætningen hos rejsebureauerne.

Vores regeringsparti, “Dansk” Folkeparti, og dets støtte-regering har formøblet vores velstand. Nu har vi OECD’s ord for det. Ni år tog det. Oprydningen vil tage mindst ligeså længe. Derfor bør vi sammen se at komme i gang og give den en skalle. Det starter med det røde kort til Lars Løkke, Lene Espersen og Pia Kjærsgaard ved næste valg. Måtte det komme snart. Skål, Lille Lars. Den her er til dig:

Det er artige sager, Politiken formår at grave frem om vores statsminister. Mængden af belastende materiale mod Lars Løkke hober sig op, og der tegner sig mere og mere et billede af en mand, som måske nok er en dreven politiker, men desværre en elendig person til at varetage betroede midler - skatteborgernes penge.

Da Rigsrevisionen fornyligt meldte ud, at Løkke havde overbetalt privathospitalerne med flere hundrede millioner, var Venstres reaktion en hidtil uhørt hetz mod revisorerne. Venstres ordfører talte om “elendigt arbejde” og “politiseren”, ja, der var nærmest ingen ende på hvor dumme svin, de revisorer var, og hvor uskyldig “Lille Lars fra Græsted” var.

Nu er de hemmelige notater fra Lars Løkkes tid som sundhedsminister kommet frem. De viser, at Løkkes embedsmænd kraftigt anbefalede, at privathospitalerne skulle have lov til at konkurrere indbyrdes om at levere operationer til Lars Løkkes ministerium, men at Løkke lod hånt om deres råd: Han skrottede rettidig omhu til fordel for skalten og valten og tog sine bedste spenderbukser på. Derefter udstak han en flad ordre om at regionerne bare skulle bare betale, hvad de private hospitaler forlangte - der var ingen grund til at bede dem konkurrere om noget som helst. Og millioner i overbetaling fløj ud af vinduet dag for dag, uge for uge, måned for måned.

Det, Lars Løkke her bedrev, er ikke udtryk for liberalisme, omsat til praktisk politik. Det er helt enkelt inkompetence og uduelighed. En statsfinancieret gavebod til vennerne uden nogen form for kontrol.

Efter den afsløring kalder Socialdemokraterne Løkkes embedsførelse skandaløs og siger, at han er uegnet til at have med skattemidler at gøre. Venstres ordfører svarer, at Socialdemokraterne er ude i hampen, fordi S selv var med til at vedtage loven om det udvidede offentlige sygehusvalg. At der naturligvis findes et indbygget konkurrence-moment i loven “glemmer” ordføreren bekvemt, nu hvor “Lille Lars” igen-igen er blevet afsløret som kropumulig, når det gælder pengesager.

Man undres: vores regering, som er så besat af kontrolvirksomhed, blanketter og formularer, tjeklister og tests, ledes af en mand, hvis administration bærer præg af slendrian i milliardklassen.

Løkke selv har ingen kommentarer. Han er på vej til Frankrig på cykel. Man må håbe, han har husket at tegne en rejseforsikring, så han kan blive transporteret hjem, hvis nogen skulle stikke en kæp i hjulet for ham undervejs. Forringelsen af vores allesammens sygedækning under ferieture, så rejseforsikrings-selskaberne fik lov til at score nogle ekstra hundrede millioner på familien Danmarks regning, er som bekendt et andet af hans glansnumre.

Politikken træder i baggrunden, når Lars Løkke diskuteres i det offentlige rum. Diskussionen går mere og mere på, hvorvidt man kan leve med en mand i statsministeriet, som helt enkelt ikke magter at styre den enorme pengestrøm, han har ansvaret for. Svaret burde efterhånden være indlysende for enhver. Løkke er en ulykke.

For få dage siden meldte Helle Thorning ud, at hun ønsker en millionærskat indført, så de allerrigeste kommer til at finansiere noget mere af vores velfærd.

Villy Søvndal bakkede med det samme op om Thornings agenda.

Forslaget fik VKO-blokken til at fråde af vrede. De Konservative kaldte ligefrem forslaget for ren gift for økonomien.

Den heftigste reaktion kom dog fra “Dansk” Folkeparti. “Det viser Socialdemokraternes sande ansigt,” udtalte partiets skatteordfører, Mikkel Dencker, som om det først den dag gik op for ham, at der findes andre økonomiske planer herhjemme end V og K’s, der gennem otte år konstant har øget skellet mellem rig og fattig.

I dag viste en opinionsundersøgelse for TV-Avisen så, at hele 61% af befolkningen er “enig” eller “meget “enig” med Helle Thorning i hendes forslag.

Udover at 61% er et kæmpeflertal og må mane til eftertanke i regeringens rækker, er der en anden glædelig nyhed gemt i TV-avisens undersøgelse: mindst 61% af befolkningen har tydeligvis fundet ud af, at der intet folkeligt er i “Dansk” “Folke”parti, når det kommer til afstemningerne i Folketingssalen. Så svigter partiet nemlig gladeligt sin selvproklamerede rolle som arbejdernes og de svagestes parti for i stedet at danne backing-group til regeringens fortsatte kasten penge efter samfundets rigeste. Samtidig udholdes de sociale ydelser og reglerne strammes, mens mistænkeliggørelsen af borgere med hjælp-behov tager til. Det er den agenda, vi har været vidne til gennem nu otte år. Det er dét, “Dansk” “Folkeparti” har lagt stemmer til - og slet ikke den sociale dagsorden, partiet ævler så meget om.

Jo, DF har i sandhed fundet sin niche:

“Dansk” “Folke”parti er de riges støtteparti som eksisterer ved hjælp af stemmer fra den mere naive del af befolkningen, hvis fremmedangst blænder den så meget, at den ikke indser, at den for hvert nyt kryds ud for liste O er med til at grave sin egen sociale grav. I praksis er social bevidsthed for DF’erne imidlertid en by i Rusland.

Tænk at hele 61% af befolkningen har lugtet den stinkende lunte. Det er da meget godt gået.