URBANblog

PeerPlus

Strøtanker og skarpe holdninger

URBAN blog

Få din egen gratis blog på Urbanblog.dk

beggar

Med lammende overbevisning fastslår undersøgelse efter undersøgelse, at fattigdomsproblemerne breder sig i den danske befolkning.

I dag er det Rockwool-fonden som fastslår, at de dårligst stillede børnefamilier er håbløst fortabte i kampen for at klare sig. Deres økonomi er - med Frelsens Hærs formulering - i frit fald.

Og mens tiggerne på gaderne bliver flere og flere, og antallet af tvangsudsættelser af børnefamilier bare stiger og stiger, befinder vores asocialminister sig i en tilstand af benægtelse. “Der er slet ikke tale om fattigdom”, udtaler hun - underforstået: “de skaber sig bare.”

Dette usympatiske, uempatiske, ukvalificerede uhyre af en minister og hendes regering har skabt de største sociale skel, som danskerne har set siden krigsårene. Et “upstairs/downstairs” Matador-samfund, hvor det velbjærgede flertal med fast lukkede øjne pure nægter at se den nød, som deres egen velstand tildels bygger på, i øjnene.

Hun kaster skam over sin titel og burde søge sig et andet arbejde. Underligt nok mangler regeringen en minister til varetagelse af det psykosociale arbejde med milliardærer i krise. Måske var det noget?

2ndredcardreferee

4 kommentarer til “Asocial social”

  1. Jeg forstår ikke helt sammenkoblingen mellem sociale- og økonomiskeskel. Den må du lige forklare.

    De flere tiggere på gaden i København skyldes østeuropæere. Der er intet nyt i at østeuropa stadig ikke er kommet sig oven på socialismen hærgen.

    Der er absolut ingen fattige i Danmark når alle og enhver kan få en indtægt fra staten. Relativt set er der selvfølgelig forskel på overførselsindksomst og Mærsk McKinney Møller. Sådan er det i et frit samfund.

    Rasmus Ole Hansen

  2. Rasmus Ole Hansen:

    Tak for kommentar, men en usandhed bliver ikke til sandhed af at blive gentaget, sådan som regeringen også gør det.

    Det er veldokumenteret, at antallet af fattige i Danmark er stærkt stigende, sådan som det fremgår af linket på min blog. At regeringen og mange borgerlige er imod at der introduceres en officiel fattigdomsgrænse her i landet kan jeg godt forstå: i så fald ville problemets omfang pludselig stå lysende klart.

    Din argumentation om at socialhjælp = ingen fattigdom holder ikke. Man kan sætte grænsen så lavt, at folk fastholdes i nøden. Ville man i din optik stadig ikke være fattig, hvis vi satte kontanthjælpen ned til 1000 kroner om måneden?

    M.h.t. tiggerne: ja, mange er østeuropæere; mange er ikke. Mener du fx, at de mange hjemløse, som sælger Hus Forbi er østeuropæere? Og at alle på starthjælp er det?

    Du taler fra et elfenbenstårn. Kom ud på gaden og se, hvordan folk har det.

    peerplus

  3. Det er intet mindre end skændigt at OVK stadig nægter at anerkende at de er den direkte årsag til en hastigt voksende gruppe fattige, og et stadigt større skel mellem rig og fattig.

    Topmålet af usminket ignorance nåede vi da vores socialminister udtalte at det er “glædeligt, hvis den stigende efterspørgsel på julehjælp er udtryk for, at de svagest stillede danskere er blevet bedre til at bruge de glimrende tilbud”.

    Jamen hvor er det dog vidunderligt at vi lever i et så priviligeret samfund at vi har velfungerende private hjælpeorganisationer til at tage sig af de fattige - regeringen har i hvert fald IKKE tænkt sig at gøre noget for dem! >:-7

    O-Zone

  4. Jeg giver dig helt ret! en ting er den stigende fattigdom, som er et problem, men det største problem, som du selv nævner, synes jeg helt sikkert, er den ligegyldighed vi ser fra regeringens side. Det eneste Elleman har haft at sige på det sidste er for det første at problemet ikke findes og for det andet “vi har fokus på området” Nå jamen det er de fattige sikkert glade for, så har du jo klaret dit og du kan tage tilbage til Hellerup og kalde det en arbejdsdag. Det er i sandhed en skændsel!

    unblogged

Skriv en kommentar