
I et længe ventet anfald af selvindsigt, indrømmer Anders Fogh Rasmussen i sin kommende bog, at debatten om muslimske kvinders tørklæder gjorde mere skade end gavn.
“Jeg syntes nogle gange, at debatten om tørklæderne blev noget overgearet, og det var med til at gøre problemet værre”, udtaler vores tidligere statsminister, som også mener at tonen i Danmark blev alt for konfrontatorisk.
“Overgearet” er et andet ord, som Anders Fogh hæfter på den danske debat.
Hvor er det i grunden meget lidt betryggende, at generalsekretæren for verdens mægtigste militæralliance, Danmarks tidligere statsminister, for blot få måneder siden tillod sig selv blive kuet. Kuet til at tie og samtykke. Kuet til at føre en integrationspolitik, som han vidste gjorde mere skade end gavn.
Kuet til at føre en politik, han i bund og grund var imod - blot for at klamre sig til magten.
Tanken melder sig uundgåeligt: lider hans efterfølger, som er fra samme parti, af de samme anfægtelser, og tier han også for ikke at tirre det støtteparti, som kan vælte ham hurtigere end han kan nå at sige Metock?
Fogh sætter med sin bog en skamstøtte over sig selv og sin regeringstid. Så rådden er dansk politik i 00′erne.
——–
*tegning venligst fra stopterrorkrigen.dk

Tja.. man kan jo sige om manden, hvad man vil. Men han er jo en god strateg - og en snu ræv, der opnåede hvad han ville: et fedt job!
Var det ikke en af hans forgængere som formand for Venstre, der altid blev afbilledet i karikaturtegningerne med en ræv bag øret?
Horymir
8. November 2009 2:04
Hvis Fogh lufter en generel holdning for Venstre-folk og konservative, så har vi en situation, hvor 11% af vælgerne har overtrumfet flertallet gennem otte år.
Det er magforfald for de seneste otte års regeringspartier, at de - for at bevare sit flertal - har måtte sluge kameler af den størrelsesorden.
Venstre og Konservative har muligvis ført borgerlig politik, men de har glemt anstændigheden.
Men det ser ikke ud til at blive forandret med en S-SF-regering. Jeg har i hvert fald meget svært ved at se, hvordan en regering hvori SF indgår er i stand til at føre politik henover midten.
Vi har haft otte sorte år med en mindretalsdikator alleryderst på højrefløjen og to regeringspartier, der har ført politik på det snæverst mulige flertal, og det ser ikke ud til at blive anderledes mange år ude i fremtiden.
Vælgerne skal til at tage sig sammen, hvis vi skal have anstædnigheden tilbage.
Chris Alban Hansen
8. November 2009 2:26
Tak for kommentarerne.
Chris: den næste regering vil jo komme til at hvile også på De Radikales stemmer. Nu ved jeg ikke om, det ikke er “henover midten nok” for dig, men det giver dig en hvis sikring for, at den førte politik ikke bliver alt for ekstrem.
peerplus
8. November 2009 7:48
Man må give Anders Fogh at han er en god taktiker på rette tid og sted. Da han var statsminister var der kun en vej tim magten: “Pia K tag hvad du vil på udlændingepolitiken, bare jeg bliver statsminister”.
Det er selvfølgelig ikke det samme som at Anders Fogh og venstre hvis man vækker dem om natten mener den udlændinge politik der kører. Derudover er Anders Fogh jo taktikker, og han kan naturligvis ikke have den udlændinge holdning når det er Tyrkiet han skal please. Vi andre der har arbejdet med internationale firmae i dekader af år har forlængst opdaget at verden består af multietniske samfund og at “dem med anden etnisk baggrund faktisk slet ikke bider, men er lige så flinke og rare som som nogle danskere”.
Hansen
8. November 2009 19:13
Det interessante i Foghs kommentar er i virkeligheden det, der følger efter: “Jeg synes nogle gange, at debatten om tørklæderne blev noget overgearet, og det var med til at gøre problemet værre. Fordi man fremkalder en modreaktion hos nogle yngre kvinder med muslimsk baggrund, som i en slags protest mod det tager tørklædet på”. “Problemet” bliver altså værre af, at nogle “yngre kvinder med muslim baggrund” tager tørklædet på i protest.
Normalt har Venstres (med fleres) væsentligste argument mod tørklædet gået på, at det var et problem, at muslimske kvinder blev tvunget til at bære tørklæde af deres mænd/fædre etc.
Når yngre muslimske kvinder vælger at bære tørklædet i protest er dette selvsagt ikke tilfældet. Der er med andre ord ikke tale om tvang - men det forværrer åbenbart alligevel problemet.
Men hvorfor er det pludselig et problem, at muslimske kvinder bærer tørklæde, hvis de ikke tvinges til det, men selv vælger det (det være sig nok så meget i protest)?
Det er svært at forstå Foghs argumentation anderledes end, at flere tørklæder med nødvendighed er en forværring af problemet. Tørklædet er med andre ord et problem i sig selv.
Er Fogh i virkeligheden på linie med DF, for hvem det største problem ved tørklædet er, at det er “stødende” for den hvide majoritet? Det kan umiddelbart være svært at se anden forklaring.
Det kan altså godt være, at Fogh med sine skriblerier har forsøgt at formilde enten muslimer eller sit eftermæles kritikere, men i virkeligheden røber det, at hans humanistiske argumenter mod tørklædet har været rent spilfægteri.
Jakob Husted Mogensen
10. November 2009 2:13
Tak for din skarpe observation, Jakob. Moralen er trefold:
1) muslimske kvinder kan tænke selv (hvilket i sig selv åbenbart kommer som en overraskelse for visse)
2) de træffer også selv beslutninger, som vedrører dem selv (hvilket tilsyneladende overrasker endnu mere i de kredse som prøver at dæmonisere dem)
3) I politik siges meget for at please dem, som kan give én mere magt. Det betyder, at det ikke nødvendigvis er fakta, der lukkes ud og ikke en gang altid den talendes virkelige mening.
peerplus
10. November 2009 8:47