PeerPlus

Dansk Folkeparti har præsenteret sine betingelser for at stemme for regeringens finanslov.

Blandt andet forlanger DF bevillingen til klimafantasten Bjørn Lomborg fordoblet. På alle måder er partiets vælgere dermed garanteret mere varm luft for deres stemme.

Udover de sædvanlige, søvndyssende krav om stramninger på udlændingeområdet, kræver DF, som elsker at udråbe sig selv som de svageste forkæmper, desuden at familier med mere end to børn fratages deres børnecheck for barn nummer tre og opefter.

Det vil sikkert vække glæde hos de knapt 30.000 familier, som alene i år bliver sat på gaden på grund af krisen, den stigende arbejdsløshed og V,K og O’s ubegavede, grøftegravende socialpolitik.

Er nogen i tvivl om, at dette forslag har voldsom social slagside? Er nogen i tvivl om, at de fattigste og indvandrerne i Danmark også er dem, der har de fleste børn?

Og forskellen mellem rig og fattig vokser og vokser i Danmark. 55.000 flere lever nu under fattigdomsgrænsen end da VKO kom til magten. Det sætter sig synlige spor i køerne til herbergerne, blandt tiggerne på gaderne og hos de humanitære organisationer. De sociale efterdønninger af den nye fattigdom ser vi i stigningen i berigelseskriminaliteten, i den stadigt grovere voldskriminalitet, i bandekrigen og i den tragiske, afledte fordummelse af de dårligst stillede børn og unge: I år 2000 gjaldt det for 20% af en ungdomsårgang at de aldrig fik sig en uddannelse efter folkeskolen. I dag kommer 25% af alle unge mænd aldrig længere end folkeskolen.

DF ser gerne samme øgning i forarmelsen og fordummelsen i andre egne: U-landsbistanden skal ifølge partiet skæres ned med 2,68 milliarder. At dette vil medføre en øgning i antallet af fattigdomsflygtninge forholder partiet sig ikke til.

Med DF’s opbakning får regeringen om kort tid vedtaget sit SATS-puljeforlig, som vil koste hver eneste folkepensionist 4.968 kroner om året.

Det er et tilladt politisk mål at kæmpe for mere til de rige og mindre til de fattige. Men det er røvrending i særklasse at føre sig frem som de svages parti - den lille mands bastion mod alt ondt - når man i virkeligheden kæmper for det stik modsatte. Hver dag, hver uge, hvert år.

Måske er det netop fordi DF’s vælgere notorisk hører til landets dårligst uddannede, at de ikke magter at gennemskue det gigantiske fupnummer, de udsættes for? DF’s vælgere er de virkelige tabere i spillet om finansloven - ofre for en illusion.

Dette indlœg blev postet den 05.11.2009 klokken 0:58 og er kategoriseret under Dansk Folkeparti, Dansk politik, Politik, dobbeltmoral, Økonomi. Følg kommentar- RSS 2.0 feed. Du kan lœgge en kommentar, eller trackbacke fra dit eget site.