URBANblog

PeerPlus

Strøtanker og skarpe holdninger

URBAN blog

Få din egen gratis blog på Urbanblog.dk

Det vælter ind med dødstrusler mod de københavnske politikere, som stemte ja til den kommende moske i København.

Underligt nok vælger “Dansk” Folkeparti tavshed som reaktion på den alarmerende nyhed om disse trusler mod vores demokratisk valgte politikere. Hvor er den velkendte, kjærsgaardske rullen med øjnene og den dirrende stemme som forlanger ministeren på banen? Hvor er truslerne om bål og brand og udvisning af disse samfundsundergravende elementer, som forsøger at kortslutte den demokratiske proces?

Ikke en lyd kommer der fra DF i denne alvorlige anledning.

Skulle nogen være i tvivl om, hvorfor det forholder sig sådan, er svaret enkelt: kun DF er imod moskeen. Og DF-tilhængere skyr ingen midler i deres kamp mod “de fremmede” - fra billedmanipulationer med sværd og halvmåner på plakater til ulækker fremmanen af et absurd trusselsbillede, hvor bøsser hænger fra kraner i København og kvinder stenes, hvis de ikke går i burka.

I det parti bakker man nemlig kun op om Grundloven, når dens ytringsfrihedsparagraf kan anvendes til at hetze mod muslimer. Andre grundlovsfæstede rettigheder som religionsfrihed, retssikkerhed og fundamentale menneskerettigheder giver man fanden i. Og man gør det i Danmarks navn.

Så hvorfor skulle DF’s ledere dog udtale sig mod deres eget vælgerkorps’ holdninger?

Det er DF-vælgere, som står bag mordtruslerne mod de københavnske politikere. Hvem skulle banditterne ellers stemme på?

3 kommentarer til “Sigende tavshed”

  1. Beklager meget jeg ikke fik kommenteret, - mener så helt sikkert at jeg gjorde det, men den er måske smuttet i systemet..
    Nu er der jo gået et par dage og der er tilsyneladende stadig ikke noget om det hverken fra højrefløjen eller medierne
    ; meget mystisk!
    Det er jo helt vildt at man kan offenligtgøre folks tlf.nr og navne med en opfordring til at generere dem på privat bopæl, - og ikke på deres arbejdsplads og i arbejdstiden.

    Pia Qu

  2. Men bare så typisk for SIAD at agere på denne måde, - og alle deres tilhængere, - og vice vers.. SIAD støtter og stemmer naturligvis på DF, selvfølgelig!

    Pia Qu

  3. Er der stadig ingen journalister der er gået i gang med at opklare hvem der står bag truslerne mod de københavnske politikere der stemte for en moské?
    Der er én der har skrevet en blog om det her, - en anden der stadig venter:
    http://etsynpaalivet.wordpress.com/

    Pia Qu

Skriv en kommentar