Vi holder “herrefrokoster” hjemme hos os en gang i mellem. Ikke noget særligt, bare sådan en 15-16 bøsser og en forfærdelig masse god mad og nogle øller og snapse. Det hele foregår med stor pli og i en atmosfære af afslappet stilfuldhed. I hvert fald til de første 7-8 genstande er gledet ned.
Det var under en af disse sammenkomster, at en eller anden brummede “hvad helvede var de alle sammen uden os homo’er? en trist forsamling uden stil og ret meget kultur!”
Jeg tror, bemærkningen faldt i dagene kort efter at Pia Kjærsgaard havde kaldt Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske for “militant”. Det lo vi meget af den sommer. Den forening er fuld af rare mennesker, men ligeså tandløs som min oldemor kort før hun stillede træskoene.
Ikke desto mindre affødte hans ord en slags selskabsleg, hvor vi skiftedes til at komme op med navne på kendte homoseksuelle, som på en eller anden måde gør eller havde gjort en forskel.
Vi endte med den liste, som du ser her. Langtfra en fuldkommen opremsning af berømte homo’er, men måske en god start, hvis nogen har lyst til at arbejde videre på den.
Og hvad kan vi så lære af sådan en liste? Absolut intet, hvis du spørger mig. Det skulle da lige være, at det med at være “militant” tilsyneladende ligger de fleste kendte homo’er fjernt. Mændene og kvinderne herunder behøvede ikke at stå på nogen barrikader for at gøre sig gældende. Tvært imod. De har bevist deres værd gennem deres kunst eller måden de ellers har præget debatten på. Nogle af dem har været meget diskrete om deres seksualitet, andre har nærmest tvangsfordret offentligheden med den, men for rigtigt mange af dem har det med at være homo ikke været en væsentlig faktor i deres virke. Eller har den?
Her er vores ufuldstændige liste. Jeg håber, jeg ikke knuser for mange hede hetero-drømme undervejs. Opfat den ikke som en provokation. Den er ikke sådan ment. Jeg er godt klar over, at uden et par heteroer i mit “bagland” havde jeg slet ikke været her i dag og husk: hvis du overraskes undervejs, beviser det blot, at din gaydar er ude af drift - eller rettere: du er så hamrende hetero, som du kan ønske dig.
Jodie Foster David Hyde Pierce
Wentworth Miller
Alexander den Store Pedro Almovar
Marc Almond H.C. Andersen
Giorgio Armani Joan Baez
Kim Schumacher Jesper Steinmetz
Boy George Preben Kristensen
Silas Holst & Thure Lindhardt
Richard Chamberlain Rock Hudson
Arthur Jensen Olaf Ussing
Ebbe Langberg
Montgomery Clift James Dean
Ellen Degeneres
Rupert Everett
Laus Høybye - Krumme
Erroll Flynn
Stephen Fry Sir John Gielgud
Sir Nigel Hawthorne
Elton John Leonardo da Vinci
Ian Mckellen
Freddie Mercury
George Michael
Martina Navratilova Rudolf Nureyev
Graham Norton Sinead O’Connor
Anthony Perkins Jimmy Somerville
Stephen Sondheim Dusty Springfield
Chris Lowe & Neil Tennant - The Pet Shop Boys
Gianni Versace
Andy Warhol
Oscar Wilde
Tennesee Williams
Cole Porter
k.d. lang
Peter Ilyich Tchaikovsky
Ralph Lauren
Daniel J. Travanti
Peter Frödin
OG…
…ikke at forglemme
Roy og Silo!
New York’s førende, mandlige (pingvin) par med adresse i Central Park Zoo, New York, New York - uadskillige i lyst og nød siden år 2000, og hvem pokker kan bebrejde dem det? De nærmest OSER jo af testosteron og er jo trods alt - ligesom resten af os - kun dyr.
Rachel Maddow.
Barney Frank.
Ted Haggard.
Selv om Haggard ifølge eget udsagn er “kureret” høre han med på listen da han om nogen udstiller de konservative religiøses hypokrati.
http://www.youtube.com/watch?v=HZmHC75FDqQ&feature=channel
Bagger
13. February 2009 3:59
Var egentlig kun overrasket over Ian Mckellan (havde aldrig spekuleret over det) og så Dusty Springfield som jeg godt nok havde hørt lidt om måske var det - men man ved jo aldrig om det er rygter når man læser sådan noget - men egentlig går jeg slet ikke op i det
ace63
13. February 2009 7:52
H.C. Andersen vil jo nok altid blive diskuteret - selvom jeg ikke er så meget i tvivl
ace63
13. February 2009 7:54
Orv - og ok, der var en del overraskelser der
pukk
13. February 2009 8:52
Rosie McDonald
For et par dage/nætter siden, var der en udsendelse kl. midt om natten på dr2.
Det store krydstogt.
2000 homoseksuelle samlet på et gigantisk krydstogtskib, i fuld harmoni.
Udsendelsen skildrede mange ting, og jeg var fuldstændig grebet af den, og lige dér faktisk glad for at jeg for tiden ikke rigtig kan finde ro om natten.
landsbytossen
13. February 2009 9:04
Ace,
Ian McKellen er skam en meget hardcore homo-aktivist. Han trådte frem som homo i 1988 og blev medgrundlægger af homo-organisationen “Stonewall”, som er blevet en af de førende menneskerettighedsorganisationer i England.
peerplus
13. February 2009 9:08
Alan Turing, “father of computer science” og skaberen af “Turing-maskinen”. Blev opfattet som et geni allerede som barn. Forfulgt, dømt og fyret for sin homoseksualitet.
wolf
13. February 2009 9:37
Jeg mener, at der ikke findes en fast opdeling af hvem der er bøsser og hvem der er lesbiske; altså at definationen homoseksuel ikke ligger fast, men er flydende.
Selv vil jeg betegne mig som 80-85 procent hetero, mens man nok kan finde andre mænd som er 100 procent heteroseksuel.
Det er, efter min mening, som en vifte fra en ende til den anden, undskyld ordvalget.
Jeg har aldrig været i seng med en mand og det sker nok heller ikke, men jeg gad godt deltage i jeres fest, Per, så send gerne en invitation ud.
Desuden, jeg kan se, du har kommenteret to af mine blogs; jeg har ikke lige nået at følge op på det, beklager.
erdernogetderhedderblogs
erdernogetderhedderblogs
13. February 2009 11:58
Wolf:
JA, sgu! og ligeså homoseksuelle Niels Vigild var fantastisk i rollen som Turing i den danske opsætning af teaterstykket “Breaking the Code” om Turings kvaler på Rialto Teatret for en del år siden.
peerplus
13. February 2009 12:09
Hej Peerplus
Spændende og også flere overraskelser imellem. Jeg tror, du har ret, når du skriver, at homoseksuelle er alt andet end voldelige. Jeg kender da selv nogle stykker; og de er alle meget empatiske og rare mennesker.
Med frygt for at blive hakket ned, vil jeg i forbindelse med dit indlæg, der jo som altid er skrevet med humor, “lufte” det spørgsmål, der kommer til mig igen og igen. Hvorfor er man homoseksuel? Mit spørgsmål skal ses fra en ren biologisk vinkel med udgangspunkt i arternes overlevelse.
Jeg interesserer mig meget for biologi; har bl.a. selv forskellige husdyr både grise og køer. Jeg har lagt mærke til, at når det er brunsttid, hopper de på alt og alle ligegyldigt køn. Det har fået mig til at tænke, om der ikke i alle arter findes en biseksuel tendens. Håber ikke, min “tankevirksomhed” vil blive misforstået, da der ikke er tale om en provokation.
birgitbak
13. February 2009 16:15
Hej Birgit,
Jeg bli’r da ikke fornærmet - vær rolig. Jeg vil til gengæld sige, at man jo underligt nok aldrig stiller det samme spørgsmål til heteroseksuelle: “hvordan blev du sådan?” Jeg bloggede lettere ironisk om netop det for ikke så længe siden, og jeg har nu modtaget så mange svar, at jeg inden længe kan gå over til næste fase: at sende svarene til Søren Krarup, men det er en anden historie.
Videnskaben er vist ret delt i spørgsmålet om det er gener eller påvirkninger, der skaber homo’er eller måske begge dele i fællesskab. Det ligger dog fast, at blot fordi et medlem af en søskendeflok er homoseksuel, har resten af flokken ikke større mulighed/risiko for at blive det. Undtagelsen fra dette er dog tvillingepar, som hyppigt for samme seksualitet, men selv der er der undtagelser. Jeg er gift med en enægget tvilling og hans yderst heteroseksuelle bror har diamentralt modsatte sex-interesser i forhold til min bedre halvdel.
Jeg må indrømme, at jeg ikke interesserer mig så meget for det der “hvorfor”-spørgsmål. Jeg synes måske også, at det ville være et tegn på, at jeg syntes, at der er noget galt med mig, hvilket ikke er tilfældet.
Jeg husker en aften, da jeg som 11-årig lå i min lille seng med mor og far inde i soveværelset ved siden af. Det kneb lidt for mig at falde i søvn, for jeg havde noget at spekulere på.
Pludselig gik det op for mig og jeg lå og sagde ordene inde i mig selv nogle gange til jeg havde vænnet mig til tanken. Så sagde jeg dem højt. Ikke så højt, så mor og far kunne høre dem, men højt nok til at jeg fik sat streg under dem:
“Peer, du er bøsse”.
Det var det hele. Jeg husker, at jeg faldt glad i søvn. Glad fordi jeg havde forstået og sat ord på mine indre følelser. Nu handlede det bare om at få formidlet det glade budskab videre. Dét kom til gengæld til at tage tid. I feel a blog coming on
Mange hilsener,
Peer+
peerplus
13. February 2009 16:53
Listen kunne helt sikkert være meget længere, men et ret godt udvalg vil jeg sige. En enkelt eller to, hvor min gaydar ikke havde udslag. I øvrigt en bemærkning at tænke lidt over.
ajep
14. February 2009 0:32
Tja..
Mange af disse aner jeg ikke hvem er.
Men det får mig til at tænke på min far, som kun havde en bemærkning, da jeg sprang ud for over 35 år siden: “Der har været mange kendte kunstnere og forfattere, som var sådan!” Og så undgik han i øvrigt emnet lige til sin dødsdag.
Hans største problem var, at jeg havde brugt familienavnet og ordet “bøsse” i et læserindlæg i avisen - så naboerne kunne se det!
Horymir
14. February 2009 1:29
Nåja, og Bjørn Lomborg - hvad skulle vi dog gøre uden ham. Måske ville vi være kommet en smule nærmere løsningerne på de globale problemer, som ikke kan gøres op i penge, hvis ikke det var for hans heltemodige kamp mod videnskaben. (Ja, jeg var nødt til det. I skal sgu ikke gå og tro, I er de rene engle!)
wolf
14. February 2009 16:57
Wolf: enig med dig om Lomborg. I det hele taget er det bestemt ikke mit indtryk, at homo’er er mere engle end heteroer - hverken i klimaspørgsmål eller nogen andre sammenhænge.
peerplus
14. February 2009 18:46
Jeg er ikke overrasket - min far har nemlig fortalt mig siden jeg var barn, at alle kendte mænd er bøsser! Italienere og alle fra østlandene er forbrydere, asiatiske kvinder er mænd, grønlændere og svenskere er alkoholikere og alle afrikanere er dumme som våd bølgepap. Det er rart at vokse op med en vished om hvad hvert enkelt menneske i hele verden er hehe. Sjovt nok har det gjort mig ret fordomsfri, fordi jeg fra helt lille bare har accepteret at andre mennesker er homosexuelle, alkoholikere, transsexuelle, uintelligente osv. Så det er ikke noget jeg lægger synderligt mærke til. Og så en multihandicappet bror. Jeg ved at tingene bare er såden
gijari
15. February 2009 12:00
Godt indlæg!
Er Wentworth Miller bekræftet. Er det ikke stadig kun rygter…..?
Ellers ved jeg vist godt hvor min næste rejse skal gå hen
Mikael83
15. February 2009 23:20
Michael,
Ja, det er jo ellers ikke fordi det skorter på billeder af Wentworth og hans ligeså hunky fyr Luke MacFarlane sammen.
Wentworth Miller udtalte, da Prison Break serien startede, at han IKKE var homo, men siden han og Luke MacFarlane blev “outet” af den berømte og berygtede Perez Hilton, som i detaljer beskrev deres forhold, er der sket to ting: MacFarlane har talt åbent om sin homoseksualitet, og Wentworth Miller er pludselig blevet rungende tavs om sin egen og vil nu hverken be- eller afkræfte, at han er bøsse. Til gengæld har han ikke på noget tidspunkt afvist Perez Hiltons oplysninger. Miller og MacFarlane er gennem de sidste par år blevet set oftere og oftere på restauranter og til parties.
Bundlinjen er:
Wentworth Miller er bøsse og kysser på Luke MacFarlane og har gjort det længe. Vi andre må nøjes med at konstatere, at Gud må have sine meget homo-venlige øjeblikke, når han kan finde på at skabe et så smukt par som de to
peerplus
16. February 2009 1:28
Hej Peer
Dybest set kan det vel også være ligemeget, som du siger, bare man har det godt. 
Jeg er blot så pokkers nysgerrig, så jeg skal analysere dit og dat. Men jeg er også temmelig provokerende ind imellem, kan faktisk godt lide at chokere, især hvis jeg er i selskab, hvor det kan skabe en smule forargelse. Der er sikkert mange, der kunne begynde at spørge ind til, hvorfor jeg gør det ene eller det andet.
Jeg fik aldrig svaret dig på denne. Skæg artikel du havde lavet før jul. Den sætter ligesom tingene i perspektiv.
Hvorom alt er, du laver nogle pragfulde og tankevækkende indlæg, som du skal have STOR TAK for. Det er berigende at læse.
mange hilsner
en heteroseksuel “kælling”
birgitbak
16. February 2009 16:38
Jamen fantastisk
havde hørt de meget insisterende rygter, men mente nu heller ikke at have hørt en egentlig bekræftelse fra Wentworth selv. Men ja, de er nu et meget godt par de to 
Mikael83
16. February 2009 19:19
Idet jeg sidder her og læser denne meget velskrevne og sprogekvilibristiske blog føler jeg pludselig et indlæg boble ud i fingerspidserne. Hvis jeg skulle give det en titel skulle det nok hedde ‘Identical Hand-Twin’ og det skal nok lyde omtrent som følger:
I mine øjne er det en anakronisme at kalde folk som Da Vinci eller Alexander den Store for bøsser, og egentlig også H. C. Andersen som måske er et grænsetilfælde.
Homosexuel praksis har uden tvivl forekommet siden tvekønnet formering opstod engang i ursuppen, men ‘homosexuel’ har ikke været noget man kunne ‘være’ før i hvert fald K-H Ulrichs. Ikke fordi man ikke måtte, men fordi sexuel præference ikke var interessant nok til at man kunne ‘være’ hverken det ene eller det andet baseret på noget så relativt ligegyldigt. Det minder mig om Joey som i en episode af ‘Venner’ finder sin ‘identical hand-twin’! Var Alexander eller Leonardo sprunget ud som ‘bøsser’ havde deres samtid formentlig reageret som vi gør på Joey.
Bortset fra det så var Newton efter alt at dømme også ‘identical hand-twin’.
Idag er identitet noget vi har som individer. I før-moderne tid var det noget man havde som slægt, tro eller rige.
Sådan er det stadig i mange lande. I de lande kan man fortsat ikke være homosexuel. Man kan godt foretrække sexuelle partnere af ens eget køn - det er der ikke noget i vejen for - men man kan ikke undlade at gøre sin pligt for slægten, troen eller riget ligesom alle andre og gifte sig (med en af modsat køn) og stifte familie.
Hvad man så evt. laver ved siden af er ens egen sag (og evt. ægtefællens).
Som de fleste ved var Platon ‘identical hand-twin’ i denne forstand, hvilket var både normalt og accepteret i datidens Athen.
Det naturlige mål for en mands kærlighed, mente Platon, var en yngre mand, mens forholdet til hans kone var af en anden karakter - hun var blot en slags husdyr.
En forudsætning for at være ‘bøsse’ er at et individ kan være noget som helst i sig selv, og at dette ‘noget’ kan være baseret på sexuel præference.
Indtil kan man blot være ‘identical hand-twin’.
Oyibo
20. February 2009 2:33
Oyibo:
Tusind tak for de kloge ord, som du valgte at lægge her. Det var berigende at få din indføring i emnet, som du tydeligvis et godt hjemme i. Jeg er oprigtigt taknemmelig over, at du vælger at lægge dem her hos mig frem for at skrive din egen blog om homoseksualitet.
Jeg vil nu give mig til at forske ikke så lidt mere i ‘identical hand-twin’ begrebet.
Tak fordi du kom forbi.
peerplus
20. February 2009 3:04
Fornøjelsen er helt på min side.
Tillad mig, i så fald, at knytte an til det foregående ved at fortælle en historie fra det mørke kontinent:
En ghanesisk familiefar har haft held med forretningerne og det er lykkedes at skaffe et visum og skrabe penge nok sammen til at han kan rejse til USA og prøve lykken. Også i USA går det fint for ham, og snart har han penge nok til at få familien hentet over. Da de lander forlanger amerikanerne en DNA-test af børnene for lige at sikre sig at han ikke henter hele landsbyen med over, men konen har kun deres egne fem med, så det er ikke noget problem. I hvert fald ikke før resultatet foreligger! Ét af børnene er hans, de andre fire er ikke! Amerikanerne sætter de fire på flyet tilbage til Accra, og manden bliver gal i skralden og sender konen med, lader sig skille og beholder selv den ægte søn.
Hvad kan man sige? Mange afrikanere ville sige følgende:
Hvad bilder de sig egentlig ind, amerikanerne, at komme med deres heksekunster og ødelægge en lykkelig familie? Nu står den stakkels, sagesløse kone med fire børn og uden forsørger, og manden har mistet hovedparten af sin familie. At ingen aner hvem konen går i seng med og hvem af de pågældende der er far til børnene, er der jo ikke noget forgjort i - netop det at ingen aner det er jo præcis pointen. Sådan er systemet.
Den reaktion virker besynderlig på mange vesterlændinge, men er helt logisk. I gamle dage var ægteskab en styreform, og det er det stadig den dag i dag i store dele af Afrika. Set på den måde har ægteskabet meget lidt med sex og romantik at gøre, det klarer man i vid udstrækning ved siden af (hvilket der er rig lejlighed til), dog skal man vide at det bringer uheld, så at sige, at gøre det mens ægtefællen ser på.
Hvad vil jeg med det? spørger du måske.
Jo, pointen er den samme som i min forrige post: Når man forstår hinanden bedre, bliver kommunikationen mere frugtbar. Og man forstår bedre gammelkonservative hvis man tænker på at det er ovenstående system, de advokerer for!
Hvis man skulle opsummere systemet i én sætning ville det være denne:
Der er ikke noget i vejen med sex og romantik (uanset med hvem, herunder med det samme køn), men hvad i alverden har sex og romantik dog med ægteskabet at gøre? Jeg mener - det har jo heller ikke noget med kommunalrådet at gøre. Altså ikke sådan forstået at man ikke godt kan dyrke både sex og romantik med sin kommunalrådspolitiker, det kan man godt, men man kan også lade være.
Med andre ord:
Gammelkonservative argumenterer for, at ægteskabet skal gengives sin arkaiske funktion som styreform.
Det spørgsmål vi må stille os selv er om det i grunden er mere undertrykkende end alle mulige andre styreformer.
Det spørgsmål de må stille sig selv er hvorvidt systemet kan virke i et moderne, individualistisk kontrolsamfund. Eksemplet med traditionel ghanesisk kultur der brød sammen ved mødet med moderne, videnskabelige testmetoder synes at antyde at det ikke er tilfældet.
Man kunne fristes til at sige, lidt metaforisk, at hvis ægte-’skabet’ skal fungere som styreform, ligesom det gjorde i gamle dage, så skal ’skabet’ også stå lige så åbent som det gjorde dengang. Ellers er der ikke plads til livet, i al sin mangfoldighed, og det skal der være.
Idag kan vi lave meget bedre skabe, men det har altså desværre den ulempe at de ikke længere er til at holde ud at være i. De lukker alt for godt. Det duer ikke.
Men i gamle dage var det ikke nødvendigvis noget problem. Og selve ideen er ikke nødvendigvis dårlig.
Men jeg tvivler stærkt på at ideen kan fungere idag i sin oprindelige udgave.
Og i det omfang at det er dét, de gammelkonservative påstår, så tror jeg de tager fejl.
Men i det omfang de er ude efter “et eller andet system som i praksis har den samme virkning i vores samfund, som det gamle system i praksis havde i de gamle samfund’, så er jeg straks betydeligt mere positivt indstillet.
Jeg har endnu ikke set et godt bud på et sådant system.
Oyibo
21. February 2009 10:13