Skadefryd er en almindelig følelse hos mange mennesker, fortæller Urban. Nyheden bygger på en australsk undersøgelse, som er kommet frem til, at det er ikke så få som synes, at det er vildt fedt, når det går andre skidt.
Undskyld, men er det ikke en gammel nyhed?
Er det ikke lige præcis hvad alt det reality-bras i TV handler om?
Uanset om det handler om enormt fede mennesker som flæbende kæmper for at blive tyndere, personer som underkaster sig bizarre “make-overs”, der sender dem ud i ugelange sygelejer, eller folk som er villige til at skrotte hele deres elendige fyrretræs-indbo i en container mod at få noget endnu ringere hemslöjd i krydsfiner, eller hundredvis af deltagere i “X-faktor”, der bliver ydmyget foran millioner af seere, så er det et kæmpehit i disse år.
Formålet med alle disse tv-shows er klart og utvetydigt skadefryd. Intet mere, intet mindre.
Hele meningen med denne talentløshedens vagtparade er, at vi seere skal sidde derhjemme foran skærmen og tænke “godt det ikke er mig”, og programmernes seertal taler for sig selv: den type underholdning er næsten det eneste, vi gider beskæftige os med efterhånden.
Den australske undersøgelse dokumenterer også, at det især er mennesker med ringe selvværd, som holder af at føle skadefryd og jo lavere selvværd, jo større begejstring for andres ulykke.
Skulle nogen have været i tvivl er det hermed videnskabeligt dokumenteret: Reality-tv er leflen for laveste fællesnævner. Pt. en dansk nationalsport.
Trænger vi ikke snart til at se på nogen, som rent faktisk er gode til det, de ønsker at bruge vores tid på?
Jeg er også træt af “højeste fællesnævner-TV”. Næh, giv mig “mindste fælles multiplum”, sådan som vi lærte det i de små klasser i Folkeskolen, da jeg var barn. Så er der straks muligheder.
wolf
12. February 2009 22:52
Jeg kunne ikke være mere enig.
Ja, lad os se på folk med talenter og handlekraft, frem for middelmådige mennesker der skal lære elementære ting - eller kendte mennekser der skal lære at skøjte, danse og synge.
pukk
13. February 2009 8:55
Hej Peer
Tak for indlægget. Vi bringer det i avisen på mandag.
God weekend
Mvh Pelle
URBAN
13. February 2009 16:41
Jubii!! Og tak, Pelle.
peerplus
13. February 2009 16:42
“Den australske undersøgelse dokumenterer også, at det især er mennesker med ringe selvværd, som holder af at føle skadefryd og jo lavere selvværd, jo større begejstring for andres ulykke.”
Hold da op…så må jeg jo have et kanonhøjt selvværd siden jeg ikke kan fordrage den slags programmer??!!
Giv mig hellere en god engelsk krimi, dokumentarprogrammer, rundt om livet DK og naturfortællinger…så er jeg hooked!!
Fredag aften er selvskrevet til at stene foran puteren, når man kun kan zappe mellem tv2 og dr1.
landsbytossen
16. February 2009 2:21
ENIG!!!
RealityTV er så dødhamrende kedsommeligt - og absolut kun TV for de få! Om det er folk med højt eller lavt selvværd, skal jeg ikke bedømme - men jeg tvivler ( HÅBER) på at det er de færreste der gider se Paradise,Xfactor,Vild med dans osv osv… alle de der byggemandbob udsendelser kunne vi også godt undvære.HOLD da kæft hvor er jeg bare ENIG!!! Lad os dog få noget TV med indhold og substans - enten via dokumentar eller nogle gode krimier med skuespillere, som VED de spiller en rolle - altså - som er uddannet til at begå sig på TV.
TAK
filifili
16. February 2009 13:14
Opdatering:
Jeg er fascineret, men ikke forbavset over at læse i en artikel i gårsdagens Urban, at reality shows lige frem medvirker til at gøre os til dårligere mennesker, fordi de legitimerer mobning.
Højst interessant vinkel, men egentlig indlysende: Det siger da sig selv, at når halvdelen af befolkningen bruger deres tid på at se folk blive svinet til og hængt ud morgen, middag og aften, så overtager de den samme adfærd i forhold til deres medmennesker.
Så kære læser: nu ved du altså, at når lille Lukas næste gang kommer hjem fra skolen med et blåt øje og skolebøgerne revet itu, fordi nogle af de andre møgunger mobbede ham, så er det Blachmanns skyld. Det var ham der begyndte!
peerplus
17. February 2009 9:27
Jeg er helt enig i hvad der står i den artikel!!
Og nej - jeg er IKKE enig i at Xfactor er skyld i at børn pjækker - det er sgu manglende forældrebevisthed!!
filifili
17. February 2009 14:13
Til alle Jer ovenstående.
“Hold da kæft det er da selvgodhedens støvletrampende vagtparade”.
Hvis folk vil se X Factor, så lad dem da gøre det og så kan I se hvad I vil. Eller skal vi måske have indført et smagsdommerpoliti, evt. med Jer som de førende kommisærer. Jeg siger tak for kaffe -og vil glæde mig til at se de talenter der bliver udfoldet i X Faktor efter en naturlig selektion.
Peter Madsen
24. February 2009 13:33
Kære Peter Madsen,
du har netop bevist, at den videnskabelige teori stemmer. Tak for kaffe - og kommentaren.
peerplus
24. February 2009 14:40
Øh ja ?.
Men selv tak for din blog, du er jo en begavet mand, hvorfor ikke gå ind i politik og få afprøvet dine meninger. “Peer Plus” er der jo, alt andet lige, ikke så mange der læser.
Peter Madsen
24. February 2009 16:30
Vil bare lige høre hvad for en australsk undersøgelse du henviser til, tænker alle kan jo skrive at noget er videnskabeligt undersøgt.
Hilsen margit
Margit Rørbæk
15. September 2009 9:56
Margit Rørbæk:
Hvor pænt af dig at læse et så gammel blog-indlæg hos mig og kommentere på det. Tak skal du ha’. Jeg lavede jo den gang det fineste link direkte til selve artiklen i Urban, men fordi avisen siden da er blevet lagt ud i et andet format, er det link forsvundet og kan ikke gendannes. Til gengæld kan du læse en norsk avis-artikel om undersøgelsen her. Som det fremgår, er den skam god nok - publiceret ganske fornemt i Australian Journal of Psychology. Tidsskriftet forlanger penge - ikke så få endda - € 140 for et års internetabonnement, men de kan findes her, hvis du er interesseret i at komme videre med emnet.
Mange hilsener,
Peer
peerplus
15. September 2009 11:02